Find din rejse
Vælg et rejsemål
Voksne
- +
Børn
- +
Helloworld Khanom Beach Resort Spa 5
View 003
Khanom Beach Resort ligger lige ned til en dejlig, lang, hvid sandstrand
View 008
Room 301 (6)
Hotellet er indrettet i moderne thailandsk stil
Swimming Pool (7)
View 005
I kan også opgradere til en Garden Villa
Swimming Pool (6)
Nyd en kølig drink på liggestolen med udsigt over poolen og havet
Restaurant (3)
Restaurant (2)
La Luna Restaurant ligger med udsigt over havet
Food 021
Hotellets restaurant - La Luna - serverer rigtig gode lokale og internationale retter
106 (6)
Garden Villaen har egen terrasse
Swimming Pool (4)
Her kan I slappe af og nyde ferien
Swimming Pool (1)
Hotellets pool har en skøn udsigt over stranden og havet
Swimming Pool (5)
Room 312 (3)
Deluxe Sea View-værelset har jacuzzi på balkonen
Helloworld Khanom Beach Resort Spa 21
Helloworld Khanom Beach Resort Spa 5
View 003
View 008
Room 301 (6)
Swimming Pool (7)
View 005
Swimming Pool (6)
Restaurant (3)
Restaurant (2)
Food 021
106 (6)
Swimming Pool (4)
Swimming Pool (1)
Swimming Pool (5)
Room 312 (3)
Helloworld Khanom Beach Resort Spa 21

Khanom Beach Resort & Spa

Nadan Beach, Khanom

  • Afstand strand
    0 meter

  • Afstand by
    ca. 10 min. med taxa

  • Fitness
    Nej

  • Pool/Børnepool
    Ja / Ja

  • Restauranter
    1

  • Wifi
    Ja

  • Spa
    Ja

  • Balkon/terr.
    Ja

  • Lufthavn
    1 time til Surat Thani lufthavn

Lækkert 4-stjernet hotel helt nede ved stranden

Henrik
Hotellet er besøgt af
HENRIK SÆRMARK-THOMSEN
Bureauchef i Check Point Travel

Besøgt af John Lau Jensen, Henrik Særmark-Thomsen, Dorte Kuula og flere andre fra Check Point Travel

Drømmer I om en hvid sandstrand i en del af Thailand, der stadig føles uopdaget? Så læs med her. Det 4-stjernede boutiquehotel Khanom Beach Resort & Spa ligger helt ned til den lange, hvide sandstrand Nadan Beach i Khanom i det sydøstlige Thailand. Khanom har I sandsynligvis aldrig hørt om. Det har de færreste – og det er i virkeligheden en del af charmen.

Foran hotellet strækker stranden sig i begge retninger, og bag kysten rejser de grønne bjerge sig. Her kan både par og familier kombinere dage på stranden med ture til lokale markeder, grotter og vandfald.

Hotellet har blot 15 værelser og 16 villaer. Bygningerne er opført i moderne thailandsk stil og ligger mellem palmer og tropisk beplantning. Der er kun få skridt fra poolen, til I står med fødderne i sandet.
Vil I ind til byen eller ud at opleve området, hjælper personalet gerne med at arrangere en taxa eller en udflugt. De kommer også gerne med forslag til, hvad I kan opleve. I skal bare sige til.

Pool og strand lige foran jer

Fra liggestolen ved poolen kan I kigge ud over stranden og havet. Her er parasoller, når I trænger til skygge, og en børnepool til familiens yngste. Vil børnene hellere bygge sandslotte, ligger stranden lige nedenfor.

Smid sandalerne, og gå en tur langs Nadan Beach, mens små bølger skyller ind over fødderne. Er I tidligt oppe, kan I se solen stå op over Thailandbugten. Så har I allerede fået dagens første oplevelse, inden kaffen er kommet på bordet.

I hotellets spa kan I bestille en massage, hvis skuldrene og hovedet trænger til at falde til ro efter flyrejsen.

Strand og oplevelser

  • Direkte ved en lang, hvid sandstrand
  • Rummelige værelser og en fremragende restaurant
  • Oplev lokale markeder, grotter og lyserøde delfiner

En skøn familieferie

“Vi boede på Khanom Beach Resort med vores to piger på 8 år, og vi hyggede os alle sammen. Vi boede i villa og nød poolen, hotellets lækre restaurant og stranden, der viste sig at være super børnevenlig. Det var bare en skøn ferie. Det føltes, som om vi havde det hele for os selv. Og hvis vi havde lyst til at opleve noget, var der masser af fine muligheder. Her kunne jeg godt tænke mig at tage tilbage.”

Tanja Neergaard, der har rejst med Check Point Travel til Khanom

En fremragende restaurant med havudsigt

Morgenmaden serveres med havudsigt i hotellets restaurant, Bella Luna. Maden er så god, at I også bør overveje at spise her til frokost og middag. På menuen er både klassiske thailandske retter og mad fra det internationale køkken. Langs stranden finder I flere hyggelige, lokale restauranter, men giv også Bella Luna en chance. Her laver de virkelig god mad.

Rummelige værelser med balkon eller terrasse

Her er god plads, også når kufferterne er åbne, og børnene har bredt sig. Badeværelserne er rummelige, og alle værelser har en møbleret balkon eller terrasse.

Deluxe Garden View vender mod den tropiske have, mens Deluxe Seaview har havudsigt og udendørs jacuzzi. Vil I hellere bo i en villa, kan I vælge mellem en villa i haven, en helt ud til stranden eller en med egen pool.

Khanom lever sit eget liv

I Khanom har man længe levet af fiskeri og landbrug, og det præger stadig området. Langs kysten ligger fiskerbådene, og inde i landet passerer I plantager og små landsbyer. Om morgenen sælges dagens fangst, markerne passes, og børnene skal i skole. Langs stranden ligger små hoteller, mens hverdagen fortsætter omkring dem.

Uspoleret er et begreb, der bruges i flæng. Men her rammer det plet. Det er noget af det, vi godt kan lide ved Khanom. På markederne handles der med fisk, grøntsager, krydderurter og tropisk frugt. Der bliver snakket hen over boderne, og fra gadekøkkenerne dufter det af grillet kød og mad fra de varme wokpander. Køb lidt frugt, prøv en ret fra en af boderne, og kig på alt det, I aldrig får at se i et dansk supermarked.

Fra hotellet tager det omkring ti minutter med taxa at komme ind til Khanom by.

Store grotter og vandfald i bjergene

I Khao Wang Thong-grotten kan I gå mellem stalaktitter og stalagmitter i store, underjordiske klippehuler. Turen til Samet Chun-vandfaldet fører jer op i de grønne bjerge, hvorfra der er udsigt ned mod kysten og havet.

I kan også besøge områdets naturlige fish spa. Her sætter I jer med fødderne i en ferskvandsstrøm, mens små fisk nipper til den døde hud. Det kilder og giver som regel anledning til et par grin.

På sejltur efter lyserøde delfiner

Khanom er kendt for sine lyserøde delfiner. Tag på udflugt med en lokal båd, og spejd efter dem i bugterne langs kysten. Hold øje med vandoverfladen, hvor en lyserød ryg pludselig kan dukke op.
Delfinerne lever frit, så der er ingen garanti for, at I ser dem. Undervejs kan I dog nyde udsigten til fiskerbådene, de små bugter og de grønne bjerge langs kysten.

› Læs mere om de mange oplevelser i Khanom

Thailandsk mad og kolde øl i strandkanten

Om aftenen er det værd at prøve områdets strandrestauranter. Under lyskæderne serveres klassiske thailandske retter – måske grillet fisk, en karryret og lidt forskelligt til deling.

Bestil et par kolde øl, mærk det lune sand under fødderne, og lyt til havet, der slår dovent ind mod kysten. Det her er selve essensen af ferie i Thailand.

› Se vores rejser til Khanom, Thailand

Sådan bor I - Khanom Beach Resort & Spa

Room 301 (2)
Room 301 (3)
Room 301 (4)
Room 301 (5)

Deluxe Garden View Inkluderet

Deluxe Garden View er på 46 m² og er indrettet i moderne thailandsk stil med træmøbler, flotte tekstiler og en stor dobbeltseng eller to separate senge. Her er et opholdsområde med sofa og sofabord samt en møbleret balkon eller terrasse med udsigt til den tropiske have.

Badeværelset har separat bruser og badekar samt toiletartikler og hårtørrer. Værelset har desuden aircondition, gratis wi-fi, TV, køleskab, værdiboks, skrivebord og kaffe- og tefaciliteter.

En tredje gæst får en opredning i en ekstra seng. Rejser I med to børn, deler det ene barn seng med forældrene, mens det andet får en ekstra seng.

Nogle værelser kan forbindes med en dør mellem værelserne. Det giver jer to værelser med direkte adgang til hinanden. Kontakt os ved bestillingen, så undersøger vi mulighederne.

Her er plads til maksimalt 3 voksne eller 2 voksne og 2 børn.


Room 312 (3)
Room 312 (2)
Room 312 (4)

Deluxe Seaview Opgradering

Deluxe Seaview er på 46 m² og har en møbleret balkon eller terrasse med havudsigt og udendørs jacuzzi. Her kan I sætte jer i sofaen og kigge ud over Thailandbugten eller nyde et bad under åben himmel.

Indenfor er værelset indrettet i moderne thailandsk stil med en stor dobbeltseng samt et opholdsområde med sofa og sofabord. Badeværelset har separat bruser, toiletartikler og hårtørrer. Her er desuden aircondition, gratis wi-fi, TV, køleskab, værdiboks, skrivebord og kaffe- og tefaciliteter.

En tredje gæst får en opredning i en ekstra seng. Rejser I med to børn, deler det ene barn seng med forældrene, mens det andet får en ekstra seng.

Her er plads til maksimalt 3 voksne eller 2 voksne og 2 børn.


106 (2)
106 (6)
106 (1)
106 (4)
106 (5)
106 (3)

Garden Villa Opgradering

Garden Villa er på 58 m² og ligger i den tropiske have og har en stor, møbleret terrasse. Her kan I sætte jer med morgenkaffen, mens resten af familien bliver færdig med at vågne.

Villaen er indrettet i moderne thailandsk stil med en stor dobbeltseng eller to separate senge og et opholdsområde med sofa. Badeværelset har to håndvaske, badekar og separat regnbruser. Her er desuden aircondition, gratis wi-fi, TV, køleskab, værdiboks, hårtørrer og kaffe- og tefaciliteter.

En tredje gæst får en opredning i en ekstra seng. Rejser I med to børn, deler det ene barn seng med forældrene, mens det andet får en ekstra seng.

Her er plads til maksimalt 3 voksne eller 2 voksne og 2 børn.


Room 102 (3)
Room 102 (2)
Room 102 (6)
Room 102 (5)
Room 102 (1)
Room 102 (4)

Beach Front Villa Opgradering

Beach Front Villa er på 58 m² og ligger helt ud mod stranden med udsigt over Thailandbugten. På den møblerede terrasse kan I sidde og se ud over havet. Får I lyst til en gåtur langs stranden, er det bare at smide sandalerne og gå afsted.

Indenfor er der en stor dobbeltseng eller to separate senge samt et opholdsområde med sofa. Badeværelset har to håndvaske, badekar og separat regnbruser. Villaen har desuden aircondition, gratis wi-fi, TV, køleskab, værdiboks, hårtørrer og kaffe- og tefaciliteter.

En tredje gæst får en opredning i en ekstra seng. Rejser I med to børn, deler det ene barn seng med forældrene, mens det andet får en ekstra seng.

Her er plads til maksimalt 3 voksne eller 2 voksne og 2 børn.


Room 205 (5)
Room 205 (1)
Room 205 (3)
Room 205 (9)
Room 205 (8)
Room 205 (4)
Room 205 (2)

Pool Villa Opgradering

Pool Villa har egen pool, en møbleret terrasse og et lille haveområde. Her kan I begynde dagen med en dukkert og sætte jer til tørre på terrassen, inden I går til morgenmad.

De 123 m² omfatter både villaen og udearealerne. Indenfor er der en stor dobbeltseng og et opholdsområde med sofa. Badeværelset har to håndvaske, jacuzzi og separat regnbruser. Villaen har desuden aircondition, gratis wi-fi, TV, køleskab, værdiboks, hårtørrer og kaffe- og tefaciliteter.

En tredje gæst får en opredning i en ekstra seng. Rejser I med to børn, deler det ene barn seng med forældrene, mens det andet får en ekstra seng.

Her er plads til maksimalt 3 voksne eller 2 voksne og 2 børn.


Siden er sidst opdateret 06. november 2026