HØJLANDET - togturen fra Kandy gennem bjergene er spektakulær, Check Point Travel
PINNAWALA - se elefanterne fra det lokale rehabiliteringscenter boltre sig i floden, Check Point Travel
HØJLANDET - Sri Lankas grønne guld plukkes af arbejdsomme kvinder i farvestrålende klæder, Check Point Travel
HØJLANDET - der er gode muligheder for vandreture på stierne mellem de sirligt anlagte temarker, Check Point Travel
MALDIVERNE - I bor på en lille tropeø og kan bade i det krystalklare vand direkte fra kysten.
img_3041.jpg
img_2998.jpg

Sri Lanka og Maldiverne

  • Rundrejse med privatchauffør på Sri Lanka
  • Kongebyer, templer og højlandets temarker
  • Elefantsafari i Minneriya og leoparder i Yala
  • Afsluttende badeferie på smukke Maldiverne
  • Halvpension på Sri Lanka og helpension på Maldiverne
  • Inkl. fly, båd, hoteller og transport

15 dage fra kr. 15.750,-

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn

Afrejse: København d. 22. mar 2020

Rejseplan

Eksotisk kombinationstur hvor I blandt andet besøger en række af Sri Lankas historiske kongebyer med imponerende pagoder samt farvestrålende huletempler. I får mulighed for at klatre op til klippefortet i Sigiriya, og køre gennem vidtstrakte temarker til Tandens Tempel i Kandy. Derudover byder Sri Lanka på en lang række store naturoplevelser i Minneriya National Park og Yala National Park, hvor I nyder landets spændende dyreliv, vilde planteliv – og måske oplever store elefantflokke samt den sky leopard.

Turen afsluttes med skøn badeferie på Maldiverne. Her får I fire nætter på Fun Island Resort, hvor I bor i stemningsfulde hytter med tilhørende hyggelige terrasser - perfekte omgivelser for afslappende dage. Fra stranden er der mulighed for at udforske et smukt koralrev med maske og snorkel, ligesom resortet byder på muligheder for fitness og en herlig strandbar.

DAMBULA - udefra virker huletemplerne måske ikke så imponerende, men vendt til du kommer indenfor, Check Point Travel

På denne rundrejse og badeferie besøger I historiske kongebyer, køre gennem store grønne temarker og ser Tandens Tempel i Kandy.

Når I har haft en masse oplevelsesrige dage på Sri Lanka, så går turen videre til Maldiverne. Der venter jer den ultimative afslapning. I kan udforske smukt koralrev, nyde solen på en strandstol eller få lidt motion i resortets træningscenter.

I rejser fra Danmark mod Sri Lanka med en mellemlanding undervejs.

DAMBULA - de historiske huletempler er udsmykkede fra gulv til loft, Check Point Travel

I ankommer i lufthavnen, hvor I bliver mødt af en repræsentant for vores agent. Herfra tager I hul på rundrejsen på Sri Lanka. 

Første stop er i Dambulla, hvor I bliver indlogeret på Hotel Kassapa Lions Rock eller hotel i tilsvarende kategori for de kommende tre nætter. Her vil hotellet være jeres base for spændende dagsudflugter de kommende dage.

Inden I når hotellet, får I første store oplevelse. Her besøger I de imponerende, og mere end 1.000 år gamle, huletempler i Dambulla. Udefra virker de ikke umiddelbart videre prangende, og man kan let foranlediges til at tro, at man er gået forkert. Men dette ændrer sig, så snart I træder indenfor i den første af tempelkompleksets fem klippehuler. En 15 meter lang liggende Buddha samt en række mindre statuer af buddhaer og disciple fylder rummet. Farverige freskoer dækker væggene, og I glemmer helt, at I befinder jer i en klippehule.

Læs mere om huletempler og Dambulla

Næste stop på turen rundt i ”Den kulturelle trekant” er kongebyen Anuradhapura, der i en periode på cirka 1.000 år fungerede som hovedstad på Sri Lanka. I denne periode vandt buddhismen indpas, hvilket afspejles meget tydeligt i Anuradhapuras lange række af enorme pagoder. Flere af disse halvkugleformede giganter kan dateres tilbage til 300 år før vores tidsregning. De blev på daværende tidspunkt kun overgået af Egyptens pyramider i størrelse. 

Blandt munke og pilgrimme

Buddhistiske munke og pilgrimme valfarter til Anuradhapura for at besøge områdets vigtigste spirituelle seværdighed, Sri Maha Bodhi. Det kolossale Bodhi træ er mere end 2.000 år gammelt, og stammer fra et skud fra det Bodhi-træ, hvorunder Buddha i sin tid opnåede oplysning. Følg rækken af pilgrimme, der kommer for at ofre ved træets fod og nyd stemningen i det parklignende område.

Den anden af de gamle kongebyer, Polonnaruwa, er i dag et af Sri Lankas mest markante arkæologiske områder og naturligvis også på UNESCOs kulturarvsliste. Ruinerne af den gamle hovedstad er væsentlig yngre end Anuradhapura, og de er derfor også mere velbevarede. 

Spredt ud i det store parkområde ligger det imponerende 7-etagers kongepalads og buddhistiske templer fyldt med dekorationer side om side med en række fascinerende statuer. De mest anerkendte statuer er de fire buddhastatuer ved Gal Vihare. Statuerne er hugget ud af et kæmpe stykke granit og viser en detaljerigdom, der regnes for at være højdepunktet i de singalesiske kunstneres evner inden for klippeudhugning.

Safari i Minneriya National Park

Helt andre oplevelser venter ud på eftermiddagen, hvor bilen udskiftes med en 4-hjulstrukket jeep, og I tager på opdagelse i Minneriya nationalparken. Den frodige park er hjem for et usædvanligt rigt dyreliv. Her findes cirka 160 fuglearter, krokodiller, sjakaler, forskellige hjortearter - men parken er allermest kendt for sine mange elefanter. 

Læs mere om Minneriya National Park her

Efter en lang og varieret dag, kører I tilbage til hotellet i Dambulla.  

Fra morgenstunden går turen til ”Den kulturelle trekants” sidste højdepunkt, det sagnomspundne klippefort, Sigiriya. Fortet blev opført i det 5. århundrede og opdaget af den britiske arkæolog HCP Bell i 1898. Og ’højdepunkt’ er meget sigende, idet Sigiriya ligger på toppen af en 200 meter høj klippe. Der skal i sagens natur forceres en hel del trappetrin, før I står mellem ruinerne på toppen og kan nyde den fantastiske udsigt ud over det smukke royale haveanlæg ved klippens fod. Der er dog mulighed for et par interessante stop under opstigningen, der for det meste følger den lodrette klippevæg.

Læs meget mere om Sigiriya Rock

Kandy og Tandens Tempel

Vel fremme i Kandy indkvarteres I på hotel Topaz eller et andet hotel af tilsvarende standard.

Kandy i Sri Lankas centrale højland har en særlig betydning i Sri Lankas historie. Dels fordi det var de singalesiske kongers sidste højsæde. Dels var det herfra englænderne administrerede de store te-plantager i højlandet. Det er også her en af verdens mest betydningsfulde buddhistiske helligdomme ligger - nemlig Tandens Tempel. Inde i templet ligger et guldskrin med en af Buddhas hjørnetænder. 

Læs mere om Kandy og Tandens Tempel.

dag 7shutterstock_278419727 NUWARA ELIYA, A Tamil woman from Sri Lanka breaks tea leaves on tea plantation.jpg

I dag kører I fra Kandy til Nuwara Eliya (cirka 2,5 timer), hvor I stiger ombord på toget mod den lille by Bandarawela. I rejser komfortabelt på 1. klasse, alt imens landskabet i Sri Lankas højland skifter fra skovklædte bjergsider til endeløse rækker af sirligt anlagte te-plantager.

Skulle toget være aflyst, forsinket eller udsolgt, køres den smukke tur med jeres egen bil og chauffør.

Bandarawela er en lille, stemningsfuld by omgivet af flot og frodig natur. Her har I to overnatninger på det hyggelige Orient Hotel. 

Resten af eftermiddagen kan I se nærmere på byen eller nyde en kop te i hotellets hyggelige have.

På andendagen i Bandarawela har I frit slag og masser af spændende muligheder.

I kan for eksempel køre en halv time østpå til landsbyen Ella. Her kan I gå en tur i byen, der ligger smukt i naturen med de frodige og bakkede landskaber.

Besøg et af byens stemningsfulde ayurveda-behandlingssteder og prøv den ældgamle behandling i form af en afslappende massage med ayuvediske olier lavet på urter efter klassisk tradition. Efter en gang massage - eller som alternativ - kan I få jeres chauffør til at køre jer til nogle af områdets smukke vandfald - for eksempel Ella Gap eller Ravana Falls - hvor I kan nyde udsigten og eventuelt tage en kølende dukkert. 

Hvis I er glade for vandreture, så findes der også nogle spændende ture I kan gå. 

Dagens køretur er blandt de smukkeste på Sri Lanka. Undervejs vil der være flere muligheder for at tage korte pauser og nyde de fantastiske naturscenarier fra vejen, der snor sig ned fra det kølige højlands grønne te-plantager til lavlandets varme jungle.

Fremme ved Yala indkvarteres I på Hotel Priyankara eller tilsvarende og kan slappe lidt af, inden eftermiddagens safari i en af Asiens mest dyrerige nationalparker.
Safarien i Yala National Park foregår i jeep, så der er gode muligheder for at opleve parkens store variation af både Sri Lankas dyreliv, og eksotiske planteliv.

På tur i byen (har vi ikke noget fra Negombo by)Fishing vessel at seaside in Sri Lanka_74933155.jpg

Hvis I ikke havde held til at se leoparden på gårsdagens safari, eller ønsker I endnu en spændende tur ind i Yala National Park, kan dette arrangeres fra morgenstunden. I skal dog tidligt op, da safarien foregår inden morgenmaden. Efter morgenmaden kører I til Negombo, så I kan være tæt på lufthavnen til dagen efter, hvor I flyver videre til Maldiverne.

På vejen til Negombo har I også mulighed for at gøre et stop i Sri Lankas største by, Colombo.

I overnatter i Negombo, på Paradise Beach Hotel eller tilsvarende, og morgenen efter tager I til den nærliggende lufthavn og flyver til Male på Maldiverne. Herfra sejler I det sidste stykke til den smukke Fun Island (cirka 45 minutter med speedbåd). Her tilbringer I de næste fire nætter med badeferie på det skønne Fun Island Resort, der byder på ren afslapning i smukke omgivelser.

I har fire nætter på Fun Island Resort, hvor I kan slappe af og nyde en badeferie på den smukke og uberørte tropeø. Her kan I fordøje indtrykkene fra rundturen på Sri Lanka, lade batterierne op og nyde de eksotiske omgivelser og det krystalklare vand. Fra øens smukke strande kan I udforske det farvestrålende koralrev med maske og snorkel, og resortet byder også på en række vandsportaktiviteter, ligesom der er mulighed for fitness og en kølig drink i strandbaren. I bliver indlogeret i en stemningsfuld hytte med en hyggelig terrasse, og her kan I slappe af, læse i en god bog og slikke sol. 

Som alternativ til Fun Island Resort kan I opgradere til det ligeledes håndplukkede Paradise Island Resort & Spa, der ligger cirka 20 minutters speedbådssejlads fra lufthavnen i Male. Standarden på dette resort er en smule højere, og der er lidt flere faciliteter - men af denne grund er det også lidt dyrere.

Der er tid til en sidste dukkert og til at slikke den sidste sol på Maldiverne. I dag går rejsen nemlig igen mod Danmark. I bliver sejlet tilbage til lufthavnen i Male, hvorfra I flyver hjemad.

Efter et hurtigt flyskifte undervejs fortsætter I det sidste stykke mod Danmark, hvor der normalt vil være ankomst først på dagen.

Find den bedste pris

Find datoer og priser på din rejse her og bestil online.

Vælg antal rejsende

Få vist din pris. Klik her og tilpas antal rejsende og tilføj flere værelser.

Tilpas antal værelser

Vælg lufthavn

Vælg afrejsemåned

Vælg afrejsedato

Sender oplysninger...
Der skete en fejl under behandlingen af din ordre.

Du kan prøve igen, eller eventuelt sende os en forespørgsel på vores formular

Kontakt os her

Udfyld dine personlige info

Udfyld venligst, og du vil efterfølgende modtage tilbuddet direkte i din indbakke.

Sådan!

Vi har sendt et tilbud til dig.
Du finder det i din indbakke ganske snart.

OK

Prisen inkluderer

  • Flyrejse København - Doha - Colombo t/r og Colombo - Male inkl. måltider, drikkevarer og bagage
  • Lufthavnsskatter og afgifter
  • Rundrejse 9 dage / 8 nætter med engelsktalende privatchauffør:
  • 3 nætter i Dambulla på Kassapa Lions Rock*** (eller tilsvarende) i Standard Room inkl. morgenmad og aftensmad
  • 1 nat i Kandy på Hotel Topaz**** (eller tilsvarende) i Deluxe Room inkl. morgenmad og aftensmad
  • 2 nætter i Bandarawela på Orient Hotel*** (eller tilsvarende) i Deluxe Room inkl. morgenmad og aftensmad
  • 1 nat ved Yala National Park på Hotel Elephant Reach**** (eller tilsvarende) i Deluxe Room inkl. morgenmad og aftensmad
  • 1 nat i Negombo på Paradise Beach Hotel*** (eller tilsvarende) i Standard Room inkl. morgenmad og aftensmad
  • Transport fra hotel i Negombo til Colombo Lufthavn
  • 2 stk. 0,5 liters flasker vand om dagen pr. person
  • Badeferie:
  • 4 nætter på Maldiverne på Fun Island Resort*** i Beachfront Room inkl. helpension (v/2 voksne og 2 børn får I 1 dobbeltseng og 1 opredning)
  • Transport fra hotel på Maldiverne til Male Lufthavn

Prisen inkluderer ikke

  • Entrebilletter i forbindelse med rundrejsen (USD 223 pr. person)
  • Visum til Sri Lanka
  • Sygdomsafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Måltider udover de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Administrationsgebyr og konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden (kr. 195 pr. pers.)

Afrejse

Hjemrejse

Bagage

Der kan medbringes 23 kg. indskrevet bagage og 1 stk. håndbagage.

Visum

Der er krav om turistvisum i Sri Lanka. Dette kan købes online inden afrejse eller i lufthavnen ved ankomst til Sri Lanka. Husk at jeres pas skal være gyldige i 6 måneder efter udrejse af Sri Lanka.

Rejsepapirer

Ca. 10 dage inden afrejse fremsender vi jeres afrejsepapirer med præcise mødetider- og steder.

Få hjælp til rejsen

Spørg vores Sri Lanka eksperter
Telefon: 8613 7744 | Mail: tilbud@cpt.dk
(åben alle hverdage 9-17)

Book et telefonmøde

De næste skridt

1
Du klikker
på "bestil rejsen her”.
2
Vi reserverer plads på fly og hoteller.
3
Vi sender bekræftelse
og faktura pr. email.
4
Du betaler og rejsen
anses for endeligt bestilt.
5
Du får dokumenter
og al nødvendig info
om rejsen.
6
Du tager ud og oplever verden med Check Point Travel.
Vi sætter pris på din rejse

Vi kan desværre ikke vise priser på alle datoer, men vi beregner gerne en pris til dig. Er du interesseret i rejsen, og vil du gerne vide, hvad den koster? Så udfyld venligst felterne nedenfor. Vi kvitterer med en eksakt pris på jeres rejse. Helt uforpligtende, naturligvis.

Redigér din søgning

Babyer er som hovedregel gratis at have med. Husk dog at oplyse os om, at du har en baby med på rejsen. Det kan du gøre senere i bestillingsforløbet.

Læs mere

Prisgaranti

Kan du købe rejsen billigere et andet sted, så matcher vi prisen og giver dig yderligere 250 kroner i rabat pr. person.

Læs mere

Fortrydelsesret

Bestiller du online kan du fortryde dit køb indenfor 48 timer - ganske enkelt.

Læs mere
MALDIVERNE - de lokale lærer allerede i en tidlig alder at manøvrere en fiskebåd, Check Point Travel
HØJLANDET - togturen fra Kandy gennem bjergene er spektakulær, Check Point Travel
Fandt du ikke, hvad du ledte efter?
Så ring endelig på +45 86 13 77 44 eller send en forespørgsel til os