Rejser til Malaysia og Borneo

Vores rejser til Malaysia og Borneo er til jer, der er vilde med natur, eksotisk dyreliv og følelsen af eventyr. Her kan I se skildpadder lægge æg, bestige Sydøstasiens højeste bjerg og sejle ad junglefloder i det tidlige morgengry på udkig efter orangutanger, næsehornsfugle og sjældne regnskovselefanter. Men rejser til Borneo og Malaysia byder også på spændende byer, farverige markeder, et godt lokalt køkken samt ikke mindst mødet med de tidligere hovedjægere i deres langhuse i regnskoven. Rejsen kan endda fuldendes med storbyferie i Kuala Lumpur samt badeferie ved Damai Beach eller tropeøerne ud for det malaysiske fastland.

Se også vores kort over Borneo med alle attraktioner indtegnet. 

Se vores pakkerejser til Malaysia og Borneo

Nedenfor kan du sortere på forskellige rejsetyper

19 dage

Borneo - Den store rundrejse

  • Spændende storbydage i Kuala Lumpur
  • Jungletur, elefanter, fugle og næseaber i Sukau
  • Orangutanger og Sydøstasiens højeste bjerg
  • Regnskov, aber og skæggede grise i Bako
  • Afslapning på strandhotel ved Damai Beach
  • Inkl. fly, hoteller, transport og udflugtsprogram
Fra kr. 19.495 / pers. ved 2 voksne
14 dage

Naturparadiset Borneo

  • Eksotiske kvarterer og templer i Kuala Lumpur
  • 3-dages junglesafari til fods og i kano i Sukau
  • Orangutanger og naturvandring ved Mount Kinabalu
  • Næseaber, mangroveskove og landsbybesøg
  • Sejltur til tropeø med mulighed for snorkling
  • Inkl. fly, hoteller, transport og udflugtsprogram
Fra kr. 15.795 / pers. ved 2 voksne
15 dage

På eventyr i Malaysia og Borneo

  • To dage med storbyoplevelser i Kuala Lumpur
  • Oplev regnskov, næseaber og skæggede grise i Bako
  • Frokost i langhus med de tidligere hovedjægere
  • Kom helt tæt på de fascinerende orangutanger
  • 3-stjernet strandhotel ved Damai Beach
  • Inkl. fly, hoteller, transport og udflugtsprogram
Fra kr. 14.495 / pers. ved 2 voksne
15 dage

Storby og tropeø i Malaysia

  • 3 nætter på unikt placeret hotel i Kuala Lumpur
  • Storbydage med sightseeing og shopping
  • 9 nætter på 3-stjernet resort på tropeøen, Redang Island
  • Store, rummelige værelser direkte ved stranden
  • Ferie for par såvel som familier
  • Inkl. fly, hoteller, transport og morgenmad
Fra kr. 10.995 / pers. ved 2 voksne og 2 børn

Om Malaysia og Borneo

Vores rejser til Borneo fokuserer på den malaysiske del, der dækker den øverste tredjedel af øen. Malaysisk Borneo er opdelt i to stater, Sabah og Sarawak, der er ganske forskellige, når det kommer til både klima og oplevelser.

Borneo rejser - natur på Borneo

Naturen og dyrelivet er uden tvivl Borneos største seværdighed. Her kan I sejle dybt ind i junglen, hvor næsehornsfugle søger efter føde i trækronerne, mens næseaber kigger til fra bredden. Sjældne regnskovselefanter og orangutanger lever også i disse regnskove, der huser en fantastisk mangfoldighed af dyr, fugle og planter. Også landskaberne på Borneo er ekstremt varieret. Fra lækre tropestrande og uberørte regnskove til enorme huler og termiske kilder for foden af Sydøstasiens højeste bjerg. Delstaten Sabah er et godt valg til naturrejser og rundrejser på Borneo. Men nationalparkerne Bako og Mulu i Sarawak er også fantastiske.

Besøg hovedjægerne på Borneo

Men et andet højdepunkt på en Borneo ferie er mødet med de tidligere så frygtede hovedjægere, der stadig bor i langhuse dybt inde i junglen. Her blandes gamle traditioner med moderne levevis, og jagt med pusterør i junglen er stadig en del af hverdagen. Når det kommer til kulturoplevelser er delstaten Sarawak det bedste valg. Besøg også Kuchings utallige glimrende museer og lokale gallerier.

Dyrelivet er exceptionelt godt på Borneo
Kuala Lumpur er en moderne storby med masser af sjæl

Badeferie på Malaysia

En ferie i Malaysia byder på mange oplevelser, som passende kan fordøjes på stranden ved Damai Beach i Sarawak eller på en af tropeøerne ud for det malaysiske fastland såsom Redang Island. Her vil I opleve en hyggelig tropeø med svajende palmer og krystalklart vand.

Går turen til Malaysia er det en alletiders måde at slutte rundrejsen af på.

Kuala Lumpurs oplevelser

En rundrejse på Borneo eller en badeferie på tropeø kan oftest kombineres med et par dage i Malaysias hovedstad, Kuala Lumpur. Byen er en af Malaysias store seværdigheder. Her ligger smukke moskéer og kinesiske templer side om side med storslåede bygninger fra den britiske kolonitid og himmelstræbende højhuse i glas og strål. I byens farverige Chinatown strømmer duften af krydderier ud fra de små restauranter, mens gaderne er fyldte med turbanklædte mænd og kvinder i smukke sarier. Kuala Lumpur er en moderne by fyldt med sjæl, der også byder på smukke parker, fantastisk shopping samt adskillige glimrende museer.

Har I brug for rejsetips til jeres Malaysia rejse, så kontakt os endelig.

Send rejseforespørgsel

Tilbage til vores rejsemål - Dit rejsebureau i Aarhus

Klima og vejr

Hvornår skal I rejse?

En tur til Malaysia skal planlægges rigtigt, således I rejser på det bedste tænkelige tidspunkt.

Klimaet i Malaysia og Borneo er tropisk. Det vil sige varmt vejr året rundt, og temperaturen kommer meget sjældent under 20 °C, ikke engang om natten. Under monsunen på østkysten i november/december kan der forekomme perioder med vedvarende regn, og stærke havstrømme betyder, at der er lukket for adgang til en række øer. På vestkysten er der mindre klimatiske variationer end på østkysten. Her går højsæsonen fra oktober til april.

Borneo

Går turen til Borneo, så vær opmærksom på, at der her generelt falder mere nedbør end på halvøen. I staten Sarawak kan der forekomme regn hele året, dog mest mellem oktober og marts. Sabah-staten får mest nedbør fra maj til november, men når aldrig op på samme mængder som syd på i Sarawak. I bør dog ikke lade jer afskrække af nedbørsmængderne på Borneo. Den rette påklædning og oplevelserne i denne unikke del af Malaysia, opvejer det til fulde!

For overblikkets skyld har vi nedenfor listet temperaturerne på henholdsvis øst- og vestkysten samt halvøen.

Kuala Lumpur                        
  Jan Feb  Mar Apr Maj  Jun  Jul  Aug  Sep  Okt  Nov  Dec 
Dagstemperatur 31 32 33 33 32 32 32 32 32 32 31 31
Nattemperatur 22 22 22 23 23 23 22 22 22 23 23 22

 

Kuching                        
  Jan Feb  Mar Apr Maj  Jun  Jul  Aug  Sep  Okt  Nov  Dec 
Dagstemperatur 30 30 31 32 33 33 32 32 32 32 32 31
Nattemperatur 23 23 23 23 24 23 23 23 23 23 23 23

 

Kota Kinabalu                        
  Jan Feb  Mar Apr Maj  Jun  Jul  Aug  Sep  Okt  Nov  Dec 
Dagstemperatur 29 30 31 31 31 31 31 31 31 30 30 30
Nattemperatur 22 22 23 24 24 23 23 23 23 23 23 23

Praktisk information

Nedenfor finder I det mest væsentlige fakta om Malaysia og Borneo.

Valuta

Møntfoden hedder Ringgit (MYR), 1 MYR svarer til ca. 1,7 DKK. I kan benytte de fleste typer kreditkort som bl.a. Mastercard, American Ekspress og Visa. Prisniveauet er lavere end i Danmark, og et måltid mad på en almindelig restaurant kan fås til ca. 1/3 af prisen i forhold til danske restauranter. Bemærk, at det ikke er almindeligt at give drikkepenge - restauranter opkræver ofte selv et gebyr på 10 %.

Prisniveauet i Malaysia og Borneo

Prisniveauet i Malaysia er generelt lavere end i Danmark. Et godt måltid mad kan fås for omkring de 50 kr., mens en øl ligger omkring de 20 kr. Malaysia er generelt mere udviklet end de omkringliggende lande som Thailand og Vietnam, og derfor er priserne i Malaysia en smule højere.

Visum og pas

Er opholdet i Malaysia under 3 måneders varighed kræves der ikke visum for danske statsborgere. Passet skal være gyldigt i minimum 6 måneder efter forventet hjemkomst. Har I specifikke spørgsmål, er det altid en god idé at kontakte ambassaden:

Karlavägen 37, P. O. Box 26053,
S-100 41 Stockholm. Telefonnr. 0046 (8) 4408-400.
Fax nr. 0046 (8) 7918760.
E-mail: mwstholm@algohotellet.se eller malstholm@kln.gov.my.

Vaccinationer

Vaccination mod leverbetændelse samt stivkrampe anbefales. Det kan også altid tilrådes, at I i god tid inden afrejsen kontakter egen læge eller Statens Seruminstitut for information om de seneste nyheder. 

Rejseforsikring

Ved rejser uden for Europa dækker det danske sygesikringsbevis ikke. Vi anbefaler derfor, at I tegner en rejseforsikring, så I i tilfælde af sygdom eller ulykke kan få jeres udgifter dækket - disse udgifter kan nemt løbe op i store beløb. Vi anbefaler endvidere, at I tegner en afbestillingsforsikring. Både rejseforsikring og afbestillingsforsikring kan tegnes gennem Check Point Travel.

Check Point Travel formidler Europæiske Rejseforsikring. Hvis du ønsker hjælp til at finde vej gennem forsikrings-junglen, må du endelig ringe til os. Vi kan rådgive dig om, hvilke forsikringer, der passer til netop din rejse, og hvad de koster. Vi kan også sende dig Europæiskes informationsmateriale, så du selv kan læse mere om mulighederne.

Lokal transport

Den veludviklede infrastruktur i Malaysia gør det yderst nemt at rejse rundt på egen hånd. Det er almindeligt at flyve rundt i Malaysia, og det er billigt, nemt og bekvemt. Det nationale luftfartsselskab MAS (Malaysia Airline System) flyver sammen med de mindre lokale selskaber til mere end 30 byer fordelt på 7 stater.

Togforbindelserne på den malaysiske halvø er gode, og der er to hovedstrækninger, begge med forbindelse til både Thailand og Singapore. Der kan rejses på flere forskellige klasser til gode priser. Malaysia tilbyder også et utal af gode busforbindelser på kryds og tværs af landet. Skulle I have lyst til at leje en bil, er det muligt stort set i alle byer på halvøen, og på Borneo er det muligt i alle større byer. I bil kan I opleve Malaysia i jeres eget tempo. Husk, at der er venstrekørsel.

Befolkning og sprog

Malaysia er 57% malajer og 10% kinesere. Resten af befolkningen er sammensat af en bred vifte af forskellige etniske grupper. Der tales to hovedsprog, malajisk og engelsk.

Geografi og kort

Under fanen ”Om Malaysia og Borneo” finder I et Malaysia kort og et Borneo kort. Herpå kan I se, at Malaysia består af 7 stater, fordelt med 5 på halvøen og 2 på Borneo. Landets samlede areal er 329.758 m2 og det grænser op til Thailand, Singapore, Brunei og Indonesien. Befolkningen er på ca. 22.7 mio. Malaysias hovedstad hedder Kuala Lumpur.

Økonomisk set er Malaysia et velfunderet land, fabriksindustrien udgør den største andel af landets økonomi, men turisme og råvare som petroleum, naturgummi, palmeolie og træ udgør også en betydelig andel af landets økonomiske grundlag.

Billige rejser til Malaysia

Er I på udkig efter et godt rejsetilbud til Malaysia, så hold øje med vores rejsetilbudsside, hvor vi løbende informerer om særlige tilbud og billige flybilletter.

Hvis I er tilmeldt vores nyhedsbrev, vil I også automatisk få de gode tilbud til Malaysia først.

Forespørg på en rejse

Vi har sammensat en række pakkerejser til Malaysia og Borneo, så der er noget for enhver smag.

Er I på udkig efter noget helt specielt, så tøv ikke med at kontakte os.

Send en rejseforespørgsel

 

Har du brug for hjælp?

Ingen kender flyselskabernes kringlede univers bedre end Morten. Han er udlært i rejsebranchen og har arbejdet for Check Point Travel siden 2005. Så hvis I har brug for en kompliceret billet eller bare den billigste pris, har Morten altid fingeren på pulsen.

Han har selv rejst i store dele af verden. Fra Indonesien og Australien til Thailand, Sri Lanka og Hawaii. Han har også kørt USA, Canada og New Zealand tyndt i motorhome, og han er netop hjemvendt fra en studietur til Cuba. Så ligegyldigt hvor rejsen går hen, kan I roligt lægge planlægningen i Mortens hænder.

86137744 | mon@cpt.dk