Byer i Cuba
★★★★★ på Trustpilot
Dækket af Rejsegarantifonden
Cigarer har en vigtig plads i den cubanske kultur og historie. Derfor kan et indblik i cigarernes verden, også give jer en dybere indsigt i den cubanske folkesjæl. De cubanske cigarer er kendt som nogle af verdens absolut bedste. Cigarerne rummer masser af tradition, og historien bag cigarerne rækker flere hundrede år tilbage.
På vores rejser til Cuba kan I besøge Viñales og opleve den berømte tobaksproduktion. Det vil f.eks. være muligt på rejsen Cuba med bus og casa og Det bedste af Cuba. Her kan I se de grønne tobaksmarker, der ligger smukt omkranset af kalkstensbjerge, som skyder op gennem den frugtbare jord. I kan også møde bønderne, der kan fortælle mere om arbejdet i markerne, og om hvordan de grønne blade til sidst bliver til verdensklasse-cigarer.
De grønne tobaksplanter dyrkes flere steder på Cuba. På billedet herover ses tobaksmarker ved Vinales i Vuelta Abajo-regionen. Mange tobaksentusiaster mener, at verdens bedste tobak bliver fremstillet netop i Vuelta Abajo-området, hvor tobaksindustrien blev grundlagt omkring år 1830 af spanske koloniherrer fra De Kanariske Øer.
Fremstillingen af verdensklassecigarer er en proces, der involverer flere etaper: Dyrkningen af tobak, høsten af bladene, hærdningsprocessen - hvor sukker og vand trækkes langsomt ud af bladene, gæringen hvor bladene "dør" langsomt uden at rådne - en langsommelig proces, hvor bladene konstant kontrolleres. Når bladene er modnet efter producentens ønsker, begynder arbejdet med at fremstille selve cigarerne. De modnede blade bliver delt op efter udseende og kvalitet. De flotteste blade bliver til omlægsblade, og resten bliver til "fyld". Cigarrullerne holder bladene fugtige og skærer tobaksbladene til med særlige buede cigarknive. Når bladene er klargjort, rulles cigaren, og herefter tørrer den i en træform, og enderne skæres til, så cigarerne bliver så ens som muligt.
Alle moderne cigarer i luksuskvalitet bliver rullet i hænderne på fingernemme Torcedores (cigarrullere). Torcedor-kunsten er blevet forfinet gennem årene, og det kræver en god teknik og fingersnille at fremstille en perfekt cigar. Udtrykket "Hecho a Mano" (lavet i hånden) er et kvalitetsstempel, der fremgår på mange fine cigaræsker.
Cubanske cigarer er de mest efterspurgte i verden, og de mest kendte cigarmærker, der findes, er cubanske.
Montecristo er muligvis det kendteste cubanske cigarmærke i verden. Navnet Montecristo opstod på en cigarfabrik i Havana, hvor en lærer underholdt de hårdtarbejdende cigarrullere med oplæsning af blandt andre Alexandre Dumas' værker. Arbejderne blev så glade for Dumas, at de bad fabrikkens ejer om lov til at producere en cigar til ære for ham. Cigaren fik navnet Montecristo efter Dumas' roman "Greven af Monte Cristo". Dermed var et af nutidens mest berømte cigarmærker født.
Cohiba er et legendarisk cigarmærke, der blev grundlagt i 1966 af Fidel Castro. I mange år var Cohiba-cigarer forbeholdt udenlandske statsoverhoveder og diplomater, der besøgte Cuba, men i 1982 blev mærket gjort kommercielt, og i dag står mærket bag flere typer af meget anerkendte cigarer.
En anden ting i nydelsesafdelingen, som landet er kendt for, er cubansk rom. Også produktionen af rom er en ældgammel tradition i Cuba, og ligesom med cigarerne anser mange den cubanske rom for at være blandt den bedste i verden. Prøv for eksempel den friske romdrink mojito. Sæt jer på en hyggelig bar - for eksempel Hemingways gamle favorit La Bodeguita i Havana - og nyd hvordan mojitoens syrlige lime blandes med den søde rørsukker og den stærke rom. En perfekt forfriskende drink i troperne.
Herunder kan I se et par af de Cuba-rejser, der bringer jer til cigarproduktionens højborg, Viñales. Udfyld formaleren, hvis I vil have et godt tilbud på en rejse til Cuba.
15
dageFra kr. 12.950
Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn15
dageFra kr. 15.150
Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn