Find din rejse
Voksne
- +
Børn
- +
Elefanter Sri Lanka (1).jpg

Safaritur i Udawalawe National Park

På en safaritur i Udawalawe nationalparken får I en af de bedste muligheder for at opleve elefanter på tæt hold. Parken er kendt for sine store elefantflokke, hvor små elefantunger tumler rundt og hygger sig med ”vennerne”, mens bekymrede mødre holder dem under skarp observation. Der er naturligvis også andre interessante dyr i parken, blandt andet sjakaler, vilde okser, hjorte, krokodiller, øgler og et væld af farverige fuglearter – I kan jo eventuelt se, hvem der kan få øje på flest forskellige dyr.

Kan børnene ikke få nok af de herlige elefanter, er der mulighed for at komme endnu tættere på, hvis I besøger det ”The Elephant Transit Home”, 5 minutters kørsel fra hotellet. Stedet fungerer som en børnehave for elefanter, hvor sårede, syge eller forældreløse elefantunger bliver passet og plejet indtil de er raske og dygtige nok til at komme ud i den vilde natur igen. Her vil I få et stort indblik i elefanternes liv, men pas på de smitter, så måske vil børnene ønske sig en elefant næste gang, der skal købes et kæledyr derhjemme!

ELEFANTER - Det er en kæmpe oplevelse for børnene at komme helt tæt på elefanterne i Udawalawe.