Find din rejse
Vælg et rejsemål
Voksne
- +
Børn
- +
Arches Gennem Bue
USAs nationalparker En guide fra Check Point Travel

USAs nationalparker - En billedguide

Dorte
Artiklen er skrevet af
Dorte Kuula
Marketingansvarlig i Check Point Travel og stor USA-entusiast

USAs nationalparker er i en klasse for sig. Gennem 150 år har naturen i parkerne nydt særlig beskyttelse, og derfor er parkerne i dag et overflødighedshorn af skønhed. Samtidig er USAs nationalparker nemt tilgængelige. Nedenfor viser vi vej til nogle af de mest spektakulære parker. Men der er mange flere, og vi kan kun opfordre dig til at opsøge dem også. Du vil ikke blive skuffet.

Grand Canyon

Grand Canyon National Park

Grand Canyon er i en liga for sig. Landskaberne er helt enestående i farver, dramatik og storhed. Her har Colorado-floden skåret sig igennem sandstensklipperne og skabt en bred og flere kilometer dyb kløft i stærke røde og orange farver.

  • Kløften er over 440 km lang, op til 29 km bred og mere end 1,6 km dyb
  • Den er skabt af Colorado River gennem millioner af år
  • Klippelagene i canyonen er op til 2 milliarder år gamle og fortæller Jordens historie lag for lag

> Mere om Grand Canyon

 

Zion National Park

Zion betyder ”Himlen” og fik navnet af de første hvide mennesker, der i deres betagelse over landskaberne valgte et slagkraftigt navn. Dem, der har besøgt Zion vil være enige i, at det er et dækkende navn. 

I modsætning til de fleste andre naturkløfter, så opleves Zion fra bunden af canyonen, og I må så gå op ad kløftens sider for at nyde udsigten.

Zion er berømt for sine fantastiske vandrestier. Især de krævende ruter Angels Landing og The Narrows. Men også lettere ture som Riverside Walk og Emerald Pools byder på naturoplevelser i særklasse.

Zion Top
Yellowstone Vulkansk Aktivitet

Yellowstone National Park

Yellowstone er verdens første nationalpark, og her kan du opleve Nordamerikas natur fra sin vildeste side.

Her græsser bisonokserne på de åbne vidder, og ulve søger føde i skovene. Langs floderne lunter bjørne rundt, og med jævne mellemrum sender gejserne deres kogende vand og mudder mod himlen.

> Mere om Yellowstone National Park

Bryce National Park

Når man står på kanten af Bryce Canyon, så ligner landskabet mest af alt noget fra en fjern planet. Nationalparken kaldes også naturens eget amfiteater på grund af de tusindvis af rødlige sandstenssøjler, der på trods af åbenbar skrøbelighed rejser sig mod himlen.

Her er det er også værd at snøre vandrestøvlerne og udforske de mange stier, der snor sig gennem denne enorme labyrint af sten. Der er både korte og nemme ture samt lange og krævende.

> Gå til vores guide til Bryce Canyon

Bryce
Yosemite Falls

Yosemite National Park

Yosemites farver er grå, hvid, grøn og blå.

Grå er de dramatiske klippeformationer, hvide er de brusende vandfald, grønne er de enorme sequoia-træer – og over det hele er himlen som regel blå. Også her er der kilometervis af skønne vandrestier, der går gennem vilde og uberørte bjerglandskaber, som bebos af både bjørne, prærieulve og et væld af andre dyr.

> Se vores guide til Yosemite National Park

Arches National Park

Mere end 2000 sandstensbuer pryder landskaberne i Arches og skaber et helt unikt og næsten surrealistisk ørkenlandskab. De varme rødlige nuancer i klipperne ændrer sig i takt med lyset i løbet af dagen, hvilket gør området særligt smukt ved både solopgang og solnedgang.

Buerne indrammes på smukkeste vis af de fjerne bjergkæder – ofte med sneklædte tinder i horisonten, som skaber en stærk kontrast til det tørre ørkenmiljø. Nogle buer er små og diskrete, gemt mellem klippeformationerne, mens andre – som de ikoniske kæmpebuer – rejser sig som imponerende naturens mesterværker.

Arches_Delicate Arch_Morten.JPG
Everglades Sump

Everglades National Park - Florida

Den cirka 60 kilometer lange tur gennem Everglades ud til den lille flække Flamingo, parkens eneste by, er et møde med enorme sumparealer, mangroveskov, nåleskov, tæt regnskov og øde sletter.

Naturen i Everglades har mange ansigter, og kigger du godt efter, ligger der garanteret en eller flere dovne alligatorer og lurer lige under vandoverfladen. Andre dyr i Everglades er oddere, søkøer, skildpadder, vaskebjørne og den sjældne Florida-panter.

Der er i alt seks rastepladser med tilhørende naturstier langs ruten, inden turen ender i Flamingo.

Great Smoky Mountains National Park

Det er den blålige tåge, der ofte hviler over naturen, der er essensen af Great Smoky Mountains skønhed. Har man først oplevet den, så forstår man hvorfor, at den 2.100 km2 store Great Smoky Mountains National Park kom på UNESCOs verdensarvsliste i 1983.

I dag kan du udforske det vidunderlige område ad 1.370 km vandrestier eller 435 km veje, der skærer sig gennem området.  Dermed er parken det perfekte sted at tage en pause fra bylivet i det østlige USA. Udsigterne er fantastiske, dyrelivet er rigt, og mellem træerne ligger næsten 80 historiske bygninger.

Great Smoky Mountains ligger i Tennessee og North Carolina.

Great Smoky Mountains Solnedgang
Denali Landskab

Denali National Park - Alaska

Denalis åbne tundralandskaber er hjem for både grizzlybjørne, rensdyr og ulve, som frit bevæger sig gennem det barske og næsten uberørte terræn. Her oplever I naturen på dens egne præmisser, hvor dyrelivet spiller hovedrollen, og hvor mødet med vilde dyr ofte sker på respektfuld afstand i deres naturlige omgivelser.

Men det er lige så meget Alaskas uendelige åbne vidder og stilheden, der gør indtryk. Landskabet synes at strække sig i det uendelige, og følelsen af at være langt væk fra alting er en oplevelse i sig selv. I klart vejr toner den majestætiske Denali (tidligere kendt som Mount McKinley) frem i horisonten med sine snedækkede tinder og dominerer landskabet.

Mesa Verde National Park - Colorado

Mesa Verde National Park er langt mindre kendt end mange af USAs øvrige nationalparker. Og den overrasker positivt. Nationalparken ligger i et stort skovklædt plateau i mere end 2.000 meters højde. Landskabet brydes af store kløfter – og det er her, at du pludselig får øje på mægtige klippebyer, der er bygget ind under klippefremspring et godt stykke over bunden.

Her boede hundredvis af indianere fra det forhistoriske Anasazi-folk i klippebeboelser, der dannede hele klippelandsbysamfund fra år 500 og helt frem til 1300-tallet. Folket forsvandt som dug for solen omkring år 1300. Hvad der præcist skete med dette folk er stadig et mysterium.

Mesa Verde By
USA - Wyoming - Yellowstone - bison.jpg

Fakta om USA’s nationalparker

  • Antal nationalparker: USA har 63 nationalparker fordelt over hele landet – fra Alaska til Florida
  • Samlet areal: Nationalparkerne dækker tilsammen ca. 210.000 km², hvilket er større end hele United Kingdom
  • Administration: Parkerne drives af National Park Service, som blev oprettet i 1916 for at beskytte natur og kulturarv
  • Hele systemet: National Park Service administrerer i alt 400+ områder (inkl. monumenter, historiske steder og rekreative områder – ikke kun nationalparker)
  • Første nationalpark: Yellowstone National Park fra 1872 – verdens første nationalpark

Oplev USAs nationalparker

USA's nationalparker indbyder til ikke bare et, men adskillige rejser til USA. Se et udvalg af rejser med fokus på USAs nationalparker nedenfor eller gå til alle rejser til USA.

ZION NATIONALPARKEN - vandreture i alle sværhedsgrader fører dig rundt i de fascinerende landskaber og giver udfordringer til de aktive rejsende, Check Point Travel

21

dage
Storbyer og nationalparker i vest
  • Oplev San Francisco, Los Angeles og Las Vegas
  • Gå på opdagelse i Grand Canyon, Bryce og Zion
  • Bo tæt på nationalparkerne og få mere oplevelsestid
  • Tag på vandretur i Yosemite's storslåede natur
  • Nyd Stillehavskysten og dyrelivet på Highway 1
  • Inkl. fly, hoteller og billeje

Fra kr. 14.800

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn

København

September

På vantretur i Zion National Parkshutterstock_1173262894.jpg

15

dage
Nationalparker og badeferie i Florida
  • Oplev en række af USA's flotteste nationalparker
  • Sightseeing og shows i livlige Las Vegas
  • Korte køreafstande og god tid til oplevelser
  • Badeferie på en af Floridas bedste strande
  • Håndplukkede hoteller med god beliggenhed
  • Inkl. fly, hoteller og billeje

Fra kr. 12.175

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn

København

November

YELLOWSTONE - store bisonflokke præger lanskabet i nationalparken, ligesom de termiske kilder og sprudlende gejsere, Check Point Travel

19

dage
Yellowstone og Rocky Mountains
  • Oplev smukke Yellowstone og Rocky Mountains
  • Nyd fantastisk natur i flere nationalparker
  • Besøg legendariske Mount Rushmore
  • Se store klippeformationer og tørre sletter
  • Mærk stemningen i gamle westernbyer
  • Inkl. fly, hoteller og billeje

Fra kr. 14.750

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn

København

Maj

Læs mere