Find din rejse
Vælg et rejsemål
Voksne
- +
Børn
- +
Paradee Main Pool
Bangkok, River Kwai og Koh Samed – Deluxe
Se galleri

Bangkok, River Kwai og Koh Samed – Deluxe

  • 3 nætter på 5-stjernet hotel med flodudsigt i Bangkok
  • 1 nat i luksusteltlejr midt i junglen ved River Kwai
  • 1 nat i flydende luksusbungalow med egen terrasse
  • Udflugter til Hellfire Pass, Mon-landsby og Dødens Jernbane
  • 7 nætter i egen villa på 5-stjernet strandresort på Koh Samed
  • Inkl. fly, transport, hoteller, morgenmad og helpension ved River Kwai

kr. 20.475,-

15 dage fra kr. 18.475,-

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn

Afrejse: København d. 05. nov. 2025

airport

Find den bedste pris

Find datoer og priser på din rejse her og bestil online.

Vælg antal rejsende

Få vist din pris. Klik her og tilpas antal rejsende og tilføj flere værelser.

Tilpas antal værelser

Vælg lufthavn

Vælg afrejsemåned

Udfyld dine personlige info

Udfyld venligst, og du vil efterfølgende modtage tilbuddet direkte i din indbakke.

  • Autotilbud - DK

Prisen inkluderer

  • Flyrejse Danmark – Thailand t/r inkl. måltider, drikkevarer og bagage
  • Lufthavnsskatter og afgifter
  • Al transport i Thailand inkl. speedbåd til/fra Koh Samed
  • 3 nætter i Bangkok på Shangri-La Bangkok***** i Deluxe Room inkl. morgenmad
  • 3 dage/2 nætter i River Kwai på Hin Tok River Camp*** i luksustelt og River Kwai Float House **** (husbådshotel) med helpension (v/2 voksne og 2 børn får I 1 dobbeltseng og 1 opredning)
  • Opholdet ved River Kwai inkluderer følgende oplevelser/udflugter:
    Dag 1: Besøg på Thailand-Burma Railway Museum, besøg på krigskirkegården og på Broen over Floden Kwai, udflugt til Hellfire-passet, kort vandretur langs Thailand-Burma Railway og cykeltur til lokal landsby.
    Dag 2: Mulighed for tidlig cykeltur til tempel og se madofringer til munke, med motorbåd til Jungle Rafts og besøg i stamme-landsby, opvisning af stammedans. Lokale tilkøbsmuligheder: thai massage eller kanoleje. 
    Dag 3: Togtur på den legendariske Dødens Jernbane
  • 7 nætter på Koh Samed på Paradee***** i Garden Villa inkl. morgenmad

Prisen inkluderer ikke

  • Sygdomsafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Måltider udover de nævnte
  • Sightseeing eller udflugter i Bangkok (kan tilkøbes)
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Nationalparksafgift ved ankomst til Koh Samed (skal betales lokalt og kontant: 200 THB pr. voksen / 100 THB pr. barn)
  • Administrationsgebyr og konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden (kr. 195 pr. person)

Afrejse

Hjemrejse

Bagage

Der kan medbringes 23 kg. indskrevet bagage og 1 stk. håndbagage.

Visum

Det er ikke nødvendigt med visum på denne rejse. Husk at jeres pas skal være gyldige i 6 måneder efter udrejse af Thailand.

Rejsepapirer

Ca. 10 dage inden afrejse fremsender vi jeres afrejsepapirer med præcise mødetider- og steder.

Få hjælp til rejsen

Spørg vores Thailand eksperter
Telefon: 8613 7744 | Mail: tilbud@cpt.dk
(åben alle hverdage 9-16.30)

Book et telefonmøde

De næste skridt

1
Du klikker
på "bestil rejsen her”.
2
Vi reserverer plads på fly og hoteller.
3
Vi sender bekræftelse
og faktura pr. email.
4
Du betaler og rejsen
anses for endeligt bestilt.
5
Du får dokumenter
og al nødvendig info
om rejsen.
6
Du tager ud og oplever verden med Check Point Travel.
airport

Tilpas ferie

Rejsens samlede pris
Fortsæt
Vi sætter pris på din rejse

Vi kan desværre ikke vise priser på alle datoer, men vi beregner gerne en pris til dig. Er du interesseret i rejsen, og vil du gerne vide, hvad den koster? Så udfyld venligst felterne nedenfor. Vi kvitterer med en eksakt pris på jeres rejse. Helt uforpligtende, naturligvis.

  • Få et tilbud på din rejse - DK

  • Her kan du uddype dine ønsker til rejsen. Fortæl os gerne om dine ønsker til indhold, hotel-standard og angiv evt. også jeres rejsebudget. Vi bruger informasonerne til at optimere rejsen.

Redigér din søgning

Har du en baby med, skal du regne med et tillæg på kr. 2.500. Husk at oplyse os om, at du har en baby med på rejsen. Det kan du gøre senere i bestillingsforløbet. Anfør venligst babyens fulde navn og fødselsdato.

Læs mere

Prisgaranti

Kan du købe rejsen billigere et andet sted, så matcher vi prisen og giver dig yderligere 250 kroner i rabat pr. person.

Læs mere

Fortrydelsesret

Bestiller du online kan du fortryde dit køb indenfor 48 timer - ganske enkelt.

Læs mere

Rejseplan

Gyldne templer, flodbåde og middage med udsigt i Bangkok. En stemningsfuld teltlejr midt i junglen. En flydende bungalow på River Kwai. Regnskov, landsbybesøg og dramatiske fortællinger fra 2. verdenskrig.
Fra storby og jungle til afslapning og forkælelse på tropeøen Koh Samed. I ankommer med speedbåd og går i land på den kridhvide strand – klar til en uge i egen villa på et af Thailands mest stemningsfulde strandhoteller.

Paradee Main Pool 2

Rejsen kort fortalt

Rejsen begynder i Bangkok, hvor flodens liv, gyldne templer og gadekøkkenerne i Chinatown åbner døren til Thailand. Herfra går turen mod vest til River Kwai, hvor I først bor i teltlejr midt i junglen og siden indlogeres i en elegant, flydende bungalow på floden – omgivet af regnskov, dramatisk krigshistorie og en fascinerende ro. Undervejs mærker I historiens vingesus, når I besøger Hellfire Pass, møder Mon-folket og kører med tog ad Dødens Jernbane gennem grønne landskaber og over gamle teaktræsbroer.

Tilbage i Bangkok venter en sidste aften med udsigt til floden og byens lys, før I sejler med speedbåd til Koh Samed. Her bor I i en privat villa på et 5-stjernet hideaway omgivet af svajende palmer, kridhvidt sand og krystalklart vand. I har syv dage i dette paradis uden planer. I kan bade, læse, snorkle, nyde en drink i solnedgangen, lade jer forkæle i hotellets spa eller spise frokost med udsigt til det blå hav. Hvis der skal ske lidt, kan I tage på opdagelse rundt på øen eller tage på udflugt. En aftentur til den lille stemningsfulde by Sai Kaew er også værd at overveje.

Glæd jer til en rejse, der byder på store oplevelser – og en hel uge med ro og forkælelse på en af Thailands smukkeste sandstrande. En rejse, hvor hotellerne i sig selv bliver en del af det, I husker.

Rejsen mod varme vinde og oplevelser

I forlader Danmark og sætter kurs mod Sydøstasien – mod varme vinde, duftende gadekøkkener, junglens stille rytme og tropeøens hvide sand. Allerede i lufthavnen begynder forventningens summen, og rejsen ligger som et ubrudt forløb foran jer: først Bangkok med templer og flodliv, derefter River Kwai med historie og natur – og til sidst Koh Samed, hvor roen sænker sig, og palmerne svajer over de hvide sandstrande.

Undervejs bor I på steder, der er udvalgt for deres placering, atmosfære og særlige oplevelsesværdi. Og selvom programmet rummer mange oplevelser og indtryk, er der også god tid til afslapning og fordybelse.

Bangkok City View

Ankomst til Bangkok og indlogering ved floden

Ved ankomst til Bangkok bliver I mødt i lufthavnen og kørt direkte til jeres hotel, det 5-stjernede Shangri-La Bangkok. Det er et af byens mest stemningsfulde hoteller og ligger helt ned til Chao Phraya med udsigt til flodbåde, templer og skyskrabere. I bor i et elegant Deluxe Room, og I kan starte opholdet med en dukkert i den palmeomkransede pool eller bare nyde roen fra hotellets terrasse, mens livet på floden passerer forbi.

Hotellet ligger i Silom-kvarteret, der efter vores mening er et af de mest stemningsfulde og autentiske i Bangkok med lokale markeder, gode spisesteder, købmandsbutikker og et glimt af den lokale hverdag.
Her bor I tæt på både flodbusser og byens højbane, Skytrain. Det gør det let for jer at komme rundt til byens seværdigheder, store markeder og bedste shoppingområder.

Shutterstock 2461072741 (Big Seated Buddha Statue (Buddha Dhammakaya Dhepmongkol) At Wat Paknam Phasi Charoen (Temple) In Bangkok, Thailand)

Start jeres flodsejlads på Chao Phraya

Tag hul på eventyret med det samme. Fem minutter fra hotellet kan I købe billet til en af de lokale flodbåde og sejle op ad Chao Phraya. Det er fantastisk at se byen fra vandsiden. I sejler forbi smukke templer med svungne tage og gyldne pagoder, skyskrabere i glas og stål, klassiske træhuse på pæle, travle kajer, der myldrer med liv, og både, der passerer forbi i alle retninger.

Shutterstock 713822881 Grand Palace, Bangkok

Besøg Grand Palace og oplev Wat Pho

Hop af ved Tha Chang og spadser forbi gadekøkkener og frugtboder til det betagende kongepalads Grand Palace, hvor guldet glimter, og høje stupaer spejler sig i solen. Her troner Smaragdbuddhaen i det helligste af alle templer i Thailand. Det er en lille statue med stor betydning, hvor indtrykkene forstærkes af historien, røgelse og messende stemmer.

Herfra er der ikke langt til det stemningsfulde gamle tempel Wat Pho, der huser den storslåede, liggende Buddha – 46 meter lang og 15 meter høj med et afslappet smil på læben. Overvej en massage på Wat Pho, hvor teknikken er blevet forfinet gennem generationer.

Swimming Pool Krungthep Wing

Ro ved poolen og middag ved floden

Hvis trætheden er begyndt at melde sig ovenpå flyrejsen og de mange indtryk, så tag en flodbåd eller en taxa tilbage til hotellet. Der er virkelig skønt i haven og ved poolen.

Hen mod aften kan I gå den korte tur fra hotellet til Jack’s Bar – en uformel lille perle med bliktag og udsigt til Chao Phraya og Bangkoks oplyste skyline. Maden er enkel, smagfuld og autentisk – og atmosfæren uformel og afslappet. En stemningsfuld og jordnær måde at runde jeres første dag i Bangkok af på.

Shutterstock 1292529172 (Longtail Boat, An Experience Of Travel Or Tour In Thai Canal( Klong), Bangkok Noi, Thonburi, Thailand.)

Morgenstemning ved floden

Solen stiger op over floden, og fra værelset kan I se pramme, flodbåde og longtailbåde passere forbi. Efter morgenmaden har I hele dagen til at opleve nye facetter af Bangkok – væk fra hovedgaderne og tættere på hverdagslivet. Praj en longtailbåd og tag på opdagelse i bydelen Thonburi, hvor det gamle Bangkok folder sig ud langs kanalerne. Her sejler I ad smalle vandveje omgivet af træhuse på pæle, lokale templer, haver med bananpalmer og blomstrende træer, flydende gadekøkkener med dampende nudelsuppe og børn, der leger tagfat på vakkelvorne gangbroer.

Adobestock 179162566

Smag og kultur på land

På land kan I besøge et af de lokale markeder – Wang Lang er et godt bud – og smage jer gennem alt fra grillet svinekød og stegte nudler til søde kokosdesserter. Duften af citronmelisse, hvidløg og frisk frugt fylder næseborene, og indtrykkene står i kø.

Herfra kan I fortsætte til Museum of Floral Culture – en lille, skjult perle, hvor thailandsk blomsterkunst og kulturhistorie smelter sammen i smukke rammer. Eller I kan lægge vejen forbi Wat Paknam Phasi Charoen – et moderne og næsten futuristisk tempel i Thonburi med en 69 meter høj Buddha-statue og en glitrende glaskuppel i templets stupa. Templet er stadig lidt overset, men virkelig betagende og kombinerer arkitektonisk wow-effekt med fredfyldt stemning.

SHC11D~1

Eftermiddag i Chinatown & Wat Traimit

Om eftermiddagen kan I gå på opdagelse i Chinatown, hvor livet aldrig står stille. Gaderne er snævre, tætpakkede og fulde af farver, røgelse, madboder, værksteder og butikker med varer fra gulv til loft. Gå gennem labyrinten af gader og stop for en stund i det beskedne tempel Wat Traimit, der er det ydmyge hjemsted for verdens største Buddha i massivt guld – 5.500 kg guld. Læs i øvrigt den overraskende historie om, hvordan den blev fundet.

Inden I tager hul på aftenens oplevelser, er tiden måske inde til en velfortjent pause ved poolen eller i hotellets bar med udsigt til floden. Så kan I lade lidt op til aftenens eventyr.

Istock 801071938

Aften i gadekøkkenets hjerte

Når mørket falder på, bliver gaderne oplyst af neonskilte og gasblus. Hop på en tuk-tuk og sæt igen kurs mod Chinatown. Det er hjertet i Bangkoks gadekøkkenkultur. Find en plastikstol hos Fikeaw Yao Wa Rat – et af byens mest ikoniske gadekøkkener – og bestil seafood tom yum, stegte ris med krabbe eller hvad I nu lige har lyst til på det omfattende menukort. Maden er fremragende, stemningen høj, og Bangkoks sjæl og folkeliv føles helt tæt på.

7Floathouse Kanchanaburi Hotel

Fra Bangkok til Kanchanaburi

Efter morgenmaden bliver I hentet af jeres engelsktalende chauffør og guide og forlader Bangkoks storbyliv. Turen vestpå tager omkring tre timer, og langs vejen skifter landskabet karakter – fra motorveje og forstæder til grønne marker, landsbyer og jungleklædte bjerge i horisonten.

EN BARSK HISTORIE - På Hell Fire Pass Museum oprulles den barske historie om Dødens Jernbane, Check Point TRavel

Krigskirkegården og museet i Kanchanaburi

Første stop efter frokost er krigskirkegården i Kanchanaburi, hvor tusindvis af allierede krigsfanger ligger begravet. Ved siden af ligger museet, hvor fotos, dagbøger og film skildrer livet langs Dødens Jernbane og de barske vilkår, som arbejderne blev udsat for.

shutterstock_366913949 Kanchanaburi (Thailand), The Bridge on the River Kwai.jpg

Hellfire Pass/ Dødens Jernbane

Herfra går turen til Hellfire Pass, der er et af de mest bevægende steder på rejsen. Hellfire Pass er et levende mindesmærke for de allierede krigsfanger, der under tvangsarbejde for den japanske besættelsesmagt under Anden Verdenskrig udhuggede en passage gennem et klippemassiv, der stod i vejen for den togstrækning, der siden blev kendt som Dødens Jernbane. Arbejdet foregik under brutale forhold, og mange mistede livet under byggeriet.

Stedet er i dag et smukt og respektfuldt mindested. Der er et spændende museum og mulighed for at gå en del af den oprindelige rute og ind gennem Hellfire Pass.

13hintokrivercamphotel-kanchanaburi-thailand.jpg

Overnatning i junglen ved Hin Tok River Camp

Senere ankommer I til Hin Tok River Camp – en atmosfærefyldt teltlejr i junglen med udsigt til floden, der bugter sig forbi under jer. Her bliver I indlogeret i flotte safaritelte med rigtige senge, privat badeværelse og en skøn, møbleret veranda med udsigt til regnskoven.

Hen på aftenen serveres middagen ved borde under åben himmel, og når trætheden melder sig, kan I gå til ro i jeres safaritelt til lyden af cikader og junglen omkring jer.

HT (18).jpg

Morgengry ved floden

Det er værd at stå tidligt op og opleve morgengryet langs floden. Ofte ligger disen tæt over de grønne bjerge, mens fuglene synger, og dagen vågner i et langsomt tempo. Hvis I har lyst, kan I tage med på en lille cykeltur til et nærliggende tempel, hvor lokale kvinder ærbødigt knæler med ris og frugt, og munke i orange kåber ydmygt modtager dagens madofringer i stilhed.

Kanchanaburi Mon Kvinde EUO 159011003

Sejltur og besøg i Mon-folket landsby

Efter morgenmaden sejler I med longtailbåd ned ad floden med udsigt til bjerge og frodig, grøn regnskov. På sejlturen til jeres næste overnatningssted besøger I en nærliggende landsby beboet af Mon-folket. Her får I et indblik i deres historie og levevis – og ser måske vævning, dans eller bare det stille hverdagsliv i den lille flodlandsby.

FloatHouse er flydende villaer, der hænger sammen med restauranten i midten

Overnatning på The Float House River Kwai

I sejler nu videre mod jeres overnatningssted, The Float House River Kwai. Det er et af Thailands mest unikke hoteller. Det ligger på floden med jungle på begge sider. Her bliver I indlogeret i en elegant og stemningsfuld Floating Villa – en flydende luksusbungalow opført i træ og naturmaterialer med aircondition, moderne komfort og en stor privat terrasse direkte ud til floden.

Det er fantastisk at sidde i dækstolen på terrassen med udsigt til floden og det grønne bagtæppe af regnskov og bjerge. Prøv det – og mærk, hvordan roen sænker sig over jer, og I mærker junglens rolige puls.

Når mørket falder på, tændes lyskæder og lanterner, og middagen serveres i den hyggelige restaurant, hvor I kan vende de seneste dages mange oplevelser og indtryk.

Adobestock 184999746

Togtur på Dødens Jernbane

Efter morgenmaden sejler I tilbage til fastlandet, hvor jeres chauffør og guide står klar.

Den sidste store oplevelse i Kanchanaburi venter: togturen på Dødens Jernbane. Toget bevæger sig langsomt gennem det frodige landskab forbi små stationer og grønne marker og fortsætter ud over gamle teaktræsbroer med floden på den ene side og stejle klippevægge på den anden. Det er en smuk togrejse med en dramatisk historie.

NEXT2 Cafe

Tilbage til Bangkok og afslapning

Efter togturen går turen tilbage mod Bangkok og Shangri-La. Måske frister en drink i hotellets have, inden I skal spise. Hotellet har en fremragende restaurant, hvor I kan sidde på terrassen med udsigt til flodens liv på den ene side og lysene fra Thonburi på den anden side.

Ao Kiew 3

Rejsen mod Paradiset på Koh Samed

Efter morgenmaden bliver I hentet på hotellet og kører østover mod kysten. Køreturen tager cirka 2,5 time og fører jer fra storbyen forbi landsbyer og grønne marker. Ved Jadet Pier holder I en lille pause i loungen, hvor der er mulighed for at benytte toilettet og købe en forfriskning. Derefter venter speedbåden, som bringer jer direkte til jeres eksklusive hideaway, det 5-stjernede Paradee.

Ao Kiew 2

Ankomsten til Paradee

Når bugten kommer til syne, er det WOW-tid. For enden af det klare, turkisblå vand ligger en kridhvid strand omkranset af palmer og med hvidkalkede bungalows skjult mellem træerne. Det er her, I skal bo. Smilets bredde vokser dag for dag, for Paradee er den ultimative barfodsluksus. Her er ingen støj – kun lyden af bølger, vinden i palmerne og næsehornsfuglene, der kalder på hinanden.

Paradee Main Pool 2

Facilitet og forkælelse

På Paradee har I alt, hvad I behøver til en uges forkælelse: en privat villa få skridt fra den hvide sandstrand, en swimmingpool med havudsigt, en fremragende restaurant og en hyggelig bar, hvor solnedgangen kan nydes med en drink og lækre tapas. Derudover byder hotellet på fitness, en nærmest vanedannende spa og en strandbar med udsigt til havet.

Shutterstock 1791898475 (Koh Samet, Thailand July, 2020 Tourists On Beach Front Restaurants At Sai Kaew Beach On The Island In Rayong, Gulf Of Thailand.)

Aktiviteter og oplevelser

I kan snorkle ved de lavvandede klipper, låne en havkajak eller paddleboard, slappe af med en bog eller podcast i skyggen eller deltage i et kursus i thailandsk madlavning. Alternativt kan I tage på udflugt, besøge øens udsigtspunkter og små vige med taxa eller opleve aftenturen til den charmerende landsby Sai Kaew med dens restauranter, gadekøkkener og butikker, der ligger side om side på den hyggelige hovedgade.

Men måske findes det bedste lige her på Paradee – som et lille, privat paradis, hvor dagene går i roligt tempo, og naturen er lige uden for døren.

Sidste dukkert inden hjemrejse

Den sidste morgen på Koh Samed starter langsomt. Måske tager I en sidste svømmetur i det klare vand eller nyder morgenkaffen på jeres terrasse i skyggen af palmerne.

Herefter pakker I sammen og bliver hentet til speedbåden, som sejler jer direkte fra stranden tilbage til fastlandet.

Ved ankomst står jeres chauffør klar, og turen går tilbage mod Bangkok. I ankommer til lufthavnen i god tid til check-in, og selvom rejsen nærmer sig sin afslutning, er det med et smil, at I tænker tilbage på de mange oplevelser og de unikke steder, I har boet.

I lander i Danmark efter en mindeværdig rejse, der har budt på storby, natur, historie, god mad og en afslappende uge på Koh Samed. Det er en ferie, som I vil kunne huske længe efter, at I er vendt hjem.

Se alle rejser til:
Fandt du ikke, hvad du ledte efter?
Så ring endelig på +45 86 13 77 44 eller send en forespørgsel til os