Svensker og nordmænd rejser flittigt til rejsemål over hele verden, men som privatperson kan det være besværligt, dyrt og tidskrævende at arrangere en omfattende rejse til et fjernt rejsemål på egen hånd. Derfor åbner vi nu en norsk og svensk webshop, hvor rejser til en række eksotiske destinationer kan bestilles med få klik.
”Vi ønsker at gøre det lettere for nordmænd og svensker at bestille den rejse, de drømmer om,” siger Henrik Særmark-Thomsen, der er bureauchef hos Check Point Travel og fortsætter: ”Det skal være overskueligt, nemt og hurtigt at bestille omfattende rejser online. Og så skal det kunne gøres til en god pris.”
I Check Point Travels webshop kan både nordmænd og svenskere nu købe rejser til Thailand, Bali, Cuba, Seychellerne, Vietnam og Sri Lanka.
Komplicerede rejser – nem bestilling
Charterbureauer har i flere år tilbudt onlinebestilling af enklere rejser, der typisk består af en flybillet og et charterhotel. Det er nyt, at et specialrejsebureau gør det lettere at bestille omfangsrige rundrejser og eksotiske badeferier online med det samme, hvor man tidligere skulle i kontakt med en rejsekonsulent, der fremsendte et tilbud, man først der kunne forholde sig til.
”Det er klart tendensen, at folk har stigende krav til deres rejse. For mange er charterferien ikke længere nok. Det har de prøvet, så nu skal der ske noget mere. Det medfører, at det bliver mere kompliceret, fordi der typisk skal bookes flere forskellige fly og hoteller, som skal kædes sammen med transport. Der er med andre ord meget, der skal spille sammen, for at ferien bare glider, som den skal. Samtidig ønsker de fleste, at bestillingen er nem, og det forsøger vi at imødekomme ved at tilbyde vores rejser som færdige pakker, man i ro og mag kan vælge imellem på vores webshop,” forklarer bureaudirektøren.
Succes med onlinesalg af pakkeløsninger
I Danmark har Check Point Travel allerede succes med denne banebrydende måde at sælge rejser på online, og rejsebureauet forventer, at nordmændene vil tage godt imod det nye tilbud.
”Vi har succes med at sælge rejser online i Danmark, og vi er sikre på, at det også er en model, som passer til nordmændene”.
Hvert år rejser ca. 5000 danskere med Check Point Travel, som hører til blandt de mellemstore danske rejsebureauer. Virksomheden blev stiftet for 23 år siden og hører til i Aarhus. I sommeren 2019 åbner Check Point Travel webshop i både Norge og Sverige.
Gå på opdagelse på vores svenske og norske site
Hvis I har lyst, så kan I altid tjekke vores svenske og norske side ud.