Find din rejse
Vælg et rejsemål
Voksne
- +
Børn
- +
La Floras store pool med udsigt til havet.
La Floras store pool med udsigt til havet.
01 Main Picture
Main Pool 1
Hotel Outdoor Poolside Wing 1
La Floras fine strand.
La Floras fine strand.
Poolside wing_003.jpg
Hotellet har flere pools
Cave Club 4
Sire Beachfront Restaurant 8
Main Pool 3
Kid's Club 3
Kid's Club 2
Hotel Outdoor Seaside Wing 1
Hotel Outdoor Flora Wing 6
Bird Eye View Seaside Wing 3
Breeze Bar 1
Flora Pool Bar 3
Main Pool 2
Sire Beachfront Restaurant 5
Main Pool 4
La Floras store pool med udsigt til havet.
01 Main Picture
Main Pool 1
Hotel Outdoor Poolside Wing 1
La Floras fine strand.
Poolside wing_003.jpg
Cave Club 4
Sire Beachfront Restaurant 8
Main Pool 3
Kid's Club 3
Kid's Club 2
Hotel Outdoor Seaside Wing 1
Hotel Outdoor Flora Wing 6
Bird Eye View Seaside Wing 3
Breeze Bar 1
Flora Pool Bar 3
Main Pool 2
Sire Beachfront Restaurant 5
Main Pool 4

La Flora Khao Lak

Bang Niang Beach, Khao Lak by

  • Afstand strand
    0 meter

  • Afstand by
    5 min.

  • Fitness
    Ja

  • Pool/Børnepool
    Ja / Ja

  • Restauranter
    2

  • Wifi
    Ja

  • Spa
    Ja

  • Balkon/terr.
    Ja

  • Lufthavn
    Cirka 75 min.

Badeferie i perfekte rammer

Besøgt af Morten Nymann, Thomas Gamskjær Højbjerg, Ellen Kuula, Maja Ballisager Møller, John Lau Jensen, Henrik Særmark-Thomsen, Dany Lytzen og resten af holdet i Check Point Travel

La Flora Khao Lak har været en bestseller blandt vores rejsende, siden vi introducerede hotellet i 2011. Mange vender tilbage igen og igen, og vi forstår dem godt. Her begynder dagen med morgenmad og udsigt over Andamanhavet. Ved et af bordene snakker børnene allerede om poolen, mens deres forældre tager en kop kaffe mere.

Mellem bygningerne vokser palmer, blomster og tropiske planter. På vej gennem haven passerer I poolområderne. Nogle af hotellets gæster ligger med en bog i skyggen. Andre står i vandet og snakker, mens børnene øver sig i at svømme. Længere fremme åbner udsigten sig mod Bang Niang Beach og havet.

Vi er mange fra Check Point Travel, der har boet på La Flora

Vi er efterhånden mange fra Check Point Travel, der har boet på La Flora. Personalet er med til at skabe den atmosfære, vi holder allermest af ved hotellet. De engagerer sig, taler med gæsterne og er altid parate med tips og gode råd om restauranter, udflugter og både kendte og mindre kendte seværdigheder. I føler jer hurtigt hjemme og rigtig godt tilpas.

Fra poolen til stranden på få skridt

La Flora er delt i tre afsnit: Flora, Poolside og Seaside. Poolområderne ligger fordelt mellem bygningerne. Måske indleder I dagen med en svømmetur, inden I finder en liggestol i skyggen og åbner en bog. Der er også en børnepool til de yngste. Og får I lyst til noget koldt at drikke, kan I bestille det i poolbaren.

Under palmerne ved strandkanten kan I slå jer ned i skyggen med udsigt til det blå hav. Herfra er der kun få skridt ned til sandet. Drop sandalerne, og gå en tur langs stranden. Gør et pitstop på en af de små strandrestauranter, og få en forfriskning og en snack, inden I går videre.

Sidst på eftermiddagen kan I finde et bord med udsigt til havet og nyde en drink på første parket til solnedgangen.

En bestseller i Check Point Travel

  • Direkte ved Bang Niang Beach – tæt på restauranter og butikker
  • Grønne haver, flere poolområder og morgenmad med havudsigt
  • En favorit blandt Check Point Travels rejsende siden 2011

Et hit hos os

“Vi er mange fra Check Point Travel, der selv har holdt ferie på La Flora. Det er bare et dejligt sted at bo – både som par og som familie. Jeg var selv afsted med familien, og vi valgte Flora 2-Bedroom. Vi var to voksne og to børn, og med to soveværelser og to badeværelser havde vi masser af plads. Det var helt perfekt. La Flora ligger også godt – helt ned til stranden og med restauranter og butikker i gåafstand.”

Morten Nymann, rejsekonsulent i Check Point Travel

Morgenmad med udsigt til havet

Morgenmaden serveres i Sire Restaurant, hvor I kan sidde inde eller ude med udsigt til stranden og havet. Buffeten byder på et stort udvalg, og selv om I har fyldt tallerkenen, er der som regel noget, I får lyst til at gå tilbage og smage.

Restauranten serverer også frokost og middag. Om aftenen kommer der lys på bordene, og I kan høre havet, mens I spiser. Bestil en håndfuld thailandske retter, og lad tallerkenerne gå rundt. Det er ærgerligt at gå glip af noget, når alt smager godt.

Bang Niangs restauranter og det lokale aftenmarked

Fra La Flora kan I gå ud i Bang Niangs små gader med restauranter, butikker og caféer. Efter en dag ved stranden er det rart at skylle saltvandet af og gå en tur ud i byen. Kig på menukortene, se, hvad der ligger rundt om næste hjørne, og find et bord, når noget frister. Måske slutter aftenen med en is på vejen tilbage til hotellet.

På Bang Niang-markedet kan I kigge på tøj og souvenirs, men følg også duften hen til madboderne. Der bliver grillet og stegt, og tallerkener med mad bliver rakt over disken. Køb et par retter til deling og en kold øl. Måske finder I en ny livret. Måske bliver I enige om, at den næste ret skal være lidt mindre stærk.

Tid til massage, leg og lidt motion

La Flora har også en spa. Hvis I går og overvejer en massage, er det måske her, I skal gøre noget ved det. Det sværeste kan være at nøjes med én, når I først har prøvet det.

Børnene kan kigge ind i børneklubben, når de trænger til en pause fra poolen. Her kan de tegne, spille og møde andre børn. Har I lyst til at holde træningen ved lige, har hotellet også et fitnessrum.

God plads til både par og familier

Værelserne er indrettet i moderne thailandsk stil med træmøbler og et opholdsområde. Alle værelser har møbleret balkon eller terrasse, hvor I kan sætte jer, mens resten af familien gør sig klar – eller nyde en stille stund, inden I går ud i byen for at spise.

I kan blandt andet vælge mellem Flora Room, Deluxe Room og Flora 2-Bedroom. Sidstnævnte har to soveværelser og to badeværelser. Det er en løsning, vi selv har været glade for på familieferier. I bor sammen, men kan også lukke en dør, når børnene skal sove. Og to badeværelser gør det bare lidt lettere at blive klar om morgenen.
Der er også mulighed for at opgradere til et værelse tættere på stranden eller med direkte adgang til poolen. Læs mere om de forskellige værelsestyper under ”Sådan bor I”.

Når I vil opleve mere af Khao Lak

I sæsonen kan I sejle til Similanøerne. Allerede fra båden kan I se det lyse sand og de store, afrundede klipper langs øernes kyster. Vandet skifter fra dybblåt til turkis, efterhånden som I kommer tættere på land.
Med maske og snorkel på flyder I i havoverfladen og ser fiskene bevæge sig i små, farverige flokke, der pludselig skifter retning. Her er stille, og I kan blive liggende længe og bare følge livet og det skiftende sceneri under jer. Det er nærmest meditativt.

I Khao Sok er det regnskoven, der fylder udsigten. Fra kanoen ser I op på stejle kalkstensbjerge og træer, der strækker grenene ud over vandet. Indimellem holder I op med at tale og lytter. I kan høre fuglekald og andre lyde fra det tætte grønne, selv om I måske ikke kan få øje på det, der bevæger sig.

I kan også tage på vandretur gennem junglen med en guide. Undervejs stopper I op, når guiden får øje på planter og dyr, I let selv kunne have overset.

Spørg også gerne personalet, hvor de selv tager hen for at spise, eller hvilken strand de ville vælge til en fridag.

Mulighed for all inclusive

På La Flora kan I tilkøbe all inclusive hjemmefra. Det kan være rart, hvis I regner med at spise de fleste måltider på hotellet og gerne vil kende en større del af feriens udgifter på forhånd. Se det aktuelle indhold og prisen hos Check Point Travel.

Derfor vender vi gerne tilbage

Det er kombinationen, vi holder af på La Flora: Morgenkaffen med udsigt til havet, livet omkring poolen og en gåtur ud i Bang Niang, hvor I efter et par dage måske allerede har fundet en favoritrestaurant. Og så personalet, som I også skal huske at sige farvel til, når ferien er slut. Vi forstår godt de gæster, der allerede under rejsen begynder at tale om, hvornår de skal tilbage. Vi er selv en del af flokken.

Sådan bor I - La Flora Khao Lak

Flora Room01
Flora Room02
Floraroom05
Floraroom03

Flora Room - La Flora Inkluderet

Flora Room er på 38 m² og ligger på de øvre etager i Flora-afsnittet. Værelset er indrettet i moderne thailandsk stil med en dobbeltseng eller to enkeltsenge, sofa, sofabord og skrivebord. Fra den møblerede balkon har I udsigt over poolen og de grønne haver. Her kan I sætte jer med en kop kaffe og se dagen begynde omkring poolen.

Badeværelset har toilet og separat bruseniche samt toiletartikler, badekåber og hårtørrer. Værelset har desuden aircondition, gratis Wi-Fi, tv, køleskab, værdiboks og kaffe- og tefaciliteter.

Her er plads til maksimalt 2 voksne og 2 børn.
(Her får det ene barn en opredning i sofabed/day, mens det andet barn deler den eksisterende seng med forældrene.)


Deluxe Room 02
Deluxe Room01
Deluxe Room04
Deluxeroom 06

Deluxe Room Opgradering

Med et Deluxe Room får I 42 m² i hotellets Poolside-afsnit. Værelserne ligger på de øvre etager og har møbleret balkon med udsigt over poolområdet og de grønne haver.

Indretningen er i moderne thailandsk stil med en dobbeltseng eller to enkeltsenge, skrivebord og en daybed, der også kan bruges som ekstra opredning. Badeværelset har toilet, badekar og separat bruseniche. Her kan I også nyde et langt karbad, når I har fået nok af saltvand for en dag.

Værelset har aircondition, gratis Wi-Fi, tv, køleskab, værdiboks og kaffe- og tefaciliteter. Der er også badekåber, toiletartikler og hårtørrer.

For mindre familier er Deluxe Room en god opgraderingsmulighed.

Her er plads til maksimalt 3 voksne eller 2 voksne og 3 børn.
(Her sover to børnene i sovesofa og ét barn i eksisterende senge)


Flora 2 Bedroom 003 (1)
Flora 2 Bedroom 004
Flora 2 Bedroom 006

Flora 2-Bedroom - La Flora Opgradering

Flora 2-Bedroom er på 76 m² og er en løsning, vi selv har været glade for på familieferier. Her får I to soveværelser, der er adskilt af en skydedør: ét med en dobbeltseng og ét med to enkeltsenge. Det betyder, at børnene kan blive lagt, mens de voksne stadig er oppe. Med to badeværelser slipper I også for at vente på, at det ene bliver ledigt.

Suiten ligger på de øvre etager i Flora-afsnittet og har opholdsområder samt en stor, møbleret balkon med udsigt over poolområderne og de grønne haver. Her er der plads til at samles, inden I går ud at spise.

Begge badeværelser har toilet og bruseniche. Derudover har I aircondition, gratis Wi-Fi, tv, køleskab, værdiboks og kaffe- og tefaciliteter samt badekåber, toiletartikler og hårtørrer.

Her er plads til maksimalt 5 voksne eller 4 voksne og 2 børn.


Deluxe Pool Access 1
La Flora Khaolak Deluxe Pool Access 8
La Flora Khaolak Deluxe Pool Access 11
Deluxe Pool Access 3
Deluxe Pool Access 4

Deluxe Pool Access Opgradering

På Deluxe Pool Access er der kort vej fra tanke til svømmetur. I åbner terrassedøren, går ud og træder direkte ned i poolen.

Værelserne er på 45 m² og ligger i stueplan i Poolside-afsnittet. Den private terrasse har liggestole og direkte adgang til poolen, der bugter sig mellem bygningerne.

Indenfor har I en dobbeltseng, en daybed og et skrivebord samt et badeværelse med toilet, badekar og separat bruseniche. Værelset har desuden aircondition, gratis Wi-Fi, tv, køleskab, værdiboks og kaffe- og tefaciliteter samt badekåber, toiletartikler og hårtørrer.

Her er plads til maksimalt 3 voksne eller 2 voksne og 2 børn.
(Her får det ene barn en opredning i sofabed/day, mens det andet barn deler den eksisterende seng med forældrene.)


Deluxe Seaside 1
Deluxe Seaside 5
Deluxe Seaside 3

Deluxe Seaside Opgradering

Vil I bo tættere på stranden, kan I vælge Deluxe Seaside. Værelserne er på 42 m² og ligger på de øvre etager i Seaside-afsnittet, tæt på hotellets strandrestaurant og poolområdet med udsigt mod havet.

I får en stor, møbleret balkon med udsigt over haven og delvis udsigt til havet. Indenfor er der en dobbeltseng eller to enkeltsenge, en daybed og et skrivebord. Badeværelset har toilet, badekar og separat bruseniche.

Værelset har aircondition, gratis Wi-Fi, tv, køleskab, værdiboks og kaffe- og tefaciliteter samt badekåber, toiletartikler og hårtørrer.

Her er plads til maksimalt 3 voksne eller 2 voksne og 3 børn.
(Her sover to børnene i sovesofa og ét barn i eksisterende senge)


Seaside Pool Access 7
Seaside Pool Access 5
Seaside Pool Access 3
Seaside Pool Access 6
Seaside Pool Access 2

Seaside Pool Access Opgradering

Her får I direkte adgang til poolen og bor samtidig få skridt fra stranden. Dagens første beslutning kan derfor være, om I vil begynde i poolen eller i havet.

Seaside Pool Access er på 54 m² og ligger i stueplan i Seaside-afsnittet. Fra den store, private terrasse med liggestole kan I gå direkte ned i poolområdet ved stranden. Indenfor er der en dobbeltseng, en sovesofa og et skrivebord samt et rummeligt badeværelse med toilet, badekar og separat bruseniche.

Værelset har aircondition, gratis Wi-Fi, tv, køleskab, værdiboks, badekåber, toiletartikler og hårtørrer.

Her er plads til maksimalt 3 voksne eller 2 voksne og 3 børn.
(Her sover to børnene i sovesofa og ét barn i eksisterende senge)


mojito.jpg
Thai Food

All Inclusive - La Flora Opgradering

Køb All Inclusive hjemmefra og gå direkte ombord i al den lækre mad, som tilberedes i La Floras flotte strandrestaurant. Med All Inclusive får i både mad og drikkevarer, herunder alkoholiske drinks.


Siden er sidst opdateret 08. oktober 2026