★★★★★ på Trustpilot
Dækket af Rejsegarantifonden
Koh Samui og Khanom Deluxe
Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn
Afrejse: København d. 03. sep. 2025
5 overnatninger
...
Afstand strand
0 meter
Pool/Børnepool
Ja / Ja
Restauranter
1
Balkon/terr.
Ja
Afstand strand
0 meter
Pool/Børnepool
Ja / Ja
Restauranter
1
Balkon/terr.
Ja
7 overnatninger
...
Afstand strand
0 meter
Pool/Børnepool
Ja / Ja
Restauranter
2
Balkon/terr.
Ja
Afstand strand
0 meter
Pool/Børnepool
Ja / Ja
Restauranter
2
Balkon/terr.
Ja
En førsteklasses badeferie i Thailand, hvor I kombinerer 7 nætter i den hyggelige badeby Bophut på Koh Samui med 5 nætter på et lækkert strandhotel i Khanom, en uspoleret perle i det sydlige Thailand.
Hvis I drømmer om afslapning, forkælelse og skønne strande i Thailand, så er denne rejse lige noget for jer. Her bor I på to lækre strandhoteller. Først tilbringer I en uge på ferieøen Koh Samui. Siden går turen til det charmerende og autentiske Khanom, der efter vores mening er en sand perle.
De første 7 nætter bor I på Koh Samui på det 4-stjernede boutiquehotel Bo Phut Resort & Spa. Det er et virkelig skønt hotel. Et klassisk førsteklasses resort med en helt fantastisk atmosfære og beliggenhed. Bo Phut Resort & Spa ligger helt ned til stranden i Bo Phut, hvor den gyldne palmestrand strækker sig kilometer efter kilometer.
Fra morgenmadsrestauranten kan I nyde udsigten til stranden, det blå hav og Koh Phangans grønklædte bjerge. Og hotellets flotte pool ligger nærmest i strandkanten. 10 minutters gang langs med stranden bringer jer til det hyggelige Fishermans Village med masser af små lokale restauranter og butikker.
Hvis I kan løsrive jer fra de skønne omgivelser på Bo Phut Resort & Spa, så lej eventuelt en chauffør for en dag og se øen i jeres helt eget tempo – eller tag med på nogle af hotellets udflugter til lands eller til vands.
Fra Koh Samui går turen til Khanom, en uspoleret perle i det sydlige Thailand. Til trods for de smukke, hvide sandstrande er området endnu ikke dukket op på masseturismens radar. Heldigvis. For det giver jer mulighed for at opleve autentisk landsbyliv og livlige lokale markeder. Her kan I besøge nationalparker, bade i vandfald og tage på sejlture for at opleve de berømte lyserøde delfiner.
Men vi indrømmer gerne, at det kan være svært at fravælge driverlivet og den afslappede luksus på Khanom Beach Resort & Spa, der ligger ned til en af de flotteste strande i Khanom.
I letter fra Københavns Lufthavn og sætter kurs mod Thailand.
Efter en mellemlanding i Bangkok Lufthavn ankommer I til Koh Samui, hvor jeres chauffør venter på jer, når I kommer ud af ankomsthallen. Forude venter en hel uge på det skønne 4-stjernede boutique-resort Bo Phut Resort & Spa. Hotellet er indbegrebet af forkælelse og afslappet luksus. Og så ligger det helt ned til en af de bedste strande på denne del af Koh Samui.
Få minutters gang langs med stranden fra hotellet finder i Fishermans Village med masser af små hyggelige restauranter og butikker. Har I lyst til at drage lidt på opdagelse til lands eller til vands, så tag fat i personalet i hotellets reception. Der er mange spændende muligheder. Og glem ikke at prøve hotellets spa. Det føles i den grad som forkælelse.
Læs mere om Bo Phut Resort & Spa
I bliver afhentet på jeres hotel på Koh Samui på det aftalte tidspunkt. Herfra går turen til færgelejet i den sydlige ende af Koh Samui, hvor I skal med færgen til fastlandet. På den anden side venter hotellets chauffør på jer. Og så er der kun ca. 40 minutter til jeres hotel i Khanom. I indlogeres for 5 nætter på det skønne og stemningsfulde Khanom Beach Resort, der ligger helt ned til den langstrakte hvide sandstrand.
Det er et dejligt hotel, hvor der er udsigt til stranden fra både poolen og restauranten. Maden er virkelig god, værelserne er flotte, og betjeningen er beleven og høflig på klassisk thailandsk manér.
Hvis driverlivet ved pool og strand bliver for kedeligt, så kan I drage lidt på opdagelse. Der er et stort marked to gange om ugen, der virkelig er en oplevelse. For det er et rigtigt marked med alt fra frisk fisk og tøj til markredskaber og gadekøkkener. Overvej en tur til nogle af områdets imponerende grotter og vandfald, som man gerne må bade i. Eller tag på sejltur og se de lyserøde delfiner, der kun findes ganske få steder i verden. Et af dem er Khanom.
Når tiden er inde kører chaufføren jer i lufthavnen i Surat Thani. Herfra går turen via Bangkok til Danmark.
Så er I retur i Danmark efter en fantastisk tur til Thailand med en kombination af det kendte Koh Samui og det ukendte og autentiske Khanom.