AMP 8609
Det bedste af Zanzibar
Se galleri

Det bedste af Zanzibar

INDEN AFREJSE

Pas og visum

Der er visumpligt i Tanzania/Zanzibar. Du kan få turistvisum ved ankomst i landets tre internationale lufthavne (Dar Es Salaam, Zanzibar og Kilimanjaro). Du har også mulighed for at søge visum online hjemmefra via denne hjemmeside. (Du skal ansøge om et "ordinary visa" (single entry visa)). Du skal forvente, at det kan tage op til 14 dage at få dit visum godkendt. Når dit visum er godkendt, skal du printe det ud og tage det med til Tanzania.

Du bestemmer selv, om du vil søge visum hjemmefra eller ved ankomst. Det koster 50 USD lige meget hvad. Argumentet for at få visum hjemmefra er, at man sparer lidt tid i lufthavnen. Det er dog meget smertefrit at købe visum ved ankomst. Sørg for at have USD i kontanter, da du ikke kan regne med, at det er muligt at betale med kort eller hæve penge i lufthavnen.

Det visum du køber er et turistvisum gyldigt i 3 måneder.

Den rejsende er selv ansvarlig for at have et gyldigt pas. Dette gælder også for medfølgende børn, der skal have deres eget pas. Passet skal være gyldigt i minimum 6 måneder efter hjemkomst. 

Har du brug for yderligere oplysninger om visum, kan du kontakte Tanzanias ambassade i Stockholm.

Vaccinationer og medicin

Det er vigtigt, at du har de nødvendige vaccinationer, inden du rejser til Zanzibar. Derfor anbefaler vi, at du kontakter egen læge eller en rejsemedicinsk klinik for råd og vejledning. Gør det i god tid (min. 4-6 uger før afrejse), så du kan nå at få vaccinationerne på plads. På Udlandsvaccinationens hjemmeside kan du læse mere om de vaccinationer, der anbefales på rejser til Zanzibar. Som rejsende er det dit eget ansvar at sikre, at du har de anbefalede eller obligatoriske vaccinationer. Det er også den rejsendes eget ansvar at medbringe gyldige medicin- og vaccinationspapirer. Hvis du mellemlander, eller rejser mellem flere afrikanske lande, skal du også overholde disse landes vaccinationskrav.

Gul feber vaccination

Ved indrejse til Tanzania og Zanzibar kræves der i nogle tilfælde dokumentation for, at man har fået en vaccine mod gul feber senest 10 dage inden afrejse. Dokumentationen kræves, hvis man ankommer fra et land med risiko for gul feber - også hvis man har blot har været i lufthavnen i det pågældende land. Derfor kræver myndighederne en gul feber vaccine samt dokumentation herfor, hvis man kommer til Tanzania eller Zanzibar fra Kenya. Dette krav er vedtaget ved lov og skal følges. 

Rejseforsikring

Vi anbefaler altid, at vores rejsende tegner en rejseforsikring. Vi anbefaler Europæiske.

Situationen i landet

Tanzania/Zanzibar er et meget fredeligt land. Men det er altid en god idé at orientere sig om forholdene i det land, som man påtænker at besøge. Dette gøres bedst på Udenrigsministeriets hjemmeside. Her finder du råd og oplysninger til danske rejsende i en lang række lande og områder.

CHECK-IN

Online check-in

Mange flyselskaber har i dag online check-in på deres hjemmeside. Det betyder, at du som rejsende typisk kan foretage sædereservation fra 12 timer til 72 timer før afrejse.

Fremmøde

På afrejsedagen anbefaler vi fremmøde minimum 2 timer før afgang. Da det kan variere på de forskellige luftfartsselskaber og i de enkelte lufthavne, anbefaler vi, at du undersøger den anbefalede mødetid på lufthavnens hjemmeside:

Bagageregler

Generelt er det tilladt at medbringe 20 kg bagage pr. rejsedeltager og 7 kg håndbagage. Reglerne kan dog variere mellem flyselskaberne. Vi anbefaler derfor, at du undersøger de aktuelle regler på luftfartselskabets hjemmeside. Vi anbefaler desuden, at du tegner en bagageforsikring, da både luftfartsselskabets og vores ansvar som rejsebureau er begrænset ved forsinket eller bortkommen bagage.

Håndbagage

Husk at eventuelle væsker i håndbagagen skal være pakket i en 1 liters plasticpose med lynlåslukning, inden du stiller dig i kø ved sikkerhedskontrollen. Hver beholder må maximalt indeholde 100 ml pr. stk. (max 1 liter i alt). Posen skal fremvises for sikkerhedspersonalet. Medicin fremstillet som væske, gelé eller lignende flydende former er undtaget fra reglerne for væsker i håndbagage. Det anbefales, at du allerede inden rejsen skaffer dokumentation for, hvilken medicin du medbringer i din bagage. Det er en god ide, at du tager den receptpligtige medicin med i håndbagagen. Så er du sikker på, at du har det på ferien, selvom den indcheckede bagage skulle blive forsinket. Vi anbefaler, at du opbevarer medicinen i den originale emballage, at du kun medbringer den mængde medicin, som er nødvendig (evt. plus et par dage), og at du inden afrejse har skaffet den nødvendige dokumentation for, hvilken medicin du medbringer. Elektronisk udstyr såsom bærbar pc, tablet eller kamera må gerne medbringes i håndbagagen, dog skal du tage det ud af tasken ved lufthavens sikkerhedskontrol.

PÅ FLYREJSEN

Tax Free

Vi gør opmærksom på, at toldfri varer i håndbagagen i form af væsker (parfume, kosmetik, cremer, spiritus m.m.) konfiskeres i forbindelse med flyskift i Europa. Det er som regel muligt at handle toldfrie varer i forbindelse med den sidste mellemlanding og/eller om bord på flyet, inden du når slutdestinationen.

ANKOMST

Manglende bagage 

Hvis du mangler bagage efter flyrejsen, skal du henvende dig til flyselskabet eller lufthavnens kontor for ”lost & found”, inden du forlader lufthavnen. Her skal du bede om en PIR-rapport (Property Irregularity Report). Med den i hånden kan du kontakte dit forsikringsselskab. Husk at gemme en kopi af rapporten som dokumentation for, at du har anmeldt problemet i rette tid.

Modtagelse 

En repræsentant for vores rejsearrangør på Zanzibar står klar til at modtage dig efter ankomst. Repræsentanten venter i ankomsthallen og har et skilt med dit navn på. Du bliver budt velkommen og modtager en kuvert med forskellig information om rejsemålet og kontaktoplysninger på vores lokale rejsearrangør, så du har mulighed for at komme i kontakt med dem under rejsen, hvis du har brug for det. Bemærk at der også er et nødnummer, som du kan ringe til uden for de almindelige kontortider.

Tidsforskel

Zanzibar er 1 time foran Danmark om sommeren – og 2 timer foran om vinteren.

Valuta

Valutaen på Zanzibar hedder Tanzanian Shilling (TZS). De fleste steder kan du også betale med USD. På de fleste hoteller er det ligeledes muligt at betale med kreditkort som for eksempel VISA eller Mastercard. Det er en god idé at have nogen kontanter med hjemmefra (USD). Både til visum i lufthavnen (50 USD pr. person), men også til at have til steder, der ikke tager kort - sådan gadesælgere, souvenirbutikker, små restauranter osv.

Kreditkort

Der findes en række hæveautomater på Zanzibar, som tager mod internationale kreditkort. Du kan altid spørge personalet på jeres hotel efter den nærmeste hæveautomat. Vær opmærksom på, at mange mindre butikker og restauranter ikke tager imod kreditkort. Derfor er det en god idé at hæve nogle kontanter, så du har til indkøb, taxaer og mad på lokale restauranter. Bemærk, at der er en max grænse for hvor mange kontanter, der kan hæves pr. dag. Grænsen afhænger typisk af bank og korttype. Tal evt. med din bank inden afrejse.

Drikkevand

Du bør ikke drikke vandet fra hanerne, men udelukkende købe vand på flaske. En kildevand koster ikke ret meget og kan købes overalt.

Elektricitet, mobiltelefoni og internet

Zanzibar har den samme strømstyrke som i Danmark. Mellem 220-250 V. Men stikkontakterne er som regel anderledes end vores herhjemme. Stikkontakterne er til "firkantede ben", så derfor er det en rigtig god idé at købe en adapter hjemmefra og medbringe på rejsen, så du er sikker på at have strøm til dit kamera, din telefon osv. På mange lodges og hoteller kan du låne en adapter, men det er rart at have sikkerhed for, at du altid kan oplade dine elektroniske apperater.

Drikkepenge

Det er skik at give drikkepenge på Zanzibar. Får du en god service på en restaurant, er det normalt at give cirka 10 procent i drikkepenge. Desuden er det normalt at give drikkepenge til stuepigen og den person, der bærer kufferten til og fra værelset.

Sprog

De officielle sprog på Zanzibar er engelsk, arabisk og swahili - som alle tales af de fleste. Der findes desuden mange mindre stammesprog.

Religion

Den største religion på Zanzibar er Islam (cirka 99 procent af befolkningen).

Transport

Når du rejser til Zanzibar med Check Point Travel inkluderer vi som udgangspunkt altid transport fra lufthavnen til dit hotel eller guesthouse og retur.  

Udflugter

Efter endt safari - som kan opfattes som en lang udflugt i sig selv - vælger mange af vores kunder at rejse til Zanzibar og slappe af på smukke strande. Her er en del spændende udflugtsmuligheder, som vi nævner på de enkelte rejser. 

Blandt mulighederne er en tur til krydderimarkedet i hovedbyen Stone Town, en sejltur til Prison Island ud for Stone Town og se på de store og gamle Aldabra-skildpadder, der kom til Zanzibar fra Seychellerne. Derudover kan du fra flere af strandhotellerne komme på snorkeludflugter osv. 

Plastikposer

Det er ulovligt at medbringe plastikposer til Zanzibar/Tanzania. Forbuddet gælder alle former for plastposer, herunder også plastposer til toldfrie varer købt i lufthavn eller ombord på fly samt de små genlukkelige poser til væsker, cremer osv., der medbringes som håndbagage.
Overtrædelse kan medføre store bøder.

HJÆLP PÅ REJSEN

Hvis der mod forventning skulle opstå problemer på din rejse, så kontakt i første omgang vores lokale rejsearrangør på Zanzibar, der vil gøre deres bedste for at hjælpe dig. Ellers er du naturligvis også velkommen til at kontakte os. Du kan skrive til os på cpt@cpt.dk eller ringe til os på +45 86 13 77 44. Check Point Travel har åbent mandag til fredag fra kl. 09:00 til kl. 17:00. I særlige nødstilfælde uden for kontorets normale åbningstid kan vi kontaktes på nødtelefonnummer +45 69 13 31 11.

HJEMREJSE

Sædereservation og ændringer

Sædereservationen forud for hjemrejsen kan du typisk foretage online 24 timer før afrejse. Tjek rejseplanen på www.checkmytrip.com for eventuelle ændringer i forhold til afrejsetidspunkt og check-in på Zanzibar. Det er en god idé, at du ankommer til lufthavnen i god tid inden afrejsetidspunktet – gerne 2,5 time før.

Det bedste af Zanzibar

  • Bo centralt i Stone Town i gåafstand fra alle seværdighederne
  • Gå på opdagelse på Stone Towns historiske markeder
  • 4 nætter på dejligt 3+ stjernet hotel på vestkystens bedste strand
  • 5 nætter på lækkert 4-stjernet resort på østkysten
  • God tid til afslapning, snorkling og dykning på Zanzibar
  • Inkl. fly og transport + alle hoteller med halvpension

kr. 14.500,-

15 dage fra kr. 13.000,-

Pris pr. person ved 2 voksne

Afrejse: København d. 29. apr 2020

Find den bedste pris

Find datoer og priser på din rejse her og bestil online.

Vælg antal rejsende

Få vist din pris. Klik her og tilpas antal rejsende og tilføj flere værelser.

Tilpas antal værelser

Vælg lufthavn

Vælg afrejsemåned

Vælg afrejsedato

Sender oplysninger...
Der skete en fejl under behandlingen af din ordre.

Du kan prøve igen, eller eventuelt sende os en forespørgsel på vores formular

Kontakt os her

Udfyld dine personlige info

Udfyld venligst, og du vil efterfølgende modtage tilbuddet direkte i din indbakke.

Sådan!

Vi har sendt et tilbud til dig.
Du finder det i din indbakke ganske snart.

OK

Prisen inkluderer

  • Flybillet fra Danmark til Zanzibar - t/r
  • Lufthavnsskatter og flyafgifter
  • Transfer fra lufthavn til hotel i Stone Town
  • 3 nætter i Stone Town på Maru Boutique Hotel i Queen room inkl. halvpension
  • Transfer fra hotel i Stone Town til hotel ved Kendwa
  • 4 nætter ved Kendwa Beach på Kendwa Rocks Beach Hotel i Standard Room inkl. halvpension
  • Transfer fra hotel i Kendwa til hotel ved Mapenzi
  • 5 nætter ved Mapenzi Beach på Ocean Paradise Resort & Spa i Standard Garden room inkl. halvpension
  • Transfer fra hotel ved Mapenzi til lufthavn
  • NB: Mulighed for opgradering til all inclusive på Ocean Paradise Resort & Spa kr. 1.600,- pr. person

Prisen inkluderer ikke

  • Visum til Tanzania (USD 50 pr. pers)
  • Sygdomsafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Måltider ud over de anførte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Selvvalgte ekstrature
  • Administrationsgebyr og konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden (kr.  195,- pr. person)

Afrejse

Hjemrejse

Bagage

Der kan medbringes 23 kg. indskrevet bagage og 1 stk. håndbagage.

Visum

Vi kontakter dig om dette

Rejsepapirer

Ca. 10 dage inden afrejse fremsender vi jeres afrejsepapirer med præcise mødetider- og steder.

Få hjælp til rejsen

Spørg vores Zanzibar eksperter
Telefon: 8613 7744 | Mail: tilbud@cpt.dk
(åben alle hverdage 9-17)

Book et telefonmøde

De næste skridt

1
Du klikker
på "bestil rejsen her”.
2
Vi reserverer plads på fly og hoteller.
3
Vi sender bekræftelse
og faktura pr. email.
4
Du betaler og rejsen
anses for endeligt bestilt.
5
Du får dokumenter
og al nødvendig info
om rejsen.
6
Du tager ud og oplever verden med Check Point Travel.
Vi sætter pris på din rejse

Vi kan desværre ikke vise priser på alle datoer, men vi beregner gerne en pris til dig. Er du interesseret i rejsen, og vil du gerne vide, hvad den koster? Så udfyld venligst felterne nedenfor. Vi kvitterer med en eksakt pris på jeres rejse. Helt uforpligtende, naturligvis.

Redigér din søgning

Babyer er som hovedregel gratis at have med. Husk dog at oplyse os om, at du har en baby med på rejsen. Det kan du gøre senere i bestillingsforløbet.

Læs mere

Prisgaranti

Kan du købe rejsen billigere et andet sted, så matcher vi prisen og giver dig yderligere 250 kroner i rabat pr. person.

Læs mere

Fortrydelsesret

Bestiller du online kan du fortryde dit køb indenfor 48 timer - ganske enkelt.

Læs mere
Shutterstock 1033024687
Shutterstock 1436883908
Fandt du ikke, hvad du ledte efter?
Så ring endelig på +45 86 13 77 44 eller send en forespørgsel til os