Swimming Pool (7)
Badeferie i Khanom - Khanom Beach Resort & Spa Pakken inkluderer fly, hoteller, morgenmad og lokal privat transport
Se galleri

Luksusbadeferie i Khanom

  • 12 nætter på nyt 4-stjernet strandresort i Khanom
  • En uopdaget perle med smukke strande
  • Spis morgenmad på terrasse med havudsigt
  • Oplev autentisk landsbyliv og lokale markeder
  • Mange gode udflugtsmuligheder
  • Inkl. fly, hoteller, transport og morgenmad

kr. 10.000,-

15 dage fra kr. 9.300,-

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn

Afrejse: København d. 27. jun 2020

Rejseplan

Khanom Beach Resort blev indviet i maj 2019 og er et af de bedste hoteller i området. Det er et 4-stjernet boutiqueresort med 15 værelser og 16 villaer, der er opført i kvalitetsmaterialer og lækkert indrettede. Khanom Beach Resort ligger helt ned til stranden med udsigt til det lyseblå hav og med de jungleklædte, grønne bjerge i baggrunden.

Hotellets pool ligger nærmest i strandkanten, og man kan se havet fra restauranten, hvor de både serverer internationale retter og thailandske specialiteter. Hotellet lejer havkajakker og paddle boards ud, og så har de en udflugtsskranke, hvis I får lyst til at tage lidt på eventyr i området.

View 008

Rejsen kort:

Khanom Beach Resort er et nyt 4-stjernet resort, der ligger helt ned til stranden i Khanom. En lille uopdaget perle i det sydøstlige Thailand med autentisk landsbyliv, smuk natur og kilometerlange sandstrande. Her kan I opleve lyserøde delfiner og gå opdagelse i kæmpestore klippehuler. I kan bade i vandfald omgivet af regnskov, nyde stilheden i et buddhistisk tempel eller besøge et af de farverige lokale markeder. Der er masser af gode oplevelsesmuligheder. Og så er der jo også den mulighed, at I bare kan slappe af og lade jer forkæle i skønne omgivelser på Khanom Beach Resort.

Room 301 (1)

I flyver fra København direkte til Bangkok, hvor I ankommer tidligt om morgenen. Her skifter I fly og fortsætter til Surat Thani. I Surat Thani Lufthavn venter hotellets chauffør på at køre jer til hotellet, der ligger blot en times kørsel fra lufthavnen. Vel fremme modtages I af hotellets personale, der sørger for, at I bliver tjekket ind og får en god start på jeres ophold på Khanom Beach Resort.

Khanom Beach Resort er det perfekte sted, hvis I har brug for at slappe af og lade jer forkæle i skønne omgivelser. Her får I store flotte værelser, pool, strand og god mad serveret på restaurantens terrasse med udsigt til det blå hav.

Hvis I får lyst til at opleve noget, så er der masser af gode muligheder i området omkring Khanom. I kan tage på snorkeltur eller på sejltur, hvor I kan komme tæt på områdets lyserøde delfiner. I de skovklædte bjerge findes brusende vandfald, hvor I kan bade med udsigt til havet og kysten. Bjergene gemmer også på enorme klippehuler, som man sammen med stedkendte guider kan få lov at udforske. Det er fantastiske oplevelser, som man nærmest har for sig selv, da masseturismen endnu ikke har fundet vej til Khanom.

Byen Khanom er hyggelig. Den ligger blot nogle få kilometer fra Khanom Beach Resort. Med hotellets shuttlebus eller en taxa er I hurtigt derinde. Her får I autentisk thailandsk stemning i en provinsby, der endnu kun modtager få turister. I byen findes flere lokale restauranter, hvor I kan nyde klassiske thailandske retter til rigtig gode priser. Der ligger også nogle hyggelige spisesteder i gåafstand fra hotellet som for eksempel Le Petit Saint-Tropez og Moji.

Tager I til byen en onsdag eller søndag morgen, kan I opleve det lokale marked. Her kommer de lokale landmænd og fiskere til byen med deres friske varer, og det er altid en munter og farverig affære. Og lørdag aften har de et stort natmarked med masser af gadekøkkener.

Hen på eftermiddagen er der afgang fra hotellet i Khanom. Hotellets bus kører jer til lufthavnen i Surat Thani, og her stiger I ombord på flyet til Bangkok. Som på udrejsen er der et flyskifte i Bangkok, og herfra går turen hjem mod Danmark. I lander i København tidligt om morgenen.