Find din rejse
Voksne
- +
Børn
- +
Zion-desktop.jpg
Storbyer og nationalparker i vest
Se galleri

Storbyer og nationalparker i vest

  • Oplev San Francisco, Los Angeles og Las Vegas
  • Gå på opdagelse i Grand Canyon, Bryce og Zion
  • Bo tæt på nationalparkerne og få mere oplevelsestid
  • Tag på vandretur i Yosemite's storslåede natur
  • Nyd Stillehavskysten og dyrelivet på Highway 1
  • Inkl. fly, hoteller og billeje

21 dage fra kr. 15.500,-

Rejseplan

På denne rundrejse i det vestlige USA får I det hele med. Fra fascinerede storbyer som Los Angeles, Las Vegas og San Francisco til en perlerække af USAs flotteste nationalparker. Ruten byder på spektakulære køreture, provinsbyer med amerikansk folkesjæl, naturoplevelser i verdensklasse, dyreliv og storbydage med tid til sightseeing, shopping og hygge. Og rejsen er planlagt så I får mest mulig tid til at opleve. Glæd jer til denne fantastiske rundrejse i USA.

OBS: Bemærk, at adgang til nationalparkerne kan være hæmmet af sne/kulde i vintermånederne. Vi anbefaler derfor, at denne rejse afvikles i sommerhalvåret.

USA - Arizona - Grand Canyon (1).jpg

En rejse med storby, kultur og natur

Denne rundrejse i det vestlige USA har det hele. I skal opleve spændende storbyer som San Francisco, Los Angeles og Las Vegas, der er dukker op mellem rejsens mange storslåede naturoplevelser.

På denne rejse kommer I til at opleve en perlerække USA’s flotteste nationalparker, der byder på alt lige fra rustrøde ørkenlandskaber i Joshua Tree National Park over Grand Cayons afgrundsdybe klippekløfter til skovklædte bjerge med brusende vandfald, kæmpestore sequoia-træer, ørne og bjørne i naturskønne Yosemite.

I kan nyde synet af Lake Powell fra hotellets terrasse, vandre rundt mellem Bryce Canyons skov af klippesøjler og tage på hvalsafari ud for Monterey.

Og så byder jeres amerikanske road trip på nogle uforglemmelige køreture. Det gælder, når I følger en af de sidste rester af den historiske Route 66, når I følger Pacific Highway 1 langs med Stillehavskysten eller kører over det spektakulære Tioga Pass Road ind til Yosemite Valley.

Glæd jer til en fantastisk rundrejse i det vestlige USA!

Ankomst til Los Angeles

Dagens etape: Los Angeles Airport - Hermosa Beach / 13 km / køretid ca. 20 min.

Fra Danmark flyver I til Los Angeles, hvor I ankommer samme eftermiddag. I lufthavnen henter I jeres lejebil og kører til hotellet, der ligger centralt i forhold til byens seværdigheder.

Her indlogeres I for tre nætter på et hotel, der ligger i et hyggeligt område med restauranter, forretninger og i gåafstand til stranden Hermosa Beach.

shutterstock_186048416 LOS ANGELES - DECEMBER 18, 2013 View of Hollywood Boulevard..jpg
Velkommen til Los Angeles

Med bil går det nemt

Los Angeles er stor by, hvor seværdigheder og attraktioner ligger lidt spredt. Så derfor er det bekvemt at have en bil til rådighed fra rejsen allerførste dag. Det betyder, at I let kan tage ud og se og opleve netop de seværdigheder, som I har udset jer. Med bilen får I den størst mulige frihed og tid til at opleve byen.

Hvis I har brug for lidt inspiration til opholdet i Los Angeles, så brug eventuelt vores guide til Los Angeles' seværdigheder.

Første morgen i LA

Los Angeles byder på et væld af muligheder fra museer og forlystelsesparker i verdensklasse til shopping i outlet malls, hvor I kan købe mærkevarer til spotpris. 

Men inden I beslutter jer for, hvilke oplevelser dagene skal indeholde, så er det godt at få tanket op med en god morgenmad og frisklavet kaffe.

Den laves ikke meget bedre end den, man får på Nicks Café i Chinatown, hvor man siden 1948 har serveret solide morgenmåltider til de lokale og betjentene fra LAPD i de stemningsfulde lokaler. Herfra vil det være oplagt at køre i retning af Beverly Hills og Hollywood, der er hjertet i den amerikanske filmindustri. Her produceres en lang række af de amerikanske spillefilm og TV-serier, vi kender i Danmark.

HOLLYWOOD.jpg

Besøg Beverly Hills

I det nærliggende Beverly Hills bor skuespillere, producenter, musikere, kunstnere side om side i gigantiske villaer. I denne del af byen er det ikke utænkeligt, at man passerer en berømthed på gaden. Så prøv lykken og gå en tur ad Hollywood Boulevard. Om ikke andet så kan I finde berømthedernes stjerner på fortovet på den legendariske ”Walk of Fame” og opleve Kodak Theatre, hvor alle de kendte stjerner hvert år samles for at hylde hinanden og uddele de eftertragtede Oscar-statuetter.

shutterstock_112091408  Beverly Hills is world-famous for its luxurious culture and famous residents..jpg
Læg vejen forbi det mondæne Beverly Hills.

Tag til Santa Monica Beach

Hvis I er sultne, trænger til en kop kaffe eller har lyst til en forfriskende dukkert, så fortsæt vestover mod Santa Monica Beach, hvor Route 66 officielt ender.

Her er stemningen afslappet og der masser af hyggelige restauranter og caféer og en fin sandstrand.

Fra Santa Monica Beach kan I vælge at tage til det oversete Lake Shrine. Et tempel der blev etableret af en indisk shwami tilbage i 1950’erne. Det er en stilfærdig oase midt i den pulserende storby og en af de smukkeste offentlige haver i det sydlige Californien.

Se vores guide til Los Angeles seværdigheder og få mere inspiration til dagene i Los Angeles.

shutterstock_327532355 Couple having fun at Santa Monica Beach..jpg
Solskin og afslapning ved Santa Monica Beach.

Hygge - Et lille stykke Danmark i LA

I kunne også starte en af dagene i Los Angeles med at smutte forbi det danske bageri ”Hygge” på Hope Street i downtown L.A. og derfra tage et par smurte rundstykker med til en byvandring i El Pueblo, der er den ældste del af Los Angeles.

Herfra er det nærliggende at gå en tur i Chinatown eller køre lidt nordpå og besøge Universal Studios, hvor I kommer med om bag og rundt i kulisserne til nogle af de mest berømte amerikanske film. Derudover rummer parken forlystelser, der kan forvandle den mest hærdede voksen til et halvfjollet legebarn.

USA - California - Los Angeles - Hygge Bakery.jpg
Hygge - Et dansk bageri i LA.

Udsigt over Los Angeles

En anden mulighed kunne være, at I besøgte The Getty Center. Endnu en seværdighed, der ikke står nævnt i de almindelige guidebøger. Her får I fantastisk arkitektur, kunst i verdensklasse, imponerende haveanlæg og en mageløs udsigt over Los Angeles.

USA - California - Los Angeles - Griffith Observatory.jpg
Fantastisk udsig over millionbyen.

Oplev Sunset Strip

Kør retur ad Sunset Boulevard og oplev byens etniske og kulturelle mangfoldighed. Parker bilen i nærheden af Sunset Strip og gå en tur på ”striben”, hvor det vrimler med trendy tøjbutikker, spillesteder, caféer og gallerier. 

Skulle I vælge et sted at spise aftensmad i dette område, så skulle det måske være på den vaskeægte rockcafé, The Rainbow Bar & Grill. Det er et sted, der oser af stemning og historier. Her ved disse borde har man serveret for prominente og hæmningsløse rockstjerner som Keith Richards, Ringo Star, Jimi Hendrix og Alice Cooper.

Glem for øvrigt ikke at holde øje med hvad, der foregår i Staples Center i hjertet af L.A. Stedet er hjemmebane for byens berømte basketballhold L.A. Lakers og for ishockeyholdet Los Angeles Kings. Derudover afholdes der løbende koncerter og et væld af kulturelle arrangementer i Staples Center.

USA - California - Los Angeles - Sunset Strip.jpg
Sunset Strip skal opleves i aftentimerne.

Joshua Tree National Park

Dagens etape: Hermosa Beach - Joshua Tree National Park - Lake Havasu - Kingman / 583 km / køretid ca. 6 timer og 22 min.

I dag venter en af rejsens længste køre-etaper. Men da der er en del at se undervejs, så få en tidlig start på dagen.

Fra Los Angeles sætter I kurs mod Joshua Tree National Park og Mojaveørkenen. I kan eventuelt gøre et stop i Palm Springs og få en kop kaffe og en bid brød, inden I begiver jer ind i Joshua Tree National Park. Sørg for at bilen er tanket op og tag så turen tværs gennem nationalparken. Der er en rå og utæmmet skønhed over dette landskab, hvor ensomme joshuatræer strækker deres krogede grene i alle retninger på en baggrund af gule bjerge og forunderlige klippeformationer.

shutterstock_233730832 Joshua Tree National Park features the eponymous Joshua trees..jpg
Flotte landskaber venter i Joshua Tree National Park.

Videre til Lake Havasu

På den anden side af nationalparken fortsætter turen østover. I kan overveje et stop i Lake Havasu og nyde udsigten til søen eller gå en tur over den gamle London Bridge fra 1831. Broen har faktisk stået i London, men den blev købt på en auktion i 1960 og flyttet hertil sten for sten. Fra Lake Havasu er der godt en time til dagens mål, som er byen Kingman.

dag 15shutterstock_95491768 london bridge lake havasu.jpg
London Bridge ved Lake Havasu.

Kingman - En bid af Route 66

Kingman er en af de få byer i det vestlige USA, hvor man stadig fornemmer atmosfæren fra dengang, da den berømte Route 66 gik tværs over USA. Så måske frister en tur på Mr D'z Route 66 Diner, hvor alt er som i 60'erne: Skakternede gulve, møbler i pastelfarver og krom, en jukebox i hjørnet, der spiller hits med Elvis, Beach Boys og Frank Sinatra og et menukort med alt hvad hjertet kan begære af milkshakes, fries og burgere. En stemningsfuld afslutning på en begivenhedsrig dag.

Der er bestilt hotel til jer for natten i Kingman.

Kingman 3
Kingman ligger på den gamle Route 66.

Ud på Route 66

Dagens etape: Kingman - Seligman - Grand Canyon / 294 km / køretid ca. 3 timer.

Efter morgenmaden kan I overveje, om I har lyst til at se det lokale museum for Route 66, der er blevet kaldt The American Mother Road, fordi den forbandt øst med vest over en strækning på 3.939 kilometer fra Chicago til Los Angeles. Det er et rigtig fint lille museum, der bestemt er et besøg værd.

shutterstock_121945762 Route 66 pavement sign with Mojave desert red rock mountains..jpg
I dag venter Route 66 ret forude.

The Roadkill Café

Den berømte Route 66, kendt fra sange, film og John Steinbecks roman "Vredens Druer" blev officielt nedlagt i 1985. Men dele af ruten findes stadig, og lige øst for Kingman finder I det længste stykke af den originale Route 66. Vejen drejer af og kører i en bue nord for hovedvejen.

Sørg for at gøre stop i byerne Seligman og Williams, der er historiske Route 66-byer i Arizona. Her kører bedagede amerikanerbiler og pickup trucks rundt i gaderne, hvor diners, isbarer og gammeldags købmandsbutikker stadig ligger side om side.

Måske har I lyst til frokost, når I kommer til Seligman. I så fald kan vi anbefale "The Roadkill Café", der har det fantastiske slogan: "You kill it, We grill it".

shutterstock_70710727 Picture of an abandoned post and gas stantion close to Williams, in Arizona.jpg
Williams, som ligger på Route 66, oser af nostalgi.

Kurs mod Grand Canyon

Herfra går det nordpå mod et af højdepunkterne på rejsen, Grand Canyon. 

Da dagens køretur er relativt kort, så anbefaler vi, at I bruger eftermiddagen på at opleve Grand Canyon.

Det er svært at forestille sig Grand Canyons gigantiske dimensioner. Omkring 450 km strækker den enorme kløft sig igennem det barske landskab, og på sit bredeste sted er der 29 km fra kant til kant. Det er en helt særlig oplevelse at stå på kanten af afgrunden og kigge ned i det uendelige dyb til Colorado-floden, der snor sig gennem kløften op til 1.600 meter under jer. 

Der er flere gode vandreture langs kløften, og med bilen til rådighed kan I lægge menneskemængderne bag jer og køre ud til mere isolerede dele af parken. Særlig smuk er Grand Canyon omkring solnedgang og solopgang, hvor det røde landskab gløder i gyldne nuancer. På jeres rejse har I mulighed for at opleve begge scenerier.

Læs også vores guide til oplevelser i Grand Canyon.

USA - Arizona - Grand Canyon (1).jpg
I har god tid i dag, så I kan opleve Grand Canyon ved solnedgang.

Solopgang over Grand Canyon

Dagens etape: Grand Canyon - Horseshoe Bend - Lake Powell / 239 km / køretid ca. 2 timer og 45 min.

Det er måske den ene gang I livet, at I får mulighed for at se solen stå op over Grand Canyon. Så stå tidligt op og kør retur til Grand Canyon, så I er der i tide til at opleve solopgangen. I kan eventuelt proviantere lidt dagen i forvejen og spise morgenmad til den smukke udsigt - eller tage morgenmaden senere.

Det er under alle omstændigheder en smuk oplevelse at se solen stå op over Grand Canyon.

shutterstock_97706066 Toroweap point at sunrise, Grand Canyon National Park..jpg
Grand Canyon er over 1 km bred mange steder.

Horseshoe Bend - En enestående oplevelse

Det er en relativt kort køredag, så brug eventuelt lidt af formiddagen ved Grand Canyon inden I sætter kurs mod Lake Powell. Lige før byen Page, kan I dreje af og se Horseshoe Bend, hvor Coloradofloden bugter sig en hestesko rundt om 300 meter høj klippe. Det er virkelig spektakulært og værd at se. Fra parkeringspladsen er der ca. 2 km ud til udsigtspunktet, så hvis det er en varm dag, så husk at tage vand med.

Udsigten til Horse Shoe Bend er ren meditation - shutterstock_1017802900.jpg
Horseshoe Bend har fået navn efter sin karakteristike form.

Lake Powell og en fantastisk udsigt

Fra Horseshoe Bend er der kun en kort køretur til jeres hotel ved Lake Powell. Her indlogeres I for 2 nætter på et hotel, der ligger på et højdedrag med en fantastisk udsigt til søen og bjergene. Den perfekte base for de kommende dages eventyr. Og så er der pool, så I kan få jer en dukkert, når I kommer hjem fra tur.

Lake Powell Resort - Terrasse og pool.jpg
I har både pool og udsigt på hotellet.

Oplev Lake Powell

Det er en WOW-oplevelse bare at se udsigten fra hotellets terrasse. Men det er endnu bedre at tage på sejltur på søen. Hotellet arrangerer et væld af guideture på søen af kortere og længere varighed. I kan for eksempel tage med på sejltur ind gennem de stejle klippekløfter, Antelope Canyon og Navajo Canyon.

Hvis I foretrækker at komme frem for egen kraft, så kan I leje 2-personers kajakker i den nærliggende Wahweap Marina. Det er brede kajakker, som det stort set er umuligt at vælte i, så overvej det. For det er en virkelig fin måde at opleve landskabet på. Hvis I kunne tænke jer en kajaktur med dygtige lokale guider, så overvej en tur med www.lakepowellhiddencanyonkayak.com

Men uanset om I vælger båd eller kajak, så venter der jer en stor naturoplevelse. Til tider er det som om, at man er på en helt anden planet. Måske var det lige præcis dét instruktørerne havde i tankerne, da de valgte dette landskab som kulisse for Abernes Planet.

På kanotur i Navajo Canyon på Lake Powell - shutterstock_46812043.jpg
Lake Powell indbyder til en udflugt med motorbåd eller kano.

Udflugt til Antelope Canyon

Dagens etape: Lake Powell - Upper Antelope Slot Canyon - Lower Antelope Canyon - Glenn Cayon Dam - Lake Powell / 42 km / køretid ca. 1 time

I kunne sikkert let falde i staver over udsigten til Lake Powell hjemme på hotellet. Men der er et par virkelige perler i dette område, som I skal overveje at tage ud at se. Den ene er Upper Antelope Slot Canyon.

Upper Antelope Slot Canyon kan kun opleves med guide. Det koster lidt, men det er en nærmest magisk oplevelse. Her SKAL I huske jeres kamera. For det er en vanvittig smuk klippeslugt, guiden fører jer ind i. Bugtende, bølgende klippevægge tårner sig op på begge sider af jer. Væggene er formet af tid og vand. Skåret og slebet. I røde og orange farver med hvide striber. Højt oppe kaster solen sine stråler ned mellem klippevæggene. Det er vildt!  

Upper Antelope Slot Canyon kan kun opleves med guide. Det koster lidt, men det er en nærmest magisk oplevelse. Her skal I huske jeres kamera. For det er er en vanvittig smuk klippeslugt, guiden fører jer ind i. Bugtende, bølgende klippevægge tårner sig op på begge sider af jer. Væggene er formet af tid og vand. Skåret og slebet. I røde og orange farver med hvide striber. Højt oppe kaster solen sine stråler ned mellem klippevæggene. Det er vildt!

dag 14 shutterstock_229304368 Antelope Canyon, Page, Arizona, USA.jpg
På tur i Antelope Canyon.

Besøg også Lower Antelope Canyon

Den anden store naturskabte perle er Lower Antelope Canyon, som kan I besøge uden guide. Men der skal dog først købes billet til området. Et trappesystem fører jer ned i klippeslugten, der visse steder er så smal, at I kan røre begge klippevægge på samme tid. De bølgende, rustrøde klippevægge er også her formet af vind og vand gennem tusindvis af år. Klippernes bølgende former og farver er som et naturskabt kunstværk.

For at have glæde af turen ned i Lower Antelope Canyon, så skal man være i almindelig god fysisk form.

Antelope Canyon_48033316.jpg

Oplev en kæmpe dæmning - Glen Canyon Dam

Skal I have det hele med, så kan I lægge vejen forbi den store dæmning, Glen Canyon Dam, og den spinkle jernbro Glenn Canyon Dam Bridge, der fører ind til byen Page.

Når I kommer hjem, så kan I snuppe en tur i poolen og nyde udsigten til Lake Powell.

shutterstock_109400015 Lake Powell and Glen Canyon Dam in the Desert of Arizona,United States.jpg
Glen Canyon Dam holder vandmasserne i Lake Powell tilbage.

Oplevelser i Zion National Park

Dagens etape: Lake Powell - Zion National Park - Bryce Canyon National Park / 277 km / køretid ca. 3 timer.

Tiden er inde til at fortsætte jeres amerikanske road trip. Overvej en tidlig start på dagen. For det er dejligt at have god tid til at opleve, og i dag venter der jer endnu en naturoplevelse. Provianter dagen i forvejen hos den lokale købmand i Page, og tag mad og drikke med i rygsækken på dagens vandretur i Zion National Park. 

Den første del af dages køre-etape fra Lake Powell til Zion National Park er på ca. 162 km og har en estimeret køretid på 1 time og 45 minutter.

shutterstock_220731535 colorful landscape from zion national park utah.jpg
Et typisk landskab i Zion National Park.

Anderledes og unikke landskaber

I Zion National Park kan I opleve dybe, skovklædte dale, der bugter sig mellem høje klipper, der kaster lange skygger over området. Se sandstensformationerne, der tårner sig op i unikke formationer og giver et specielt udtryk til dette fredfyldte landskab. Det er en storslået og helt anderledes naturoplevelse end det, I tidligere har set på denne rejse. Så I må ikke snyde jer selv for et besøg i Zion National Park.

Se også vores forslag til vandreture i Zion National Park.

Zion Top
Zion byder på mange fine vandreture.

The Narrows - En nem og afkølende vandretur

Vi holder særligt af et par af de lette, men meget spektakulære vandreture. The Zion Narrows Riverside Walk er en vandretur på blot 3-3,5 kilometer. Men det er en flot tur, hvor man følger floden ind mellem bjergene, der tårner sig op på begge sider. Er det en varm dag, kan I hive sko og sokker af og køle fødderne af i floden.

Zion The Narrows
The Narrows i Zion National Park.

Emerald Pools Trail

En anden fin vandretur er Emerald Pools Trail, der tager sin begyndelse ved Zion Lodge og fører jer gennem et fantastisk natursceneri med vandfald og smukke udsigtspunkter til de små søer, kaldet Emerald Pools. En rigtig fin tur på ca. 3,5 kilometer.

Zion NP 117783742

Dagen slutter i skønne Bryce Canyon

Efter en dejlig dag i Zion National Park går turen nu til jeres hotel, der ligger helt tæt på Bryce National Park, som I skal opleve i morgen. Det er en virkelig flot køretur fra Zion National Park til Bryce National Park, og det tager ca. 1 time og 20 minutter at tilbagelægge de 115 km.

Vel fremme indlogeres I på jeres hotel for de kommende 2 nætter.

Glade turister ved Bryce Canyons skov af klippespir - shutterstock_1121295989.jpg
Landskaberne i Bryce er enestående.

Bryce Canyon - En overset perle

Efter en god nats søvn har I nu hele dagen til at opleve Bryce Canyon National Park, der ligger ganske tæt på jeres hotel.

Denne lille nationalpark betragtes af mange af vore rejsende, som en af de helt store positive overraskelser på rejsen - og den er også en naturoplevelse ud over det sædvanlige.

shutterstock_232015471 The Bryce Canyon National Park, Utah, United States.jpg
Bryce - Naturens eget amfiteater.

Fascinerende former og farver

Bryce Canyons naturskabte amfiteater åbner hver dag for endnu en mageløs forestilling. Erosion har gennem årtusinder skåret sig ned gennem klippeplateauet og efterladt en skov af kalkstenssøjler i farver, der synes at skifte i takt med, at solen vandrer hen over himlen. Fra gul om formiddagen over orange til dyb koralrød, når solen begynder at gå ned.

Bryce NP1

Mange gode vandrestier i Bryce Canyon

Fint afmærkede vandrestier fører jer ned i Bryce Canyon's magiske skov af klippesøjler. Men inden I begiver jer ind i dette eventyrlige landskab, så husk at medbringe vand og en hat, hvis solen står på.

Der er flere flotte vandreruter i Bryce Canyon. En af vores absolutte favoritter er den vandretur, der kaldes Navajo Loop & Queens Garden Trail. Det er en relativt let tur på ca. 4,5 kilometer. Den bringer jer helt ned i bunden af kløften, så I kan opleve klippespirene nedefra, inden I ender ved Queens Garden, hvor I belønnes med udsigten til et parkens smukkeste områder.

Hvis I holder af vandreture, så bør I se nærmere på denne hjemmeside: http://www.alltrails.com/ 

Bryce NP
Stierne i Bryce Canyon er godt afmærket.

Fra Bryce til Las Vegas

Dagens etape: Bryce Canyon National Park - Las Vegas / 425 km / køretid ca. 4 timer.

Fra Bryce sætter I nu kurs mod Las Vegas. I har en lidt længere køredag foran jer. Til gengæld venter Las Vegas forude med to nætter på et godt hotel og mulighed for at veksle naturoplevelser til storby og neonlys. Hvis I har lyst til at lave en afstikker og liiiige få en ekstra oplevelse med på køreturen, så læg vejen forbi Valley of Fire State Park. Det er en virkelig flot køretur, og den lægger kun en lille time til den oprindelige.

Photo By Stin Niels Musche On Unsplash
Valley of Fire. Foto: Stin-Niels Musche - Unsplash

Welcome to Las Vegas

Først på eftermiddagen toner byen frem i forruden som et fatamorgana i ørkenlandskabet. Tusindvis af mennesker ankommer hver dag til denne oaseby. Alle med håbet om den store gevinst, hvad enten det er i form af jackpot på ét af byens spillesteder eller en ny tilværelse i USA's hurtigst voksende storby.

Las Vegas
Velkommen til Las Vegas!

Oplev The Strip

Omdrejningspunktet i Las Vegas er stadig gaden The Strip, hvor de legendariske kasinoer Golden Nugget og Flamingo grundlagde Las Vegas' vej til berømmelse. Siden starten har Las Vegas handlet om andet og mere end rouletter og kortspil. Verdensberømte entertainere såsom The Rat Pack, Dean Martin, Liza Minelli og naturligvis Frank Sinatra har alle sat deres tydelige fingeraftryk på Las Vegas.

The Strip i Las Vegas - shutterstock_153923993.jpg
The Strip

Et funklende lysshow

Byen er i fuld gang på alle tider af døgnet, men det er først og fremmest efter solnedgang, at Las Vegas vågner op til dåd. Når mørket sænker sig over ørkenen, tændes lysene og forvandler Las Vegas til et gigantisk, funklende lysshow i alle regnbuens farver. Store neonreklamer blinker om kap på de mange kasinoer for at tiltrække kundernes opmærksomhed. Nogle steder er man gået endnu længere, og det er muligt at opleve både ildspyende vulkanudbrud, romerske legionærer og iscenesatte sørøverslag på en gåtur gennem byen.

På The Venetian i Las Vegas kan man sejle i gondol både inde og ude - shutterstock_106624901.jpg
La Venetian i Las Vegas er et genskabt Venedig i Nevada.

Hele verden i Las Vegas

Underholdningen kender ingen grænser, og der er noget for enhver smag. Find en god restaurant, nyd eventuelt ét af byens fantastiske shows eller prøv lykken på de flotte kasinoer. Selv hvis I ikke ønsker at spille, er det værd at kigge forbi et kasino eller to for at nyde den fantasifulde arkitektur. Hvor ellers kan man besøge New York, Venedig, Det gamle Egypten, Cæsars palads og Eiffeltårnet inden for få timer?

Det er også værd at tage opstilling foran Hotel Bellagio, hvis oplyste dansende springvand er en oplevelse ud over det sædvanlige.

Få inspiration til 5 sjove oplevelser i Las Vegas.

I indlogeres for 2 nætter på et godt hotel i hjertet af Las Vegas.

Luxor Hotel i Las Vegas - shutterstock_757671124.jpg
Hotel Luxor er inspireret af Det gamle Egypten.

Las Vegas fra oven

Nyd en stille og rolig morgen, inden I kaster jer ud i byens gadevrimmel. Et godt sted at få overblik over byen er Stratosphere Hotel Tower. Bygningen er den højeste vest for Mississippi, og fra toppen har I en fabelagtig udsigt over byen.

Forlystelse på toppen af Stratosphere Tower i Las Vegas - shutterstock_285711221.jpg
Udsigt og forlystelser på toppen af Stratosphere Tower.

Et imponerende bygningsværk

Bliver det hele lidt for meget, så er ørkenen aldrig langt væk, og med bilen til rådighed er det let at køre en tur til eksempelvis Hoover-dæmningen. Denne 221 meter høje og 379 meter lange betonkonstruktion er et ingeniørmæssigt mesterværk, der mod alle odds blev opført på blot fem år i starten af 1930'erne. Projektet blev dengang vurderet som noget nær umuligt, og mange arbejdere døde under byggeriet. Men projektet lykkedes, og siden 1936 har Hoover-dæmningen leveret elektricitet til store dele af det sydvestlige USA. Køreturen ud til Hoover Dam tager ca. 45 minutter.

shutterstock_371366533 View of the Hoover Dam in Nevada, USA.jpg
Hoover Dam

Death Valley - 86 meter under havet

Dagens etape: Las Vegas - Death Valley - Mammoth Lakes / 496 km / køretid ca. 5 timer.

I forlader spillebyen Las Vegas og befinder jer ganske snart omgivet af tidløse ørkenlandskaber i Death Valley National Park. Køreturen gennem ”Dødens Dal” er en stor naturoplevelse med smukke ørkenbjerge, klippekløfter, enorme sandklitter og solbagte saltsletter. Lidt overraskende for de fleste, så er der et ganske rigt dyre- og planteliv i Death Valley. Til gengæld har menneskene haft svært ved at finde sig til rette i dalen, hvor det kan blive op til 50 grader varmt på en god sommerdag.

shutterstock_82049365 Sand Dune Formations in Death Valley National Park, California.jpg
Det laveste punkt i Death Valley er 86 meter under havets overflade.

Spøgelsesbyer og forladte steder

Rundt om i området vidner spøgelsesbyer og forladte huse om knuste nybyggerdrømme og et ubeskriveligt hårdt liv i de nådesløse omgivelser.

Alligevel viser arkæologiske levn, at Shoshone-indianerne formåede at leve i disse stenede landskaber, længe før de hvide mennesker meldte deres ankomst og gav området sit ildevarslende navn. Men med opfindelsen af biler, aircondition og køleskabe er livet i Death Valley dog blevet betydeligt lettere. 

shutterstock_65177017 A unique place in Death Valley - Mesquete Flat Sand Dunes by the rising sun.jpg
Landskaberne i Death Valley er varierede og ubeskriveligt smukke.

Videre til Mammoth Lakes

På etapens sidste del snor vejen sig op mod Sierra Nevada-bjergkæden. Fremme i Mammoth Lakes, indlogeres I for natten på Mammoth Mountain Inn.

Kurs mod Yosemite National Park

VIGTIGT: Husk at registrere jeres køretøj inden i skal til Yosemite National Park -> læs mere her!

Dag 13 - 1. etape: Mammoth Lakes - Tioga Pass Road - Yosemite Valley / 167 km / køretid ca. 2 timer og 30 min.

Dag 13 - 2. etape: Yosemite Valley - hotellet i Oakhurst / 106 km / køretid ca. 1 time og 20 min.

I dag sætter I kurs mod en af de absolut smukkeste nationalparker i USA, Yosemite National Park.

Fra Mono Lake bugter vejen sig ind over bjergene og ind ad "bagdøren" til Yosemite National Park.

Det er en smuk køretur med udsigt til dramatiske granitbjerge, skovklædte dale og grønne og blå smeltevandssøer. På ruten er der fleres steder mulighed for lige at holde ind og nyde det imponerende naturscenerier - og måske forsøge, om man kan indfange det på kamera. En af vores favoritter er Olmsted Point, der ligger på jeres rute. Her er der en mageløs udsigt ned i Tenaya Canyon og bagsiden af det berømte klippemassiv Half Dome. 

shutterstock_165523355 Mono Lake.  bizarre calcareous tufa formation on the smooth water of the lake..jpg
I passerer Mono Lake på vejen til Yosemite.

Fra Mammoth Lakes til Yosemite Valley Visitors Center er der ca. 165 km. Men det er som sagt en helt fantastisk køretur, så den kommer sikkert til at tage lidt længere end de godt 2,5 time, som turen er berammet til, hvis I kigger på en GPS eller Google Maps.

Når I kommer frem til Yosemite Valley Visitor Center, så parkerer i bilen, indhenter lidt information i besøgscentret om områdets vandreture, og så er det ellers bare at hoppe på en af de shuttlebusser, der bringer folk ud til stisystemerne. Og der er mange spektakulære vandreruter, så læs lidt op på det hjemmefra, så I måske allerede på forhånd har besluttet jer for, hvad det er for ruter, der passer jer bedst i forhold til naturoplevelser, rutens længde og sværhedsgrad.

USA - Californien - Yosemite National Park - Vandfald.jpg
Omkring Yosemite Valley er der mange flotte vandfald.

Husk, at I har god tid

Husk at I har to dage til at opleve Yosemite National Park, så det I ikke når den første dag. Det kan I nå den næste. I indlogeres for to nætter på hotel i Oakhurst, der ligger lidt uden for nationalparken. 

Fantastisk udsigt og kæmpegraner

Dag 14: Oakhurst - Glacier Point - Yosemite Valley - Mariposa Grove - Oakhurst / 205 km / total køretid ca. 4 timer.

Det tager tid at komme rundt i området og få det hele med. Men det er værd endnu engang at stå tidligt op, så I kan få mest muligt ud af dagen.

Når I kører retur mod Yosemite National Park på Dag 14, så start dagen med at køre til Glacier Point. Herfra er der den vildeste udsigt til Yosemite Valley. Efter at have udforsket endnu nogle vandreruter i Yosemite National Park, kan I gøre en afstikker til Mariposa Grove på hjemvejen. Det ligger på ruten mellem Yosemite National Park og jeres hotel. Her kan I følge Mariposa Grove Trail og gå en tur mellem de gigantiske sequoia-træer, der kan blive mere end 80 meter høje. 

Udsigt fra Glacier Point over Yosemite Valle - Yosemite NP - shutterstock_767809222.jpg
Udsigten fra Glacier Point er formidabel.

Hvis I har lyst til at læse mere Yosemite National Park, så er der god inspiration og et link til de bedste vandreruter i vores guide til Yosemite National Park.

(Bemærk også, at vejen gennem Yosemite kun er åben om sommeren. Fra midt på efteråret til ca. maj er passene ofte sneet til, og det er nødvendigt at køre en mere sydlig rute rundt om Sierra Nevada. Bemærk også at overnatningsmulighederne omkring Yosemite er begrænsede, så derfor er det en god idé at bestille rejsen tidligt).

Yosemite nationalpark el sequoia.jpg
Kæmpegraner ved Mariposa Grove.

Tværs over Californien mod San Francisco

Dagens etape: Oakhurst - San Francisco / 310 km / køretid ca. 3 timer og 15 min.

I dag sætter I kurs mod Stillehavet. Turen går gennem Californiens landsbrugsområder via Mariposa og Modesto til vidunderlige San Francisco.

Vel fremme indlogeres I for 3 nætter på jeres hotel, der ligger i hjertet af den charmerende storby. Her har I museer, butikker, restauranter og caféer og nogle af byens stemningsfulde kvarterer indenfor gåafstand. Og hvis I har kig på seværdigheder og attraktioner lidt uden for byens centrum, så er det let at komme rundt med bus og sporvogn.

shutterstock_98323529 SAN FRANCISCO -  a ride in a cable car.jpg
Sporvogn i San Francisco.

Dejlige dage i San Francisco

San Francisco ligger på stejle skråninger med udsigt til San Francisco Bay og Stillehavet. San Francisco er skøn, og I har to hele dage til at udforske byen, der er en af de hyggeligste i USA.

shutterstock_115271248 Golden Gate Bridge in San Francisco, California, USA.jpg
Golden Gate Bridge i San Francisco.

Et hav af muligheder

San Francisco har masser at byde på. Stig for eksempel på en sporvogn og kør gennem det fashionable kvarter Nob Hill til lystbådehavnen Fisherman's Wharf, hvor der altid er masser af liv krydret med en formidabel udsigt mod Golden Gate-broen og det berygtede fængsel, Alcatraz, der i dag er museum.

Lombard Street I San Francisco Shutterstock 566069731
Lombard Street snor sig flot og udsigten herfra er uovertruffen.

Tæt på Golden Gate

Når I nu er i San Francisco, skal I naturligvis også opleve Golden Gate på nært hold. Et af de bedste steder at gøre dette er ved den gamle spanske fæstning på Fort Point. En anden mulighed er at leje cykler og tage færgen over på den anden side af bugten til Sausalito, der er en overset perle. Så kører I på cykel retur til San Francisco ad Golden Gate Broen og har hele San Franciscos skyline foran jer.

Cykeltur hen over Golden Gate Bridge i San Francisco - shutterstock_634501628.jpg
En god måde at opleve Golden Gate Bridge på, er at passere broen på cykel.

Derudover er det næsten et must at tage en tur ud til den tidligere fængsels-ø Alcatraz, som ligger i San Francisco-bugten. Herfra er udsigten til byen og Golden Gate Broen helt fantastisk. Tag med på en guidet tur eller gå selv rundt med kort og audio-guide og hør om gangsterkongen Al Capones mislykkede flugtforsøg og meget mere.

Se vores guide til oplevelser i San Francisco og få endnu flere ideer.

shutterstock_78199996 Alcatraz, San Francisco.jpg
Alcatraz er et besøg værd, men husk at booke turen i god tid.

Mod syd langs Stillehavet

Dagens etape: San Francisco - Monterey / 192 km / køretid ca. 2 timer.

Fra San Francisco kører I sydover langs med Stillehavet til den stemningsfulde kystby Monterey, der indtil 1846 var hovedstad i det nordlige Mexico. Beliggenheden helt ud til kysten har alle dage haft stor betydning for Monterey, der tidligere nød godt af en stor fiskekonserves-industri. I dag er de tidligere fabriksbygninger indrettet med hyggelige restauranter og butikker, hvor turister, lokale og sejlere kommer for at hygge sig i solskinnet.

Cannery Row i Monterey - shutterstock_315286184.jpg
Monterey - Der er virkelig hyggeligt på havnen i den gamle fiskerby.

Et fantastisk akvarium

Det gamle havnemiljø er i den grad vakt til live igen med masser af gallerier, restauranter og butikker. Her kan I nyde en frokost, inden I besøger Monterey Bay Aquarium. For det må I ikke snyde jer selv for. Alt er som bekendt stort i USA, og Monterey Bay Aquarium er ingen undtagelse. I føler jer bittesmå, når I står foran den enorme glasrude til det store akvarium.

På den anden side vrimler det med fisk og havdyr i alle størrelser og former. En stor stime sardiner forsøger at undslippe en hammerhaj, havskildpadder og rokker svæver gennem det blå vand, højt oppe ses en af havets kæmper, hvalhajen. Verden største fisk. 12-14 meter lang eller omtrent lige så stor som tre personbiler. Alligevel fylder den ikke alverden. Det er vildt. Men fald nu ikke i staver. Få det hele med. Der er flere imponerende udstillinger og bassiner både inde og ude.

shutterstock_391699453 Visitors view fish in the Kelp Forest tank at The Monterey Bay Aquarium.jpg
Monterey Aquarium er en virkelig stor oplevelse.

Stik til søs og oplev hvaler og delfiner

Hvis I holder mere af at se dyrene i deres naturlige omgivelser, så overvej en hvalsafari om eftermiddagen eller den følgende formiddag. Havet ud for Monterey er hjemsted for både gråhvaler, blåhvaler, pukkelhvaler og delfiner. Og i havneområdet og ved kysterne uden for byen. kan man ofte se sæler og søløver - og til tider de vakse havoddere.

Hvalsafari I Farvandet Ud For Monterey Pukkelhval Shutterstock 469182689
Monterey er et fantastisk udgangspunkt for en hvalsafari.

Mod syd ad Highway 1

Dagens etape: Monterey - Santa Barbara (ad Pacific Coast Highway 1) / 371 km / køretid ca. 4 timer.

WOW! Hold da op! Neeej, se lige der! Det kommer I til at sige mange gange på dagens køretur. For denne del af Highway 1 er uden tvivl den mest spektakulære på den mere end 1.000 kilometer lange vejstrækning.

Overvej at gøre et tidligt stop i Point Lobos State Natural Reserve, der regnes for den absolutte perle blandt Californiens 280 nationalparker.

shutterstock_127554866 Pacific Coast Highway (Highway 1) at southern end of Big Sur, California.jpg
Turen ad Highway 1 er utroligt smuk.

Smukke Bixby Bridge

Godt et kvarters kørsel fra naturreservatet kommer I til Bixby Bridge, der er en af de mest fotograferede broer i USA. Hvis I drejer fra mod højre lidt før broen, kommer I op til Castle Rock View Point, hvor I har den mest betagende udsigt til broen, havet og Highway 1, der bugter sig langs med klippekysten.

Bixby Bridge ved Highway 1 - shutterstock_178170842.jpg
Bixby Bridge er et oplagt stop lags ruten.

Fantastiske landskaber i forruden

Strækningen ned mod Big Sur er ubeskriveligt smuk. Der er stort set ingen bebyggelse. Det er ren natur. Utæmmet, barsk og smuk. Det bliver sikkert stille i bilen, for I er så optagede af at få det hele med. Stop og spis frokost på Restaurant Nepenthe, der ligger som en ørnerede på en klippe med den vildeste udsigt. Burgeren koster 140 kroner. Den er god, og med den udsigt der følger med, er det en foræring.

USA - Californien - Highway 1 - McWay Falls - Big Sur - Visit California (36).jpg

Hold øje med søelefanterne

Når I er tilbage i bilen, går turen videre sydover. Overvej et stop i Piedras Blancas, der ligger lidt nord for San Simeon. Området er hjemsted for en stor koloni af søelefanter. Betragt de store dyr på afstand, for de er meget territoriale og kan til trods for deres størrelse bevæge sig forbavsende hurtigt henover sandet.

Søelefanter Ved San Simeons Vista Point
En koloni af søelefanter soler sig på kysten nord for San Simeon

Hearst Castle - En hyldest til Europa

Hvis I er til en mærkværdig, underholdende og på samme tid ærke-amerikansk oplevelse, så tag på besøg i Hearst Castle. Det er et eventyrslot bygget af aviskongen William Randolph Hearst, der havde en forkærlighed for romerriget, det gamle Grækenland og europæiske middelalderslotte. Og da han havde penge nok, besluttede han at lade et slot opføre, der rummede alt det, han elskede ved Europa.

Hearst Castle - shutterstock_250418272.jpg
Hearst Castle er skabt af den amerikanske excentriker William Randalph Hearst.

Han nåede efter sigende at holde flere overdådige fester på slottet med deltagelse af nogle af de største stjerner fra Hollywood, inden han døde i 1951. Blot fire år efter slottet stod færdigt. Slottet er i dag lidt af et tilløbsstykke, så forudbestil billetterne her, hvis I vil være sikre på at komme ind. I parkerer bilen ved Hearst Castle Visitors Center og kører med bus - ikke karet - op til slottet.

Ankomst til Santa Barbara

Fra Hearst Castle er der ca. 1,5 times kørsel til Santa Barbara, hvor I indlogeres på hotel for en enkelt nat. Udover sine palmestrøede hvide sandstrande er Santa Barbara kendt for sine smukke historiske bygninger og spanskinspirerede kolonitidsarkitektur. 

Se i øvrigt vores guide til Highway 1 fra San Francisco til Los Angeles her.

USA - Californien - Santa Barbara - Stearns Wharf - Visit California (31).jpg
Nyd det sene eftermiddagslys og solnedgangen ved Stearns Wharf i Santa Barbara.

Langs kysten til lufthavnen

Dagens etape: Santa Barbara - Los Angeles Lufthavn / 156 km / køretid ca. 2 timer.

Fortsæt sydpå langs kysten. På vejen kommer I igennem ikoniske badebyer som Santa Monica og Malibu, der er kendt fra adskillige TV-serier og amerikanske film. Bilen afleveres i Los Angeles Lufthavn og inden længe går rejsen hjemover mod Danmark.

shutterstock_100331801 Santa Monica pier at sunset.jpg
Sidste glimt af Stillehavet inden turen går hjemover.

Hjemkomst til Danmark

I lander i Danmark efter tre ugers fantastisk rundrejse i det sydvestlige USA med masser af natur- og storbyoplevelser.

Bemærk venligst at distancer og køretid er cirka-angivelser eksklusive sightseeing og stop undervejs.

Bestil tilbud

Bestil et uforpligtende tilbud og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt. Børn fra 12 år anses som voksne.

Rejseperiodejun. - okt. / 2024
2 voksne Pris per person.
2 voksne, 2 børn Pris per person.
Rejseperiode 01. april 2024 - 19. juni 2024
Pris pr. person ved 2 voksne Fra kr. 24.500
Pris/pers ved 2 voksne og 2 børn Fra kr. 15.500
Rejseperiode 20. juni 2024 - 15. august 2024
Pris pr. person ved 2 voksne Fra kr. 29.500
Pris/pers ved 2 voksne og 2 børn Fra kr. 17.400
Rejseperiode 16. august 2024 - 31. oktober 2024
Pris pr. person ved 2 voksne Fra kr. 24.500
Pris/pers ved 2 voksne og 2 børn Fra kr. 15.500
Rejseperiode Senere afrejse
Pris pr. person ved 2 voksne Kontakt os for pris
Pris/pers ved 2 voksne og 2 børn Kontakt os for pris

Få et uforpligtende tilbud

shutterstock_323095445 BRYCE CANYON NATIONAL PARK, descent down the trail of the Navajo..jpg
YOSEMITE NATIONALPARKEN - der er ikke noget at sige til, at Yosemite hører til blandt de absolut mest populære nationalparker i USA, naturscenerierne er ganske enkelt magiske, Check Point Travel
Fandt du ikke, hvad du ledte efter?
Så ring endelig på +45 86 13 77 44 eller send en forespørgsel til os