Dækket af Rejsegarantifonden
Isla Mujeres
Afstand strand
0 meter
Afstand by
-
Fitness
Nej
Pool/Børnepool
Ja / Nej
Restauranter
1
Wifi
Ja
Spa
Ja
Balkon/terr.
Ja
Lufthavn
1,5 time
Na Balam er et hyggeligt 3-stjernet hotel med en 5-stjernet beliggenhed. Det har en fantastisk placering helt nede ved vandkanten på den bedste strand på Isla Mujeres. Resortet har 33 værelser, lyst og enkelt indrettede som det passer sig for et lille badehotel. I restauranten kan I spise morgenmad og frokost med udsigt til havet. Hotellets restaurant er især skrappe til kød, fisk og skaldyr fra grillen, og så har de en træfyret pizzaovn, som de hiver nogle virkelig gode pizzaer ud af. Skal I forkæles lidt, kan I få behandling i hotellets spa. Og skal der ske noget, så tal med receptionen om de forskellige udflugtsmuligheder. De kan sikkert også være jer behjælpelige med at leje en cykel, hvis I har lyst til at udforske øen. Skal det være rigtig afslappet, så kan I også overveje at leje en af de små elektriske golfbiler. Får I brug for at hæve kontanter, så er der ATM-hæveautomater både på nordøen, hvor I holder til og i hovedbyen, Isla Mujeres.
I indlogeres i et Standard Poolside Room på 56 m2 med kingsize-seng (dobbeltseng) og egen terrasse med udsigt til haven og poolen. Værelserne er store, lyse og rummelige og indrettet med rustikke træmøbler og hvide tekstiler. Alle værelser har eget bad og toilet, safetyboks, vifte i loftet og aircondition. Også her får man håndklæder til stranden.