Oplev Sigiriya Lion Rock
I Kandy kan du opleve Tandens Tempel, hvor en af Buddhas tænder efter sigende opbevares. Stedet er blandt de vigtigste for Sri Lankas buddhister.
Tandens Tempel (Dalada Maligawa) i Kandy rummer Sri Lankas, og sågar en af verdens, mest betydningsfulde buddhistiske helligdomme. Gemt i en række små guldæsker, som ligger i et smukt pagodeformet guldskrin, ligger en af Buddhas hjørnetænder.
Tanden blev ifølge sagnet smuglet til Sri Lanka gemt i håret på en indisk prinsesse i det 4. århundrede og er sidenhen flyttet rundt mellem de skiftende hovedstæder.
I forbindelse med de daglige ceremonier er der mulighed for at følge den lange række af buddhistiske pilgrimme, der passerer forbi rummet med helligdommen.
Ud over de daglige ceremonier er Buddhas hjørnetand hvert år centrum for Sri Lankas største og vigtigste festival, Kandy Esla Perahera, der finder sted i juli og august.
I 10 dage fejres ikke alene Buddhas tand, men også byens vigtigste hindutempler og deres respektive guder. Festlighederne bygger langsomt op til det helt store klimaks på 10. dagen i forbindelse med det sidste og største optog. Flere tusinde Kandy-dansere, trommeslagere, fakkelbærere og munke går i procession foran cirka 50 festklædte elefanter, hvoraf den største bærer en kopi af Buddhas tand. Elefanterne er dækket af farverige stoffer med indsyede spejle og blinkende lyskæder, og det hele kulminerer i den helt store folkefest.
I forbindelse med festivalen kan det være svært at finde hotel i Kandy. Så kunne I tænke jer at opleve en af Asiens største og mest farverige folkefester, kan det anbefales at bestille i god tid.
Historiske dokumenter viser, at Kandy blev etableret af Vikramabahu III, der var overhoved for the Kingdom of Gambola og levede fra 1357 - 1374.
Kandy i Sri Lankas centrale højland har en særlig betydning i Sri Lankas historie. Dels fordi det var de singalesiske kongers sidste højsæde. Dels var det herfra englænderne administrerede de store te-plantager i højlandet. Sidenhen var det også her, at modstanden mod den engelske kolonimagt var størst frem mod selvstændigheden i 1948.
Tandens Temel kom på UNESCOs verdensarvsliste i 1988.
I kan opleve Kandy og se Tandens Tempel på for eksempel flere af vores rejser til Sri Lanka.
Se også et udvalg af pakkerejser til Kandy i Sri Lanka nedenfor:
15
dage1. maj - 31. august
Gratis opgradering
til NH Bentota
Fra kr. 15.175
Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn
København
September
15
dageFra kr. 21.700
Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn
København
Maj