★★★★★ på Trustpilot
Dækket af Rejsegarantifonden
Leder I efter lidt forandring på ferien uden lange transportdage, er denne afslappende kombinationsrejse til to af Thailands mest populære destinationer et perfekt valg.
I den første del af rejsen bor I på det 4-stjernede strandresort Cape Panwa, hvor I finder en afslappet atmosfære, en fantastisk strand og masser af udflugtsmuligheder. I den anden del af rejsen tilbringer I tiden ved stranden i Khao Lak på det 4-stjernede La Flora Khao Lak, et af vores mest populære hoteller, med skøn strand, top service og komfort samt masser af spændende udflugter.
I starter på den rolige del af Phuket ved Cape Panwa, hvor palmerne står tæt, og stranden føles som jeres egen. Her handler ferien om uforstyrrede stranddage, dyp i poolen, og forkælelse i spaen – og når I vil have lidt liv, ligger der både hyggelige restauranter og små forretninger inden for kort afstand.
Derefter skifter kulissen til Khao Lak, hvor stemningen er endnu mere tilbagelænet. På La Flora Khao Lak bor I direkte ved den gyldne Bang Niang Beach med flere poolområder og en strandrestaurant med en af de bedste placeringer i området, når solen går ned over havet.
Når I vil ud og opleve noget, kan I gå på opdagelse i Khao Lak by med små caféer, restauranter og butikker – eller tage på tur til havs og snorkle ved Similan- eller Surin-øerne. I kan også tage en dagstur til den frodige natur i Khao Sok Nationalpark.
I sætter nu kurs mod Phuket i Thailand og har naturligvis måltider, drikkevarer og bagage inkluderet. Undervejs vil der blive serveret lette måltider, og I har mulighed for at nyde en god film eller tv-serie og slappe af til lidt musik.
Ved ankomsten til Phuket venter jeres chauffør på jer i lufthavnen. Herfra er der kun en kort køretur til det skønne 4-stjernede strandhotel, Cape Panwa. Her kan I nyde en af de bedste private strande på Phuket og blive forkælet i vidunderlige omgivelser. Hotellet har en fantastisk beliggenhed helt ud til vandet og stranden, og indenfor kort afstand finder I områdets hyggelige restauranter og små forretninger. På Cape Panwa Hotel kan I slappe af ved poolen, gå en tur langs stranden, nyde solnedgangen eller lade jer forkæle i hotellets dejlige spa-afsnit. Derudover er der mange fine udflugtsmuligheder både til lands og til vands, så her kan I få både oplevelser og afslapning.
Hvis al den forkælelse, den gode mad, spabehandlingerne og driverlivet ved pool og strand bliver for kedeligt, så er der en hyggelig lille by i nærheden med butikker og restauranter. I kan tage en tur til de nærliggende attraktioner eller benytte jer af de mange udflugtsmuligheder i området. I kan også tage en afslappende gåtur langs stranden eller tage på en snorkeltur for at opleve det farverige marine liv. Hvis I ønsker at slappe helt af, er der ikke noget bedre end at nyde en cocktail ved poolen, mens solen går ned over det azurblå hav.
Har I lyst til saltvand og små badebugter, kan I vælge en snorkeltur, hvor I kommer ud og ser det farverige marine liv. Det er en skøn afveksling fra resortdagene – og endnu bedre, når man vender hjem til komforten bagefter.
Trænger I til lidt bypuls midt i strandferien, kan I tage en dagstur til Phuket. Gå en tur i den gamle bydel med den kinesisk-portugisiske arkitektur, kig forbi små helligdomme og museer – og hvis I rammer en søndag, kan I slutte af ved markedet i gågaden.
Tiden er kommet til at tage afsked med skønne Cape Panwa for at køre den forholdsvis korte tur nordpå til Khao Lak. Selvom turen kun tager halvanden time, er det som at komme til et lidt anderledes Thailand.
Fremme i Khao Lak bliver I indlogeret på et af vores mest populære hoteller, det hyggelige La Flora Khao Lak for de næste 5 nætter. La Flora ligger direkte ned til den gyldne sandstrand Bang Niang, der kantes af svajende palmer og Andmanhavets lokkende vand. Med andre ord har I den perfekte ramme for et afslappende ophold i de hyggelige omgivelser, som hotellet helt naturligt tilbyder.
La flora er opført i moderne asiatisk stil og er diskret opdelt i tre selvstændige afsnit, der alle tilbyde adgang til swimmingpool og mulighed for at slappe af på en solseng. Hotellets restaurant har en af de bedste placeringer i Khao Lak, helt ned til stranden så I kan nyde den stille brise, udsigten til havet og en fortryllende solnedgang.
Når I ikke slapper af ved poolen, nyder hotellets faciliteter, forkæles i det herlige spa-afsnit eller går tur langs med stranden, kan I udforske det spændende Khao Lak område. Khao Lak by med sine cirka 5.000 indbyggere ligger udstrakt langs med kysten og har, sin ringe størrelse til trods, et rigt udbud af små hyggelige restauranter, stemningsfulde cafeer og små butikker med tøj og brugskunst. Byen har formået at bevare sin oprindelige, landlige charme, og I skal ikke ret langt udenfor byen for at føle jer langt væk fra den slagne turistrute.
Har I lyst til en “stor” havdag, kan I tage på udflugt til marine nationalparkerne ved Similan- eller Surin-øerne. Her handler det om klart vand, snorkelstop og den særlige følelse af at være langt fra fastlandet – men stadig med Khao Laks ro at komme hjem til.
Skal der natur og eventyr på programmet, er en dagsudflugt til Khao Sok oplagt. Her kan I tage på guidet vandring i regnskoven, opleve det frodige landskab og – hvis I vælger den type tur – glide stille afsted på en bambusflåde på Sok-floden mellem grønklædte kalkstensbjerge.
Jeres chauffør afhenter jer på hotellet på det aftalte tidspunkt og herefter går turen til Phuket Lufthavn, hvor I har god tid til de sidste indkøb, inden I påbegynder hjemrejsen til Danmark.
Så er I tilbage i Danmark efter en skøn tur til Thailand. Måske længes I allerede tilbage....
1
Phuket
7 nætter:
5-stjernet luksus på en af Phukets bedste strande
2
Khao Lak
5 nætter:
Fantastiske strande og et roligt tempo
Phuket og badeferie i Khao Lak
Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn
Afrejse: København d. 07. maj 2026
Find datoer og priser på din rejse her og bestil online.
Du kan prøve igen, eller eventuelt sende os en forespørgsel på vores formular
Kontakt os herUdfyld venligst, og du vil efterfølgende modtage tilbuddet direkte i din indbakke.
Prisen inkluderer
Prisen inkluderer ikke
Der kan medbringes 23 kg. indskrevet bagage og 1 stk. håndbagage.
Det er ikke nødvendigt med visum på denne rejse. Husk at jeres pas skal være gyldige i 6 måneder efter udrejse af Thailand.
Ca. 10 dage inden afrejse fremsender vi jeres afrejsepapirer med præcise mødetider- og steder.
Spørg vores Thailand eksperter
Telefon: 8613 7744 |
Mail: tilbud@cpt.dk
(åben alle hverdage 9-16.30)
Tilpas ferie
Vi kan desværre ikke vise priser på alle datoer, men vi beregner gerne en pris til dig. Er du interesseret i rejsen, og vil du gerne vide, hvad den koster? Så udfyld venligst felterne nedenfor. Vi kvitterer med en eksakt pris på jeres rejse. Helt uforpligtende, naturligvis.
Har du en baby med, skal du regne med et tillæg på kr. 2.500. Husk at oplyse os om, at du har en baby med på rejsen. Det kan du gøre senere i bestillingsforløbet. Anfør venligst babyens fulde navn og fødselsdato.
Læs merePrisgaranti
Kan du købe rejsen billigere et andet sted, så matcher vi prisen og giver dig yderligere 250 kroner i rabat pr. person.
Læs mereFortrydelsesret
Bestiller du online kan du fortryde dit køb indenfor 48 timer - ganske enkelt.
Læs mere