NORTH SHORE - på Oahu er grundet de perfekte forhold mødested for nogle af Verdens bedste surfere, Check Point Travel

Oahu - Det kan du opleve

Oahu er den tredjestørste af Hawaii-øerne og den med det største befolkningstal. Øen rummer mange spændende oplevelsesmuligheder. Her kan I læse om nogle af vores anbefalinger på Oahu. 

HONOLULU - udsigten fra Diamond Head ind over den legendariske Waikiki Beach og downtown, Check Point Travel

Waikiki Beach og Honolulu

Honolulu er hovedbyen på Oahu. Her kan I for eksempel nyde den berømte Waikiki Beach, der regnes som en af USA's bedste strande. Det er en fremragende sandstrand, der indbyder til afslapning og solbadning. 

I Honolulu har I også gode muligheder for at få jer nogle rigtig gode måltider. Her er noget for enhver smag og pengepung. Om I er til italiensk, traditionel amerikansk, mexicansk eller japansk mad, så er der noget for jer i Honolulu. Prøv for eksempel en god gang italiensk pasta med rødvin til på restauranten "Arancino" i byens centrum. Eller måske en burger med fritter og en iskold øl på Hard Rock Cafe Honolulu. 

I Honolulu kan I også tage på shopping i en række eksklusive butikker langs hovedgaden. 

Diamond Head

Fra toppen af Diamond Head-vulkankrateret er der en storslået udsigt over Waikiki Beach og Honolulu. I kan for eksempel leje cykler i Honolulu og cykle turen ud til krateret lidt udenfor byen. Det er en flot cykeltur, der fører jer ind i det gamle krater. Her kan I parkere cyklerne og betale et lille beløb for at få adgang til den stejle vandretur på trapper og stier mod toppen af krater-ringen. Husk rigeligt at drikke til turen, der kan være lidt hår i varmen. På toppen af Diamond Head bliver I belønnet for anstrengelserne med en storslået udsigt over Waikiki Beach og Honolulu. 

Pearl Harbor

Pearl Harbor er nok den mest berømte attraktion (måske sammen med Waikiki Beach) på Oahu - og med god grund. Det er en spændende og stemningsfuld oplevelse at besøge den legendariske flådebase samt museet, der ligger cirka 45 minutters buskørsel fra Honolulu. 

Flere busser kører fra Honolulu - for eksempel rute 20 og 42, der holder direkte ved USS Arizona Memorial Visitor Center. 

Højdepunktet ved Pearl Harbor er nok at blive sejlet ud til USS Arizona Memorial, der er et smagfuldt hvidt monument beliggende midt i bugten ovenpå vraget af skibet USS Arizona, som blev bombet og sank, da mere end 400 japanske kampfly angreb den 7. December, 1941.

Det er også spændende at komme op på det store krigsskib, USS Missouri, der ligger i bugten idag. På dette skib sluttede 2. Verdenskrig, og det er specielt at stå på dækket og se på overgivelsesdokumenterne, som japanerne underskrev på skibet den 2. September, 1945.

Ved museet kan I også se en kort film, der giver et interessant indblik i baggrunden for angrebet på Pearl Harbor. Endelig kan I også komme ombord på en stor ubåd, samt se diverse mindesmærker rundt omkring på museumsgrunden. 

North Shore

Oahus nordlige kyst er et flot udflugtsmål for en dagstur fra Honolulu. Det er rart at komme lidt væk fra de mange mennesker i hovedbyen og i stedet udforske de stille bugter med smukke strande langs nordkysten.

Hold ind når I finder en bugt, der ser særligt hyggelig ud og hop i vandet fra stranden. Med snorkel, maske og svømmefødder kan I se farvestrålende fisk og koralrev.

Havet på nordkysten er "vildere" end ved Waikiki Beach, og derfor samles surfere flere steder for at kæmpe med bølgerne.      

Billig outlet shopping

På vej retur fra North Shore til Honolulu kan I holde ind ved Waikele Premium Outlet og se, om I kan gøre en god handel. Centret ligger cirka 30 minutter nord for Honolulu og byder på billig mærkevareshopping. Der er butikker med blandt andet Calvin Klein, Ralph Lauren, Adidas og Tommy Hilfiger.

Centret er åbent fra mandag til lørdag mellem kl. 09:00-21:00 og søndag kl. 10:00-18:00. 

Manoa Falls

Manoa Falls er et smukt vandfald, der ligger omgivet af frodig regnskov cirka 20 minutters kørsel nord for Honolulu.

Vandfaldet nåes efter en vandretur mellem rislende bække og tæt bevoksning. Det er flot at gå gemmen beplantningen i området, der var med som kulisse i den berømte Jurassic Park film fra 1993. Man føler virkeligt, man er dybt inde i regnskoven og i kontakt med naturen. Selve vandfaldet ligger for enden af stien, og vandet falder lodret ned i en tynd stråle langs den lodrette klippevæg.

Tag bus 5 fra Moana Shopping Center i Honolulu til det sidste busstop på Manoa Road. Herfra går man til det sted, hvor selve hiking-turen starter. Brug godt vandrefodtøj- og regn med at det kan blive lidt mudret i den fugtige skovbund. Turen frem og tilbage tager en god time, og den er ikke hård. Der kan dog være glat.

I kan besøge Oahu på flere af vores rejser til Hawaii

Ring og hør mere om mulighederne på 86137744 eller send os en rejseforespørgsel og få et uforpligtende tilbud. 

Få et tilbud på en rejse til Hawaii

Road To Hana - Maui, Hawaii.jpg

20

dage
Hawaii - Det ultimative øhop
  • Oplev 4 meget forskellige øer på Hawaii
  • Kauai er en uspoleret naturperle
  • Maui har hvaler, strande og kystlandskaber
  • Big Island er regnskove, vulkaner og koralrev
  • På Oahu venter Honolulu, Waikiki og Pearl Harbor
  • Få det bedste af Hawaii på én rejse

Fra kr. 15.695

Pr. person ved 2 voksne og 2 børn.
SFOgHawaii-tablet.jpg

14

dage
San Francisco og Hawaii
  • USA’s hyggeligste storby, San Francisco
  • Big Island og Oahu på Hawaii
  • Vulkaner, regnskov og smukke strande
  • Koralrev, havskildpadder og hvaler
  • Honolulu, Waikiki Beach og Pearl Harbor
  • Inkl. fly, hoteller og billeje på Hawaii

Fra kr. 11.995

Pr. person ved 2 voksne og 2 børn.
Tina.jpg (1)

Kan jeg hjælpe dig med noget?

Tina kom til Check Point Travel i 2001 og har siden hen særligt vejledt vores kunder om rejser til især Cuba, USA og Latinamerika. Hun kender disse områder indgående fra adskillige rejser og har desuden boet et år i det nordøstlige USA samt et halvt år i San Diego.

Heldigvis deler Tina hellere end gerne ud af sin viden og hjælper dig gerne med råd og vejledning om netop dine behov og ønsker.

86 13 77 44 | tkr@cpt.dk