Find din rejse
Voksne
- +
Børn
- +
Istock 627157462
Big Island En guide til de bedste strande

De 5 bedste strande på Big Island

Der er mange gode strande på Big Island. Men I vores optik finder I de bedste strande langs med Kona-kysten. Det vil sige på den vestlige side af øen, hvilket gør det let for jer at besøge strandene, da jeres hotel ligger på samme side. Her kommer vores bud på de 5 bedste strande på Big Island.

Hapuna Beach

Hapuna beach 1.jpg

En skøn, hvid sandstrand. Den betragtes med rette som en af de flotteste strande på Big Island. Det bløde, hvide sand strækker sig langt ud i havet, og man skal et godt stykke ud, før det rigtig bliver dybt. Så Hapuna Beach er en god oplevelse for både par og familier med børn.

Mahai’ula Beach

Mahaiula_555108982.jpg

En af vore absolutte favoritter. Stranden ligger i et smukt naturreservat kaldet Kekaha Kai State Park. Sandet er salt og peber, som de lokale siger. Et karakteristisk mix af hvidt koralsand og sort lavasand. Stranden er kantet af duvende palmer og vandet er azurblåt. Her kan I være heldige at opleve de store havskildpadder, der ofte ses i vandet tæt på stranden.

Manini’owali Beach

Manini’owali Beach _c2612bdd22_b.jpg

Denne strand er også kendt som Kua Bay. Det er en af de mest populære strande på Big Island. Strandens popularitet hænger sammen med, at der er asfalt hele vejen. Og det kan gøre det lidt svært at finde en parkeringsplads i weekenderne. Men det er en skøn strand, der ligger i en bugt med en malerisk blanding af klipper, gyldent sand og blåt hav.

Kaloko-Honokohau Beach

Kaloko-Honokohau Beach _212559802.jpg

Denne strand bliver af de lokale ofte omtalt som Sea Turtle Beach. Følg stien fra Kona Harbour og find ud af, hvorfor stranden har fået dette tilnavn. Hvis I kommer sidst på eftermiddagen, så er der overordentligt gode muligheder for at opleve havskildpadder, der er kravlet op på stranden for at få lidt varme i den sene eftermiddagssol. Husk at holde afstand til skildpadderne, der er en beskyttet dyreart. Loven siger, at man skal holde en afstand på 6 meter.

The Green Sand Beach

Badende ved Green Sand Beach på Big Island Hawaii shutterstock_183047297.jpg

En af de mest særprægede og specielle strande på Big Island. Den ligger på øens sydligste spids. Den ligger lidt udenfor den slagne turistrute, og det tager tid at køre dertil. Men hvis I tager turen, så vil I næppe fortryde det. I kan køre det meste af vejen. Fra parkeringspladsen er det en let vandretur ud til kysten. Og hér ligger den, The Green Sand Beach. En strand af fint grønt lavasand, der skråner ned mod det blå hav. Stranden er smukkest på en dag med klart vejr, hvor I rigtigt kan nyde farvespillet.

Vil I høre endnu mere om mulighederne på Big Island, er I velkomne til at ringe til os på 86137744. I kan også få et uforpligtende tilbud på en rejse ved at sende en rejseforespørgsel

Bestil et tilbud på en rejse

KAUAI - imponerende Waimea Canyon løber ud i den forrevne Napali kyst og skaber nogle spændende landskaber og smukke isolerede strande, Check Point travel

20

dage
Hawaii - Det ultimative øhop
  • Oplev 4 meget forskellige øer på Hawaii
  • Kauai er en uspoleret naturperle
  • Maui har hvaler, strande og kystlandskaber
  • Big Island er regnskove, vulkaner og koralrev
  • På Oahu venter Honolulu, Waikiki og Pearl Harbor
  • Få det bedste af Hawaii på én rejse

Fra kr. 23.000

Pr. person ved 2 voksne og 2 børn.