★★★★★ på Trustpilot
Dækket af Rejsegarantifonden
Koh Samui og Khanom - Deluxe
Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn
Afrejse: København d. 31. aug. 2026
Find datoer og priser på din rejse her og bestil online.
Du kan prøve igen, eller eventuelt sende os en forespørgsel på vores formular
Kontakt os herUdfyld venligst, og du vil efterfølgende modtage tilbuddet direkte i din indbakke.
Prisen inkluderer
Prisen inkluderer ikke
Der kan medbringes 23 kg. indskrevet bagage og 1 stk. håndbagage.
Det er ikke nødvendigt med visum på denne rejse. Husk at jeres pas skal være gyldige i 6 måneder efter udrejse af Thailand.
Ca. 10 dage inden afrejse fremsender vi jeres afrejsepapirer med præcise mødetider- og steder.
Spørg vores Thailand eksperter
Telefon: 8613 7744 |
Mail: tilbud@cpt.dk
(åben alle hverdage 9-16.30)
Tilpas ferie
Vi kan desværre ikke vise priser på alle datoer, men vi beregner gerne en pris til dig. Er du interesseret i rejsen, og vil du gerne vide, hvad den koster? Så udfyld venligst felterne nedenfor. Vi kvitterer med en eksakt pris på jeres rejse. Helt uforpligtende, naturligvis.
Har du en baby med, skal du regne med et tillæg på kr. 2.500. Husk at oplyse os om, at du har en baby med på rejsen. Det kan du gøre senere i bestillingsforløbet. Anfør venligst babyens fulde navn og fødselsdato.
Læs merePrisgaranti
Kan du købe rejsen billigere et andet sted, så matcher vi prisen og giver dig yderligere 250 kroner i rabat pr. person.
Læs mereFortrydelsesret
Bestiller du online kan du fortryde dit køb indenfor 48 timer - ganske enkelt.
Læs mere
7 overnatninger
...
Afstand strand
0 meter
Pool/Børnepool
Ja / Ja
Restauranter
2
Balkon/terr.
Ja
Afstand strand
0 meter
Pool/Børnepool
Ja / Ja
Restauranter
2
Balkon/terr.
Ja
5 overnatninger
...
Afstand strand
0 meter
Pool/Børnepool
Ja / Ja
Restauranter
1
Balkon/terr.
Ja
Afstand strand
0 meter
Pool/Børnepool
Ja / Ja
Restauranter
1
Balkon/terr.
Ja
En førsteklasses badeferie i Thailand, hvor I kombinerer 7 nætter i den hyggelige badeby Bophut på Koh Samui med 5 nætter på et lækkert strandhotel i Khanom, en uspoleret perle i det sydlige Thailand.
Denne rejse har det bedste fra to verdener: ferieø og kystperle. I starter med 7 nætter på Koh Samui i hyggelige Bophut, hvor palmestranden strækker sig kilometervis, og dagene glider roligt mellem pool, strand og små gåture langs vandet. I bor på det 4-stjernede boutique-resort Bo Phut Resort & Spa, helt ned til stranden – og med Fisherman’s Village i gåafstand, når I får lyst til små restauranter og butikker i aftensolen.
Derefter fortsætter ferien i Khanom – et roligt hjørne af Thailand, som stadig føles ægte og uspoleret. Her venter 5 nætter på Khanom Beach Resort & Spa**, helt ned til den lange, hvide sandstrand, med udsigt til havet fra både pool og restaurant. Khanom er kendt for autentisk landsbyliv og lokale markeder – og når I vil ud og opleve noget, kan I tage på tur efter lyserøde delfiner, bade i vandfald eller udforske områdets grotter og nationalparker.
I letter fra Danmark og sætter kurs mod Thailand.
Efter en mellemlanding i Bangkok Lufthavn ankommer I til Koh Samui, hvor jeres chauffør venter på jer, når I kommer ud af ankomsthallen. Forude venter en hel uge på det skønne 4-stjernede boutique-resort Bo Phut Resort & Spa. Hotellet er indbegrebet af forkælelse og afslappet luksus. Og så ligger det helt ned til en af de bedste strande på denne del af Koh Samui.
Få minutters gang langs med stranden fra hotellet finder i Fishermans Village med masser af små hyggelige restauranter og butikker. Har I lyst til at drage lidt på opdagelse til lands eller til vands, så tag fat i personalet i hotellets reception. Der er mange spændende muligheder. Og glem ikke at prøve hotellets spa. Det føles i den grad som forkælelse.
Når I har lyst til lidt mere liv, kan I gå langs stranden til Fisherman’s Village, som ligger cirka 10 minutters gang væk. Her kan I spise godt, kigge i små butikker og få en hyggelig aften ude – uden at I behøver at give afkald på roen, når I vender “hjem” til resortet igen
Koh Samui har flere templer og buddhastatuer, som giver et fint kig ind i øens kultur. Et af de mest kendte er Wat Phra Yai (Big Buddha Temple), hvor en 12 meter høj gylden Buddha har været et vartegn siden 1970’erne. I kan også vælge at besøge Wat Khunaram, som er kendt for den mummificerede munk Luang Pho Daeng, der opbevares i en glasboks – et meget specielt syn, man ikke lige glemmer.
Vil I have en udflugt, der føles som et postkort, kan I tage til Ang Thong Nationalpark, cirka halvanden time fra Koh Samui. Her handler dagen om ø-hop mellem frodige, ubeboede øer, små strande og udsigter, der bliver ved med at imponere. Mange vælger at kombinere oplevelsen med kajak, let vandring og snorkling – og naturen her er så varieret, at I både kan være heldige at se dyreliv over vandet og et farverigt univers under overfladen.
I bliver afhentet på jeres hotel på Koh Samui på det aftalte tidspunkt. Herfra går turen til færgelejet i den sydlige ende af Koh Samui, hvor I skal med færgen til fastlandet. På den anden side venter hotellets chauffør på jer. Og så er der kun ca. 40 minutter til jeres hotel i Khanom. I indlogeres for 5 nætter på det skønne og stemningsfulde Khanom Beach Resort, der ligger helt ned til den langstrakte hvide sandstrand.
Det er et dejligt hotel, hvor der er udsigt til stranden fra både poolen og restauranten. Maden er virkelig god, værelserne er flotte, og betjeningen er beleven og høflig på klassisk thailandsk manér.
Khanom er et af de få steder, hvor I kan være heldige at se de særlige lyserøde albino-delfiner. I kan tage på en bådtur fra den gamle færgekaj – ofte ved solopgang eller solnedgang – hvor lys og ro gør turen ekstra stemningsfuld. Det er natur på naturens præmisser, så der er ingen garantier, men netop derfor føles mødet endnu mere særligt, hvis I får øje på dem i bølgerne.
Mellem Khanom og Don Sak kan I besøge Khao Wang Thong-grotten, som er oplyst, så I bliver guidet gennem et netværk af huler og smalle passager. I går ind sammen med en ranger, fordi grotten er stor og underlaget kan være glat. Det er en “wow”-oplevelse på en helt anden måde end strand – køligt, mystisk og fascinerende, især når I ser formationerne og de klare kilder undervejs.
Når tiden er inde kører chaufføren jer i lufthavnen i Surat Thani. Herfra går turen via Bangkok til Danmark.
Så er I retur i Danmark efter en fantastisk tur til Thailand med en kombination af det kendte Koh Samui og det ukendte og autentiske Khanom.
90 procent af Koh Samuis cirka 40.000 indbyggere er buddhister. Derfor kan I også se en række smukke templer og buddhastatuer, mens I er på Koh Samui.
Wat Phra Yai, der på engelsk er kendt som Big Buddha Temple, er et tempel, der kan besøges på den lille ø Koh Phan ud for Koh Samuis nordøstlige kyst. Øen er forbundet med Koh Samui via en kort tange.
Wat Phra Yai templet er hjemsted for en 12 meter høj, gylden buddhafigur. Statuen blev bygget i 1972 og er i dag et af Koh Samuis vartegn og et populært turistmål.
Wat Khunaram er et andet af Koh Samuis flotte og populære templer. Her kan I opleve, hvad templet især er blevet kendt for - nemlig at være hjemsted for en mummificeret munk ved navn Luang Pho Daeng, der døde i 1973. Munken er udstillet i en glasboks iklædt et klassisk orange munkeklæde - og et par store, sorte Ray Ban-solbriller. Et meget specielt syn.

Halvanden times tid fra Koh Samui ligger Ang Thong nationalpark, som byder på en sandt tropeparadis med smukke strande og svajende palmer. Her kan I leje havkajaker og sejle mellem de ubeboede tropeøer og uspolerede natur. Besøg drypstenshuler, tag på vandretur i jungle og nyd de betagende udsigtsposter, der venter på toppen. Overalt finder I de mest lækre tropiske strande, der indbyder til en dukkert i det glasklare turkise vand.
I vil helt sikkert også opleve spændende dyrearter, da parken er hjemsted for aber, skildpadder, firben og et utal af fuglearter. Husk at tage snorklen med for under vandets overflade kan I støde på makreller, papegøjefisk, rokker og endda delfiner og marsvin.

Hver onsdag og søndag morgen er der marked i Khanom. Tag en bus fra hotellet ind til byen og gå en hyggelig tur igennem det farvestrålende marked, indsug duftene og smag de lokale retter ved de opstillede gadekøkkener. I kan også se udvalget af friskfanget fisk, der ligger på række i fiskeboderne og høre tilråbene fra de travle sælgere ved markedets små stande. De fleste lokale ernærer sig med landbrug eller fiskeri, og derfor er der masser af frisk frugt, grøntssager og fisk på markedet.
Cirka 100 kilometer syd for Khanom ligger Khao Lang National Park, som I kan besøge på en dagstur fra Khanom. Her kan I vandre på smukke ruter mellem grønklædte bjerge, mens I hører lydene fra små kilders rislen og mærker fugtigheden i den frodige regnskov.
Det højeste punkt i parken er 1.835 meter over havoverfladen, og i det bjergrige terræn kan I blandt andet se flere brusende vandfald.
I bugten ved Khanom har I mulighed for at opleve delfiner, men det er ikke almindelige delfiner. Det er nemlig de specielle lyserøde albino-delfiner, som holder til i bugten.
Tager I på en bådtur fra den gamle færgekaj ved solopgang eller solnedgang, kan I være heldige at se de smukke delfiner på nært hold.
Mellem Khanom og Don Sak kan I besøge grotten Khao Wang Thong. Grotten er oplyst af en række lygter, der guider jer gennem et netværk af huler, smalle passager og henover klare kilder.
I må ikke udforske grotten på egen hånd, da hulerne er store, og der er glat. Derfor kommer I ind i grotten sammen med en ranger, der ved, hvor og hvordan I skal færdes. Det er en speciel oplevelse at gå igennem den store klippehule og se stenformationerne i denne mystiske underverden.
En guidet gruppetur med en ranger tager cirka en time. Grotten er åben for besøgende indtil klokken 17:00.
Samed Chun-vandfaldet ligger på en bjergside over Nai Phret-området vest for Khanom-by. Fra vandfaldet kan I nyde en fantastisk udsigt over Khanom-bugten mod øst. Her er også en lille, naturlig pool, hvor I kan blive kølet af og ligeledes nyde udsigten.