Find din rejse
Vælg et rejsemål
Voksne
- +
Børn
- +
Bangkok City View
3 dage i Bangkok

3 dage i Bangkok

Dorte
Artiklen er skrevet af
Dorte Kuula
Marketingansvarlig i Check Point Travel

Hvordan får du mest muligt ud af 3 dages ophold i Bangkok? Det får du vores bud på nedenfor. Og husk mens du læser, at der er mange andre fantastiske muligheder end de beskrevne. Så husk at give plads til at improvisere.

Dag 1: Flodsejlads, templer, paladser og shopping

shutterstock_299388287 Grand palace and Wat phra keaw at sunset bangkok, Thailand.jpg

Grand Palace og Smaragdbuddhaen

En skøn måde at opleve Bangkok på er fra vandet. Som gæst hos Check Point Travel bor I ofte i Silom-kvarteret, hvorfra der er kort gåafstand til Chao Phraya-floden. Her kan I hoppe på en lokal flodbåd mod nord – en hyggelig og billig måde at opleve byen på, mens skyskrabere, templer og små pælehuse glider forbi.

Stå af ved Tha Chang, hvorfra I nemt kan gå til Grand Palace. Med sine gyldne stupaer, overdådige detaljer og smukke templer er paladset et af Bangkoks absolutte højdepunkter. Her besøger pilgrimme fra hele Thailand den berømte Smaragdbuddha – en blot 66 cm høj jadefigur, der gennem historien har haft enorm betydning.
Husk respektfuld påklædning: skuldre og knæ skal være dækket.

Wat Pho og den liggende Buddha

I kort gåafstand finder I Wat Pho, Bangkoks ældste og mest stemningsfulde tempel. Den imponerende liggende Buddha er hele 46 meter lang og 15 meter høj. Templet er også kendt som fødestedet for den traditionelle thailandske massage, og her kan I lade jer forkæle af massører uddannet på stedet.

Bangkok Wat Pho Den Liggende Buddha 2
Bkk Sirocco Thedome

Shopping og middag med udsigt over Bangkoks

Når eftermiddagen går på hæld, kan I tage Skytrain eller taxa til Siam Square – Bangkoks pulserende shopping- og underholdningskvarter. Her venter alt fra gigantiske centre og små butikker til caféer og restauranter. Rejser I med børn, er Siam Ocean World-akvariet et sikkert hit.

Vil I afslutte dagen med en oplevelse ud over det sædvanlige, kan I reservere bord på en af byens ikoniske skyskraber-restauranter. Fra fx Baiyoke Sky Hotel (76. og 78. etage) har I en fabelagtig udsigt over Bangkoks blinkende lyshav. På 84. etage kan I endda gå ud på den roterende Sky Walk. Husk at bestille bord i god tid.

Dag 2: Det traditionelle Bangkok

SHA59F~1

Morgenstemning på blomstermarkedet

Stå tidligt op og oplev det farverige Pak Khlong Talat, Bangkoks berømte blomstermarked nær Memorial Bridge. I de tidlige morgentimer summer markedet af liv, når hundredvis af boder bugner med blomster og orkidéer til engros-salg. Her kan I spise morgenmad blandt de lokale – en dampende skål nudelsuppe er en klassiker – eller vende tilbage til hotellets morgenmadsbuffet, inden dagen for alvor begynder.

Eventyr i Chinatown

Efter morgenmaden kan I tage en flodbåd til Ratchawong, hvorfra der er få minutters gang til Bangkoks livlige Chinatown. Området er en labyrint af små gyder fyldt med købmandsbutikker, guldsmede, gadekøkkener og kinesiske templer. Her sælges alt fra traditionelle urtemediciner og amuletter til nudelsuppe og friske krabber.

I Chinatown finder I også Wat Traimit, templet med verdens største guldbuddha – tre meter høj og 5,5 tons ren guld, opdaget ved et tilfælde under en flytning.

Istock 801071938
Shutterstock 1292529172 (Longtail Boat, An Experience Of Travel Or Tour In Thai Canal( Klong), Bangkok Noi, Thonburi, Thailand.)

Sejltur i Thonburis klonger

Om eftermiddagen kan I leje en longtailbåd og udforske den gamle bydel Thonburi på den anden side af floden. Her er de gamle kanaler – kaldet klonger – stadig bevaret og giver et indblik i, hvordan Bangkok engang så ud.

Sejlturen byder på små træhuse på pæle, børn der leger på verandaerne, lokale der vasker tøj ved vandet og flydende gadekøkkener, hvor en skål nudelsuppe serveres direkte fra båden. Det er et levende og autentisk blik ind i byens historie – og en af de mest stemningsfulde oplevelser i Bangkok.

Dag 3: Dagstur til Thailands gamle hovedstad, Ayutthaya

Old Temple Of Ayuthaya, Thailand

Sommerpaladset i Bang Pa-In

Dagen starter tidligt, når I bliver hentet på hotellet og kører nordpå mod byen Bang Pa-In. Her ligger det eventyrlige sommerpalads, som kong Chulalongkorn lod opføre i slutningen af 1800-tallet. Paladset var både et sted til afslapning og et politisk manifest, der skulle vise omverdenen, at Thailand kunne matche de europæiske stormagter.

Paladset kombinerer neoklassicistiske gavle, marmorbroer og statuer med thailandske arkitektoniske detaljer, hvilket skaber en helt særlig atmosfære. Haven er smukt anlagt med søer, træer og buske klippet i fantasifulde former, og blid musik strømmer ud fra skjulte højtalere – som at træde ind i et eventyr.

Ayutthaya – Byen med de 2.000 Gyldne Spir

Kort efter ankommer I til Ayutthaya, Thailands gamle hovedstad, der i sin storhedstid (1350–1767) var en af Sydøstasiens mægtigste byer. Byen, kaldet ”Byen med de 2.000 Gyldne Spir”, blev berømt for sit blomstrende handelsliv og sine storslåede templer.

I 1767 blev Ayutthaya ødelagt af en burmesisk invasion og rejste sig aldrig helt igen. I dag står ruinerne som vidnesbyrd om fordums storhed – rustrøde murværk, afskallede templer og forvitrede Buddhafigurer, der stadig emmer af historie.

Ayuthaya Ruined Wat In Old Siam Kingdom Capital
Ayuthaya

Oplevelser i ruinerne

Sammen med en lokal engelsktalende guide udforsker I ruinerne af den gamle hovedstad, der lå på en ø midt i floden. Blandt højdepunkterne er:

  • Wat Sri Sanphet med sine tre majestætiske stupaer og en af Thailands største siddende Buddhafigurer.
  • Vihara Phra Mongkol Bophit, et tempel kendt for sin imponerende bronze-Buddha.
  • Wat Chai Wattanaram, hvor arkitekturen tydeligt er inspireret af Cambodjas berømte Angkor Wat.

Tilbage til Bangkok med flodbåd

Først på eftermiddagen går I om bord på en komfortabel flodbåd, der sejler jer tilbage til Bangkok. Undervejs serveres en lækker buffet, mens livet langs floden udfolder sig omkring jer: hurtige longtailbåde, tunge rispramme og små fiskerbåde, der kæmper om pladsen på vandet.

På den sidste del af turen glider I forbi nogle af Bangkoks største seværdigheder, heriblandt det smukke Grand Palace, inden båden lægger til ved River City Complex sidst på eftermiddagen.

Thailand Bangkok Boat On The River Chao Phraya 58663423

Se også vores guide til transport i Bangkok

Er I interesseret i et tilbud på en af vores rejser til Thailand, så kan I sende en rejseforespørgsel.

Rejser med ophold i Bangkok

TELTLEJR - Ved Hin Tok River Camp kan I ligge i en pool med naturligt vand og se ud på floden og de skovklædte bjerge, Check Point Travel

15

dage
Bangkok, River Kwai og Khao Lak
  • 3 nætter på 4-stjernet hotel i Bangkok
  • 1 nat i Hin Tok River Camp i luksustelt (inkl. helpension)
  • 1 nat på husbådshotel på River Kwai (inkl. helpension)
  • Fantastisk natur og spændende krigshistorie
  • 7 nætter på 4-stjernet strandresort i Khao Lak
  • Inkl. fly, transport, hoteller og flere måltider

kr. 13.550

Fra kr. 13.250

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn
LINE ALBUM Trip Zeed 240328 11

15

dage

GOD TIL SOMMER

Bangkok, Khao Sok og Khanom
  • 2 nætter på 4-stjernet hotel i Bangkok
  • 2 dages naturoplevelser i Khao Sok National Park
  • Jungleeventyr, flodsejlads og elefanter
  • 9 nætter på 4-stjernet strandresort i Khanom
  • Landsbyliv, skønne strand og lyserøde delfiner i Khanom
  • Inkl. fly, hoteller, transport og morgenmad

kr. 14.125

Fra kr. 14.000

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn