Find din rejse
Vælg et rejsemål
Voksne
- +
Børn
- +
Shutterstock 2399697897 (Koh Samet Island Thailand, Aerial Drone View From Above At A Couple Of Men And Woman On The Beach Of Samed Island In Thailand)
Koh Samet
Shutterstock 437619496 (Beautiful Beach And Sea Sai Kaew Beach Ao Phai Mu Koh Samet , Khao Laem Ya National Park, Rayong, Gulf Of Thailand Coast)
Koh Samet

Vejret i Thailand

Thailand har et tropisk klima med varme temperaturer året rundt, men med tydelige sæsonskift mellem tørre og regnfulde perioder. Landet er populært hele året, men rejsetidspunktet har stor betydning for vejret og oplevelserne.

Klima i Thailand

Thailand har tre hovedsæsoner: den tørre og varme sæson (november–februar), den varme og fugtige sæson (marts–maj), og regntiden (juni–oktober). Temperaturerne ligger typisk mellem 28 og 35 °C i lavlandet, og luftfugtigheden er generelt høj, især under regntiden.

Hvornår er det bedste tidspunkt at rejse til Thailand

Den bedste periode at rejse til Thailand er fra november til marts, hvor vejret er tørt, solrigt og knap så varmt. Det er højsæson i store dele af landet, især på vestkysten med destinationer som Phuket og Krabi. Østkysten (som Koh Samui) har ofte bedst vejr fra januar til august.

Regntid i Thailand

Regntiden falder typisk fra juni til oktober, dog med variationer mellem øst- og vestkyst. På vestkysten er juli til september mest regnfuldt, mens østlige øer som Koh Samui har regntid i oktober og november. Regnen kommer ofte som kraftige, men korte byger.

Vinterferie eller sommerferie i Thailand?

På sydvestkysten af Thailand (bl.a. Phuket, Khao Lak og Krabi) er det som regel vejrmæssigt bedst fra november til april. Fra maj til september regner det hyppigere – dog ikke hele tiden - så I skal være forberedt på at kunne få noget regn. Men husk, at det ikke er koldt, selvom der kommer en byge, og badevandet er altid behageligt varmt.

Du finder mere information om årstiderne i Thailand her.

Vil I gerne holde sommerferie i Thailand, er det oplagt at gå efter destinationerne på sydøstkysten (f.eks. Koh Samui og Khanom). Her kommer som regel mindre nedbør om sommeren end på vestkysten.

Badeforhold i Thailand

Thailand har fremragende badeforhold næsten hele året, men bølger og sigtbarhed kan påvirkes af regntiden. Vandtemperaturen ligger stabilt mellem 27 og 30 °C året rundt. I tørkesæsonen er vandet roligt og klart – perfekt til svømning, snorkling og dykning.

Temperaturer året rundt i Thailand

Fandt du ikke, hvad du ledte efter?
Så ring endelig på +45 86 13 77 44 eller send en forespørgsel til os