Find din rejse
Voksne
- +
Børn
- +
Adobestock 93548974
Vietnam – Fra nordens natur til sydens strande
GB Beach 1
Vietnam – Fra nordens natur til sydens strande
Se galleri

NYHED!

Vietnam – Fra nordens natur til sydens strande

  • Gadekøkkener, livlige markeder og spændende seværdigheder i fascinerende Hanoi
  • Uforglemmelige naturoplevelser blandt Ninh Binhs eventyrlige klippelandskaber
  • Hyggelige gåture, landsbybesøg samt cykel- og sejlture i uforglemmelig natur
  • Afslappende badeferie i tropiske omgivelser på tropeøen Phu Quoc
  • Besøg på interessante småøer, snorkelture og hyggelige markeder på Phu Quoc
  • Inkl. fly, tog, lokal transport og spændende hotelkombinationer

Kontakt os for pris

Skriv til os og få et uforpligtende tilbud på jeres drømmerejse.

Find den bedste pris

Find datoer og priser på din rejse her og bestil online.

Vælg antal rejsende

Få vist din pris. Klik her og tilpas antal rejsende og tilføj flere værelser.

Tilpas antal værelser

Vælg lufthavn

Vælg afrejsemåned

Udfyld dine personlige info

Udfyld venligst, og du vil efterfølgende modtage tilbuddet direkte i din indbakke.

  • Autotilbud - DK

Prisen inkluderer

  • Flyrejse fra Danmark til Hanoi // Ho Chi Minh City (Saigon) til Danmark – inkl. måltider, bagage og drikkevarer ombord
  • Alle lufthavnsskatter og -afgifter
  • Privat transport fra lufthavnen til hotellet i Hanoi ved ankomst
  • 3 nætter i Hanoi på The Que Boutique Hotel*** i et Deluxe Room inkl. morgenmad
  • Privat transfer fra hotellet i Hanoi til hotellet i Ninh Binh
  • 3 nætter i Tam Coc (Ninh Binh) på Le Clos du Fil*** i et Standard Room inkl. morgenmad
  • Privat transfer fra hotellet i Tam Coc til lufthavnen i Hanoi
  • Indenrigsfly fra Hanoi til Phu Quoc – enkeltbillet
  • 6 nætter på Phu Quoc på Green Bay**** i en Garden View Villa inkl. morgenmad
  • Privat transport fra hotellet til lufthavnen på Phu Quoc
  • Indenrigsfly fra Phu Quoc til Saigon – enkeltbillet

Prisen inkluderer ikke

  • Sygdomsafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Måltider og udflugter ud over de nævnte
  • Personlige udgifter og drikkepenge
  • Administrationsgebyr og konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden (kr. 195 pr. person)

Afrejse

Hjemrejse

Bagage

Der kan medbringes 30 kg. indskrevet bagage og 1 stk. håndbagage.

Visum

Det er ikke nødvendigt med turistvisum på denne rejse. Husk at jeres pas skal være gyldige i 6 måneder efter udrejse af Vietnam.

Rejsepapirer

Ca. 10 dage inden afrejse fremsender vi jeres afrejsepapirer med præcise mødetider- og steder.

Få hjælp til rejsen

Spørg vores Vietnam eksperter
Telefon: 8613 7744 | Mail: tilbud@cpt.dk
(åben alle hverdage 9-16.30)

Book et telefonmøde

De næste skridt

1
Du klikker
på "bestil rejsen her”.
2
Vi reserverer plads på fly og hoteller.
3
Vi sender bekræftelse
og faktura pr. email.
4
Du betaler og rejsen
anses for endeligt bestilt.
5
Du får dokumenter
og al nødvendig info
om rejsen.
6
Du tager ud og oplever verden med Check Point Travel.
airport

Tilpas ferie

Rejsens samlede pris
Fortsæt
Vi sætter pris på din rejse

Vi kan desværre ikke vise priser på alle datoer, men vi beregner gerne en pris til dig. Er du interesseret i rejsen, og vil du gerne vide, hvad den koster? Så udfyld venligst felterne nedenfor. Vi kvitterer med en eksakt pris på jeres rejse. Helt uforpligtende, naturligvis.

  • Få et tilbud på din rejse - DK

  • Her kan du uddype dine ønsker til rejsen. Fortæl os gerne om dine ønsker til indhold, hotel-standard og angiv evt. også jeres rejsebudget. Vi bruger informasonerne til at optimere rejsen.

Redigér din søgning

Har du en baby med, skal du regne med et tillæg på kr. 2.500. Husk at oplyse os om, at du har en baby med på rejsen. Det kan du gøre senere i bestillingsforløbet. Anfør venligst babyens fulde navn og fødselsdato.

Læs mere

Prisgaranti

Kan du købe rejsen billigere et andet sted, så matcher vi prisen og giver dig yderligere 250 kroner i rabat pr. person.

Læs mere

Fortrydelsesret

Bestiller du online kan du fortryde dit køb indenfor 48 timer - ganske enkelt.

Læs mere

Hotellerne på rejsen

Hotellerne på denne rejse er nøje udvalgt, og vi har selv besøgt dem alle. Ikke blot for at sikre, at kvalitet og standard er i orden, men også for at fornemme stemningen på hotellerne. Og vi lover, at du ikke bliver skuffet.

11.1
3 Overview
2.1 Lobby
10.1.3 Buffet
10.1.6 Buffet
10.2.3
11.2
11.1
3 Overview
2.1 Lobby
10.1.3 Buffet
10.1.6 Buffet
10.2.3
11.2

The Q Boutique Hotel

Hanoi, Vietnam

3 overnatninger

Stemningsfuldt hotel med tagterrasse i hjertet Hanoi: Gemt i en rolig sidegade, men kun 200 meter fra den populære Hoan Kiem-sø og Hanois historiske gamle bydel, ligger The Q Boutique Hotel – et dejligt 4-stjernet hotel med masser af atmosfære og en fabelagtig tagterrasse. Her bor I midt i det hel

...

Mere information om hotellet her
  • Afstand by
    0

  • Restauranter
    1

  • Wifi
    Ja

  • Lufthavn
    45 min

  • Afstand by
    0

  • Restauranter
    1

  • Wifi
    Ja

  • Lufthavn
    45 min

Untitled (40 Of 71)
1. SUITE (1)
CF Reception 04 Khánh T7 2020
CF Restaurant 08 Khánh T7 2020
2.CF FO
CF Restaurant 04
5 Standard Twin 6
5. Standard Room 5
2. PREMIUM
IMG 9064
1. SUITE (2)
1. SUITE Bathroom
IMG 6909
Untitled (40 Of 71)
1. SUITE (1)
CF Reception 04 Khánh T7 2020
CF Restaurant 08 Khánh T7 2020
2.CF FO
CF Restaurant 04
5 Standard Twin 6
5. Standard Room 5
2. PREMIUM
IMG 9064
1. SUITE (2)
1. SUITE Bathroom
IMG 6909

Le Clos du Fil

Ninh Binh, Vietnam

3 overnatninger

Fredelig oase nær lokale butikker og restauranter: Kun et stenkast fra hovedgaden i den gamle håndværkerlandsby, Van Lam, ligger det stemningsfulde boutiquehotel Le Clos du Fil, mellem private huse og haver. Som gæst mærker I den helt særlige atmosfære, der på flere måder indhyller denne lille per

...

Mere information om hotellet her
  • Pool/Børnepool
    Ja / Nej

  • Restauranter
    1

  • Wifi
    Ja

  • Spa
    Ja

  • Pool/Børnepool
    Ja / Nej

  • Restauranter
    1

  • Wifi
    Ja

  • Spa
    Ja

GB Swimming Pool (4)
GB Floating Breakfast 1
GB Spa On The Beach
GB Coral 1
GB Hero Shots 1
GB Beach 1
GB Swimming Pool (2)
GB Lady Palm Bistro (6)
GB Yoga In Jungle 5
GB Kayak 1
GB Cooking Class 4
GB Sports 3
GB Gio Restaurant (10)
GB Floating Breakfast 2
GB Hero Shots 2
GB Cooking Class 3
GB Ocean View 6
GB Reception 2
GB Landscape
GB Beach 2
GB Gym
GB Swimming Pool (4)
GB Floating Breakfast 1
GB Spa On The Beach
GB Coral 1
GB Hero Shots 1
GB Beach 1
GB Swimming Pool (2)
GB Lady Palm Bistro (6)
GB Yoga In Jungle 5
GB Kayak 1
GB Cooking Class 4
GB Sports 3
GB Gio Restaurant (10)
GB Floating Breakfast 2
GB Hero Shots 2
GB Cooking Class 3
GB Ocean View 6
GB Reception 2
GB Landscape
GB Beach 2
GB Gym

Green Bay Phu Quoc Resort & Spa

Phu Quoc, Vietnam

6 overnatninger

Uspoleret, fredeligt og smukt resort i strandkanten på Phu Quoc: Langs en uberørt bugt på Phu Quocs grønne nordkyst ligger Green Bay Phu Quoc Resort & Spa – gemt mellem regnskov og hav, hvor palmerne vugger i vinden, og snørklede stier fører ned til en strand, der føles som jeres egen. Her er

...

Mere information om hotellet her
  • Afstand strand
    0 meter meter

  • Fitness
    Ja

  • Pool/Børnepool
    Ja / Ja

  • Balkon/terr.
    Ja

  • Afstand strand
    0 meter meter

  • Fitness
    Ja

  • Pool/Børnepool
    Ja / Ja

  • Balkon/terr.
    Ja

Rejseplan

En rejse gennem Vietnams kontraster – fra Hanois travle gyder, farverige markeder og velsmagende gadekøkkener, over Ninh Binhs stille floder og eventyrlige klippelandskaber, til Phu Quocs tropiske strande og afslappede stemning.

En varieret og oplevelsesrig rejsekombination, der egner sig perfekt til både familier og par, som drømmer om en ferie med natur, kultur, storbyliv og strand.

Adobestock 93548974

Rejsen kort

Rejsen begynder med tre dage i Hanoi, hvor I har god tid til at dykke ned i storbyens historiske lag og opleve, hvordan det moderne Vietnam folder sig ud overalt. Udforsk den gamle bydels smalle gyder, besøg stemningsfulde templer, smag jer gennem gadekøkkenernes mange velsmagende specialiteter – eller nyd en kold Bia Hoi, mens I mærker byens pulserende liv.

Herfra går turen nogle få timer mod syd, til de eventyrlige – næsten mytiske – klippelandskaber omkring Ninh Binh, hvor floder snor sig mellem kalkstensbjerge og små landsbyer med rismarker. Her er der tid til at være aktive og opleve området til fods, på cykel eller i en traditionel sampan.

Midtvejs skifter I tempo. På den populære tropeø Phu Quoc venter seks afslappende dage med strandliv, snorkling, bådture og besøg i små fiskerlandsbyer.

En rejse gennem Vietnam fra nord til syd – med nærvær, variation og tid til fordybelse undervejs.

Det er endelig tid til at sætte kurs mod Vietnam, hvor I kan glæde jer til at dykke ned i et land fuld af kultur, natur og sanselige oplevelser. Flyveturen går mod Hanoi med en mellemlanding undervejs.

Adobestock 254217054

Velkommen til Hanoi – hvor eventyret begynder

Ved ankomst bliver I hentet i lufthavnen og kørt til jeres centralt beliggende hotel i byens gamle kvarter. Allerede her får I de første indtryk af Hanoi – scootere, gadekøkkener, butikker og koloniale facader mellem moderne nybyggerier.

Resten af dagen kan bruges på at slappe lidt af, og måske slentrer I en tur omkring Hoan Kiem-søen, fanges af et af de mange lokale markeder og spiser en enkel vietnamesisk middag på en lille lokal restaurant eller et af byens fremragende gadekøkkener, hvor I kan møde vietnameserne i øjenhøjde.

Lydene, duftene og farverne varsler, at eventyret er begyndt.

Shutterstock 1677809701

Det gamle kvarter og byens puls

De næste dage går I på opdagelse i Hanoi – i eget tempo. I starter måske dagen med en skål dampende pho eller en stærk vietnamesisk kaffe på en af Hanois hyggelige kaffebarer, mens byen langsomt vågner omkring jer. Livet udspiller sig på fortovene: gamle mænd spiller skak, kvinder balancerer kurve med grøntsager over skuldrene på vej til deres lille interimistiske ”butik”, og de unge er på farten.

Det gamle kvarter (Phố Cổ) er et virvar af smalle gyder, hvor hver gade har sit eget håndværk og sin egen historie. Her finder I små templer gemt bag facaderne, kinesiske købmandshuse og farverige markeder, hvor dufte af krydderier og grillet kød blander sig med lyden af scootere.

Litteraturens Tempel

Kultur, historie og lokal indsigt

I kan eventuelt besøge Litteraturtemplet – en fredelig oase midt i byen – museet for moderne kunst lige ved siden af eller Ho Chi Minhs mausoleum få gader væk. Hvis I vil fordybe jer yderligere, giver Etnologisk Museum en fin introduktion til Vietnams mange folkeslag og deres traditioner.

Shutterstock 334767338

En pause fra byens tempo -Long Bien broen

Men Hanoi byder også på ro, hvis I tør bevæge jer lidt væk. I kan krydse Long Bien-broen over Den Røde Flod – en gammel jernbanebro tegnet af Eiffel og elsket af både lokalbefolkning og fotografer. Midt på broen fører en lille sti ned til Banana Island – et frodigt område fyldt med bananpalmer, grønne stier og små haver. Et sted hvor tiden står stille, og hvor I får en pause fra byens tempo.

Shutterstock 756403912

Eftermiddage og aftener med smag og stemning

Om eftermiddagen kan I tage en cyclo-tur eller bare lade fødderne føre jer rundt mellem gadekunst, bogcaféer og koloniale bygninger omkring den franske bydel. Om aftenen frister gadekøkkenerne med bun cha, banh xeo og frisk øl på små plastikskamler – eller I kan vælge en af byens nye, moderne restauranter og undersøge, hvad den nye vietnamesiske madscene har at byde på. En drink på en tagterrasse med udsigt over byens lys er en god måde at runde dagen af på.

Adobestock 153097076

Fra storby til stilhed og natur

I forlader Hanois summende gader, mætte af storbyens mange indtryk, og kører nogle timer sydover mod Ninh Binh og byen Tam Coc. De travle gader afløses hurtigt af mere åbne landskaber: lokale arbejder i de grønne rismarker, vandbøfler græsser mellem palmerne, og små landsbyer glider langsomt forbi. I horisonten rejser de første kalkstensbjerge sig dramatisk mod himlen, og omgivelserne skifter fuldstændig karakter.

Adobestock 317033651

Tid til ro og opdagelse

Ved ankomsten bliver I først og fremmest mødt af stilheden og roen. Senere mærker I det velkomne temposkift, der kendetegner Vietnams landområder – en skærende kontrast til storbyernes konstante støjniveau.

Fra hotellet er der ikke langt til de grønne marker og stejle klippevægge, der præger det eventyrlige landskab omkring Tam Coc. Brug eventuelt resten af dagen på at finde ind i det nye tempo. Gå en tur ad stierne mellem rismarkerne og langs kanalerne, eller tag på opdagelse i Tam Coc, der byder på et fint udvalg af spændende restauranter og små hyggelige butikker.

Bich Dong Tempel Ellens Billed

Eventyrlige landskab og stemningsfulde Bich Dong-tempel

De eventyrlige landskaber omkring Tam Coc og Trang An indbyder til aktiviteter, så vi anbefaler, at I står tidligt op og kommer afsted – hvad enten det er på cykel, i båd eller til fods. Det kan naturligvis være svært at vælge, hvor I skal starte, så her kommer nogle af vores absolutte favoritter.

Start for eksempel dagen ved det stemningsfulde Bich Dong-tempel. Her fører stenlagte trapper jer gennem en smuk have, pyntede portaler og snævre grottekamre til templets forskellige niveauer, indtil I når toppen, hvorfra der er en flot udsigt.

Adobestock 103109417

Sampantur i Trang Ans UNESCO-beskyttede natur

Denne spirituelle oplevelse kan fint kombineres med en sejltur i Trang Ans fascinerende klippelandskaber, der er på UNESCOs liste over verdens naturarv. Stig ombord i en klassisk sampan, der roes og styres med sikker hånd af lokale kvinder. Læn jer tilbage og nyd turen, mens I glider gennem et fortryllende landskab, hvor floden slynger sig mellem lodrette, grønklædte klipper, gennem drypstenshuler og forbi skjulte templer, som kun kan nås ad vandvejen. Det eneste, I hører, er lyden af årernes bløde bevægelser i vandet og en frø i ny og næ.

shutterstock_231972370.jpg

Cykeltur gennem lokale landsbyer

Hvis ikke swimmingpoolen virker for tillokkende, kan I om eftermiddagen tage på cykeltur til nogle af områdets små landsbyer. Her hilser børnene med smil, og bønderne arbejder i markerne med bare fødder og de klassiske koniske hatte.

Hoa Lu Ancient Capital

Besøg i Vietnams første hovedstad, Hoa Lu

Igen kan I finde cyklerne frem og begive jer ud ad de smalle stier mellem rismarkerne. Her stikker forfædrenes gravsteder og familietempler op mellem afgrøderne og minder om familiens store betydning i Vietnam. Ænder plasker i dammene, og vejene bruges til at tørre ris og chili. Drenge fisker i kanalerne, og hvis I passerer en skole, bliver I sikkert mødt med smil og usikre engelske gloser. Her leves livet i en rytme, der er fjern fra storbyens.

Målet for jeres cykeltur kunne være resterne af Vietnams første hovedstad, Hoa Lu, hvor dynastier i 900-tallet regerede fra skjulte citadeller og smukke templer, godt beskyttet af stejle klipper og snoede kanaler. Ved de gamle kejsergrave kan I finde skygge i de fredelige tempelgårde mellem skyggefulde træer. Her lever historierne videre i smukke udskæringer og gamle stensøjler.

Adobestock 93548974

Belønningen på toppen af Mua Caves

Sidst på dagen kan I – hvis benene vil – bestige de 500 trappetrin til toppen af Mua Caves eller tage søstertoppen, cirka 150 trin lavere. De mest ambitiøse tager begge. Den hårde opstigning belønnes rigt, så snart I når udsigtspunkterne. Her åbenbarer hele området sig i et spektakulært 360-graders panorama. Dalene åbner sig under jer, et tæppe af farverige rismarker, snørklede kanaler og dramatiske klippeformationer. Landsbyer med tempelgårde og kirketårne bryder det grønne og gule landskab. Kort sagt: et af de øjeblikke, hvor tiden står stille.

Hen på aftenen kan I finde en af områdets hyggelige restauranter og nyde et velfortjent måltid med en mere jordnær udsigt til den smukke natur. Undersøg gerne mulighederne uden for Tam Coc, hvor I kan sidde i fredelige omgivelser – kun afbrudt af frøernes kvækken og cikadernes raslen.

GB Swimming Pool (4)

Fra Tam Cocs morgendis til tropisk strandparadis

For sidste gang vågner I til synet af morgendisen, der svæver lavt over rismarkerne og de mange klippeformationer omkring Tam Coc. I har god tid til at nyde morgenmaden og en sidste kop kaffe i disse herlige omgivelser. Senere bliver I hentet af jeres chauffør og kørt til lufthavnen i Hanoi. Med indenrigsfly tager I turen fra det nordlige til det sydlige Vietnam og den populære tropeø Phu Quoc.

Her kan I starte badeferien med en velfortjent dukkert fra stranden eller i hotellets pool, mens I langsomt vænner jer til de nye omgivelser, temperaturen og det lave tempo. Gå eventuelt på opdagelse i det lokale udbud af hyggelige restauranter og nyd en frisk seafood-middag med udsigt til solnedgangen.

GB Beach 2

Nyd livet i jeres eget tempo

De næste dage har I tid til at nyde livet i jeres eget tempo. I kan starte dagen med en svømmetur i det lune hav og en stille morgenmad med udsigt til stranden. Når solen står højt, kan I slappe af under en palme med en god bog – eller tage på opdagelse på øen.

Shutterstock 677913340

Eventyrlige udflugter på Phu Quoc

Phu Quoc byder på masser af udflugtsmuligheder. I kan tage på sejltur til små, nærliggende øer med kridhvide strande og klart vand, hvor I kan bade og snorkle blandt farverige fisk. I kan besøge Sao Beach, kendt for sit bløde sand og postkortskønne landskab, eller tage nordpå til Ganh Dau, hvor klipperne møder havet, og udsigten strækker sig til Cambodja.

Shutterstock 1076364257

Oplevelser inde på øen

Inde på øen kan I udforske tropisk regnskov, besøge peberplantager eller tage en tur til Phu Quocs natmarked, hvor duften af grillede rejer og eksotiske frugter fylder luften. I kan også besøge et lille buddhistisk tempel eller tage svævebanen over havet til øen Hon Thom for en uforglemmelig udsigt.

Uanset om I er til eventyr eller afslapning, har Phu Quoc noget at byde på. Om aftenen venter hyggelige måltider med friskfanget fisk og skaldyr – og måske endnu en solnedgang, der maler horisonten gylden.

GB Swimming Pool (1)

Sidste dukkert inden hjemrejse

I har tid til en sidste dukkert, inden I bliver kørt til lufthavnen. Fra Phu Quoc går turen med indenrigsfly til Ho Chi Minh City, hvor I skifter til jeres internationale fly mod Danmark.

I lander i Danmark – med et album fyldt med minder fra smalle gyder, stemningsfulde templer, gastronomiske overraskelser, smukke naturoplevelser, strande og solnedgange.

GB Swimming Pool (4)
Adobestock 247926050
Se alle rejser til:
Fandt du ikke, hvad du ledte efter?
Så ring endelig på +45 86 13 77 44 eller send en forespørgsel til os