Dækket af Rejsegarantifonden
Deira
Afstand strand
-
Afstand by
0
Fitness
Ja
Pool/Børnepool
Ja / Ja
Restauranter
3
Wifi
Ja
Spa
Ja
Balkon/terr.
Ja
Lufthavn
10 min
Sheraton Dubai Creek Hotel & Towers er et godt 4-stjernet hotel med super god beliggenhed direkte ud til Dubai Creek, der poetisk deler Dubais gamle bydel fra den nye og mere futuristiske del. Hotellets 268 værelser og suiter ligger fordelt på 11 etager med udsigt over byen eller Dubai Creek.
Sheraton Dubai Creek har 3 restauranter, hvor I kan gå på opdagelse i det italienske, det indiske samt det japanske køkken afhængig af humøret og lysten. Vivaldi serveres lækre italienske specialiteter med direkte udsyn til livet på Dubai Creek. Ashiana er en prisbelønnet indisk restaurant med flere regionale egnsretter og specialiteter på menuen. Sidst, men ikke mindst, kan I på Creekside Japanese Restaurant dykke ned i det japanske køkkens mange smagsnuancer blandt friske sushi retter og teppanyaki grill retter.
Trænger I til at blive kølet lidt ned efter byrundturen kan I benytte hotellets dejlige swimmingpool. Her kan I efterfølgende slappe af på en de mange liggestole med fuld service, badehåndklæde og servering fra restauranten eller baren. Ønsker I at tage selvforkælelsen til et ekstra niveau kan vi anbefale hotellets spaafsnit, der tilbyder et bredt udvalg af massager og behandlinger.
Få meter fra hotellets hoveddør kan I nemt arrangere en sejltur op og ned ad floden, med en af de såkaldte ”bådbusser”. Bådene kan benyttes som transport rundt i byen, men skal det gå hurtigt anbefaler vi at I benytter Dubai Metro, der hurtigt og effektivt giver jer adgang til de fleste af byens seværdigheder og store indkøbscentre. Den nærmeste metrostation ligger i kort gåafstand fra hotellet.
Sådan bor I:
På Sheraton Dubai Creek bliver I indlogeret i et af deres rummelige King Deluxe Guest Rooms. Værelset er udført i en lys moderne stil med et strejf af arabiske undertoner, der medvirker til at skabe en rigtig hyggelig ramme om jeres ophold. Fra værelset kan I nyde udsynet til den gamle bydel igennem de store panoramavinduer.
Værelset er indrettet med en stor dobbeltseng og møbleret med en lille sofa eller stole og sofabord. Her har I naturligvis også alle moderne faciliteter, som for eksempel aircondition, safety box, TV, et lille køleskab, kaffe- og te faciliteter mm. I har et dejligt badeværelse med bruser og badekar, gratis toiletartikler, hårtørrer og badekåbe.
Deira
Afstand strand
-
Afstand by
0
Fitness
Ja
Pool/Børnepool
Ja / Ja
Restauranter
9
Wifi
Ja
Spa
Ja
Balkon/terr.
Ja
Lufthavn
10 min
Radisson Blu Hotel, Dubai Deira Creek, er fantastisk beliggende i den gamle bydel. Radisson Blu ligger i det smukke Deira Creek-område i Dubai, en kort gåtur fra metrostationen samt en kort køretur fra Dubais Internationale Lufthavn. Deira Creek-området er nu en klassisk del af Dubais gamle bydel. I området finder man mange butikscentre samt autentiske markeder blandet med krydderier og guld.
Hotellet ligger direkte ned til en flod, Dubai Creek, hvor I kan nyde solnedegange fra en af hotellets mange restauranter. På Radisson Blu kan I vælge mellem hele 9 spisesteder. Herudover har hotellet eget konditori, en døgnåben restaurant og ikke at forglemme – en sejlende Dhow (traditionel båd) hvor I kan nyde en middag med fantastisk udsigt, mens båden sejler op langs floden, hvor Dubais lysende skyskrapere danner et imponerende bagtæppe for en hyggelig aften.
På hotellet finder I alle moderne faciliteter som for eksempel fitness, gratis WIFI, barer og roof-top swimmingpool. Så på Radisson Blu Hotel, Dubai Deira Creek, bor I med alt hvad I behøver i hjertet af byen.
Sådan bor I
I bliver indlogeret i det moderne Double-værelse med balkon og en fantastisk udsigt over floden og den nye bydel. Værelset er naturligvis udstyret med aircondition, fjernsyn, elkedel, safetyboks, minibar, hårtørrer og lignende. På det lyse badeværelse har I både bruser og badekar.
Dubai
Afstand strand
12 meter
Afstand by
-
Fitness
Ja
Pool/Børnepool
Ja / Ja
Restauranter
2
Wifi
Ja
Spa
Ja
Balkon/terr.
Nej
Lufthavn
10 minutter
Swissôtel Al Ghurair Dubai er et dejligt 5-stjernet hotel med rigtig god beliggenhed. Hotellet ligger i centrum i den gamle bydel af Dubai, få minutters gang fra den store metrostation Union Station, så I har nem og hurtig adgang til hele byen. Hotellet ligger i forbindelse med Al Ghurair-butikscentret, hvor man kan købe dagligvarer, tøj, sko, elektronik osv. Hotellet er perfekt til par eller familier.
Ønsker I en eftermiddag ved stranden, tilbyder hotellet gratis shuttletransport til La Mer Beach i Jumeriah, flere gange dagligt. Der er også mulighed for at tag en dukkert ved hotellets store pool, der har udsigt ud over byen. Hotellet har to gode restauranter hvor man bl.a. også får en dejlig morgenmadsbuffet. Vær opmærksom på at dette hotel ikke serverer alkohol, det er dog tilladt at købe det ude og nyde det på værelset.
På hotellet finder I også et fitness, børnepool, Squashbane, bordtennis og spa m.m.
I bliver indlogeret i det dejlige King Deluxe Guest Room med en fantastisk udsigt over den gamle bydel. Værelserne er på hele 40 m2, og indrettet i en moderne stil. Værelset har en stor dobbeltseng (fås også med enkeltsenge) og alle moderne faciliteter som for eksempel aircondition, fjernsyn, elkedel, safetyboks, minibar, hårtørrer og lignende. På det lyse badeværelse har I både bruser og badekar. Alle værelse har fri Wi-fi inkluderet i prisen. Der er mulighed for at få et værelse helt op til 4 voksne og 1 barn.