Guide: 3 dage i Bangkok
★★★★★ på Trustpilot
Dækket af Rejsegarantifonden
Er det første gang, I vil på en Thailand rejse? Eller leder I efter nye, spændende steder i Thailand at besøge. Så kan det være en god ide at tage bestik af Thailands mange områder. De er nemlig meget forskellige og det kan være svært at finde det helt rigtige.
I denne guide får I et hurtigt overblik over de bedste steder i Thailand, herunder de mange byer, steder og områder, der er et besøg værd. Med guiden ved hånden kan I nemt udpege dem, der har størst interesse.
Brug tabellerne nedenfor til at få overblik over steder og områder, der er gode at besøge på en Thailand rejse.
Det nordlige og centrale Thailand har det hele: Bjerge, rismarker, storby og jungle. Og så er flere steder de mest vidunderlige strande. Klimaet er tropisk med tre årstider: En tør og behagelig periode fra november til februar, en varm sæson fra marts til maj samt regntid fra juni til oktober med korte, kraftige byger. I nord kan aftenerne være kølige i bjergene, mens Bangkok som regel er varm året rundt.
|
Sted |
Kendetegn |
Passer til |
Indkvartering |
|
Chiang Mai |
Kultur, templer, bjergnatur, markeder og roligere tempo. Læs mere. |
Par, børnefamilier og kulturinteresserede, der vil kombinere natur og by. |
Fra budgetvenligt til deluxe og boutique – nogle med masser af flot natur omkring. |
|
Bangkok |
Storby, shopping, templer og udsigt fra rooftop-barer. Læs mere. |
Par og børnefamilier, perfekt som start/slut på rejsen. |
4-5 stjernede hoteller - centralt ved floden. |
|
River Kwai |
Jungle, historie og fredfyldt natur ved floden. Læs mere. |
Par og ældre børn/teenagere med interesse for historie og natur. |
Flodhuse og jungle-lodges. |
|
Koh Samet |
Hvide strandstrande, klart vand og kort transport fra Bangkok. Læs mere. |
Par og børnefamilier, der vil hurtigt til stranden. |
Strandhoteller i alle prisklasser og små bungalows. |
|
Koh Chang |
Regnskov, vandfald, dykning og god plads på strandene. Læs mere. |
Par og eventyrlystne familier, der vil opleve naturen. |
4-stjernet strandresort. |
|
Hua Hin |
Thailands første badeby med dejlig strand, markeder og oplevelser samt golf. Læs mere. |
Par og familier med ønske om afslapning og nydelse krydret med ture i området. |
Budgetvenligt holtel eller luksus i vandkanten. |
Det sydlige Thailand er det stort område præget af frodige landskaber og flotte kyster og strande. Har finder man også Phang Nga Bay, som myldrer af skønne, eksotiske øer, som er perfekt til øhop i Thailand.
Området byder på tropisk klima med sol og varme året rundt. Den bedste rejseperiode er oktober til april, hvor vejret er tørt og havet roligt. Fra maj til oktober bringer sydvestmonsunen mere regn og vind, men dagene byder ofte på sol mellem bygerne.
|
Sted |
Kendetegn |
Passer til |
Indkvartering |
|
Khao Sok |
Regnskov, floder og overnatning på søen og i junglen. Læs mere. |
Naturglade par og families med større børn. |
Glamping i regnskoven og flydende bungalows på søen. |
|
Khao Lak |
Afslappet stemning med rolige, brede strande og flotte solnedgange. Læs mere. |
Par og børnefamilier, der vil have ro og gode udflugter. |
Strandhoteller. Nogle ligger tæt på byen. |
|
Phuket |
Mange strande, restauranter og oplevelser tæt på. Læs mere. |
Par og familier, der vil have masser af valgmuligheder. |
Alt fra designhoteller til familievenlige strandresorts. |
|
Koh Yao Yai |
Autentisk, rolig og romantisk ø mellem Phuket og Krabi. Læs mere. |
Par og familier, der vil have fred og privatliv. |
Strandhoteller og villaer – ofte med havudsigt. |
|
Koh Phi Phi |
Postkortskønne klipper, laguner og snorkling. Læs mere. |
Par, aktive par og familier med større børn. |
Strandhoteller med ypperlig beliggenhed. |
|
Koh Mook |
Små bugter, grotter og autentisk øliv. Perfekt til øhop. Læs mere. |
Par og eventyrlystne familier, der vil kombinere ro og naturoplevelser. |
Strandresort med hyggelige bungalows. |
|
Koh Kradan |
Bounty-strand og lavvandet snorkling fra kysten. Læs mere. |
Par og familier, der vil slappe af og snorkle. |
Bungalows & strandresorts tæt på strand og natur. |
|
Koh Lanta |
Afslappet ø, gode strande og charmerende småbyer. Læs mere. |
Par og børnefamilier – let og fleksibel ø. |
Strandresorts og hyggelige boutique-hoteller. |
|
Koh Ngai |
Små dimensioner, turkis vand og total ro. Perfekt til øhop. Læs mere. |
Par og familier, der søger stille strandliv. |
3-4 stjernede strandresorts. |
|
Krabi / Ao Nang |
Kalkstensklipper, sejlture og hyggeligt byliv. Læs mere. |
Par og familier, der vil opleve natur og strande hver dag. |
Flotte hoteller med god atmosfære nær by og strand. |
På Thailands østkyst er klimaet tropisk og varmt året rundt. Den bedste sæson er januar til september med masser af sol og rolige havforhold. Regntiden topper typisk i oktober og november, hvor der falder mere regn i perioder – men stadig med lune temperaturer og solglimt.
|
Sted |
Kendetegn |
Passer til |
Indkvartering |
|
Koh Samui |
Frodigt, lækkert strandliv og godt restaurantudvalg. Læs mere. |
Næsten alle – både par og børnefamilier. |
Alt fra budgetvenlige strandhoteller til deluxe indkvartering. |
|
Khanom |
Lange, rolige strande og lyserøde delfiner. Læs mere. |
Par og familier, der vil væk fra masseturismen og have plads omkring sig. |
Boutique-hoteller til skarpe priser. |
|
Koh Phangan |
Afslappet atmosfære, smukke bugter, snorkling og wellness. Læs mere. |
Par og familier – særligt i nord og vest. |
Deluxe- og boutique-hoteller ved stranden. |
|
Koh Tao |
Dykning & snorkling i verdensklasse, strande og ægte tropestemning. Læs mere. |
Par og familier med teenagere, der elsker livet i vandet. |
Strandhotel omgivet af smuk natur. |
Nedenfor finder detaljeret information om de enkelte rejsemål i Thailand. Det hele er krydret med flotte billeder og link til vores spændende rejser.
Chiang Mai er en by, man hurtigt forelsker sig i. Den gamle bydel summer af kreativ energi og buddhistiske traditioner, og om aftenen forvandles gaderne til hyggelige natmarkeder med små gadekøkkener og håndværk. Lidt udenfor byen venter frodige bjergområder med vandreture, landsbybesøg og smukke udsigtspunkter. Det er et sted, hvor pulsen falder, og hvor I kan fordybe jer i både natur og kultur.
Oplevelser i Chiang Mai:
Læs: 6 gode oplevelser i Chiang Mai
Godt i kombination med: Bangkok og badeferie i Sydthailand
Bangkok emmer af liv og kontraster – fra glitrende skyskrabere til gyldne templer og gamle kanaler, hvor longtail-både glider forbi. Storbyen byder på alt: shopping i verdensklasse, gadekøkkener med Michelin-stjerner og rooftop-barer med udsigt over floden. Samtidig er det let at slippe væk fra det hektiske, hvis man vil udforske små kvarterer og stille tempelhaver. En by, der både overrasker og begejstrer.
Det må I ikke gå glip af:
Læs: 5 fantastiske oplevelser i Bangkok
Godt i kombination med: River Kwai og badeferie på Koh Samet, Koh Chang eller Hua Hin. Med en enkelt flyvning er badeferie i Sydthailand også en oplagt mulighed.
River Kwai-området forbinder bevægende historie med fredfyldt natur. Her kan I dykke ned i fortællingerne om Dødsjernbanen og besøge mindesmærker og museer, der giver et vigtigt indblik i Anden Verdenskrig. Samtidig bor I midt i junglelandskaber ved floden, hvor aftenen kun afbrydes af cikadernes sang. Kontrasten mellem naturens ro og historiens tyngde gør området helt unikt.
Oplevelser:
Læs: Oplevelser ved River Kwai
Perfekt efter Bangkok – og før en badeferie på Koh Samet, Koh Chang eller Hua Hin. Med en enkelt flyvning er det også muligt at tage badeferien i Sydthailand.
Koh Samet er kendt for sine kridhvide strandstriber og det klare, blå hav, der indbyder til snorkling og afslappet strandliv. De hyggelige bugter og små restauranter helt nede i sandet skaber en afslappet, romantisk atmosfære. Her handler alt om solnedgange, sand mellem tæerne og små oplevelser langs strandpromenaden. En ideel afslutning på et ophold i Bangkok – uden lang transport.
Hvorfor vælge Koh Samet?
Koh Chang er indhyllet i regnskov og dramatisk natur, hvor bjerge rejser sig i midten, og smukke strande omkranser øen. Her kan I kombinere det bedste af to verdener: dage med snorkling og strandliv og udflugter til vandfald og junglestier i regnskoven. Atmosfæren er afslappet, og man kan stadig finde øde strande med god plads. Et godt valg til jer, der vil have eventyr uden masseturisme.
Det kan I opleve:
Hua Hin er en dejlig stranddestination, hvor strandliv møder det bedste fra en moderne ferieby. Her finder I luksuriøse resorts, gode restauranter, markeder og golfbaner i topklasse – kun få timer fra Bangkok. Stranden strækker sig milevidt, og der er god plads til gåture, vandsport og afslapning i solen. Hua Hin er især et hit hos par, der vil kombinere komfort og oplevelser, og hos børnefamilier, der gerne vil have det hele lidt lettere.
Det kan I opleve:
Læs: Oplevelser i Hua Hin
Godt i kombination med: Bangkok og River Kwai – Virkelig let og bekvemt.
Khao Sok er et af Thailands mest imponerende naturområder, hvor klippeformationer rejser sig dramatisk over den spejlblanke sø Cheow Lan Lake. Regnskoven er hjem for et rigt dyreliv, og det er ikke usædvanligt at møde aber eller høre gibbonernes kald. Mange vælger at overnatte i flydende bungalows på søen – en oplevelse, der er lige så magisk, som den lyder. Her får man natur, ro og eventyr i én pakke.
Highlights:
Khao Lak er stedet for jer, der søger smukke, brede strande med god plads – og en tilbagelænet stemning uden støjende natteliv. Her er fokus på nydelse: sol, hav, wellness og gode restauranter. Samtidig er området perfekt til udflugter – både til nationalparker med jungle og vandfald og til verdensklasse-dykning ved Similan-øerne. Et sikkert hit blandt par og voksne rejsende.
Hvorfor Khao Lak?
Phuket giver jer frihed til at vælge præcis den type ferie, I ønsker – uanset om I drømmer om livligt strandliv eller rolige bugter med romantiske solnedgange. Her finder I gode udflugtsmuligheder, wellness, shopping og fantastisk mad. Øen er også et perfekt udgangspunkt for ture til små øer og ikoniske klippelandskaber. Sørg blot for at vælge område efter ønsket stemning.
Vælg strand med omhu:
Læs: Hvor skal man bo på Phuket?
Det kan I opleve:
Koh Yao Yai er paradis for jer, der vil opleve Thailands sjæl i slow-motion. Her møder I venlige lokalsamfund, små fiskerlandsbyer og grønne landskaber, der strækker sig helt ned til strandkanten. Mange resorts tilbyder villaer med havudsigt og privatliv – perfekt til total afslapning. Nærheden til både Phuket og Krabi gør øen let at kombinere med oplevelser andre steder.
Derfor vælge Koh Yao Yai:
Phi Phi-øerne er kendt for deres postkortskønhed: turkisblåt hav, lodrette klippesider og laguner, hvor lyset spiller i vandet. Her kan I snorkle med tropiske fisk, udforske skjulte bugter og nyde enestående udsigtspunkter. Rejsende kan vælge både liv og ro – alt efter valg af område og hotel. En af de mest uforglemmelige destinationer i Thailand.
Her finder I:
Koh Mook er en lille, hyggelig ø med en skøn blanding af autentisk lokalstemning og eventyrlige naturoplevelser. Øen er omgivet af smukke strande og dramatisk kyst med huler, hvor Emerald Cave er den mest berømte – en skjult strand, man kun kan nå gennem en mørk grotte ad havvejen. Her føles livet enkelt og ægte, og dagene går med strandture, snorkling og små oplevelser i landsbyen. Perfekt som stop på et roligt og romantisk øhop.
Oplevelser på Koh Mook:
Koh Kradan er en drøm for jer, der vil opleve en rolig, næsten bilfri ø med lækker strand og lavvandet snorkling direkte fra stranden. Vandet er krystalklart og tilbyder en farverig verden af koraller og fisk lige foran jeres fødder. Her går tiden langsomt: læsning i en strandhængekøje, en dukkert når lysten melder sig, og skønne tropenætter med månen over vandet. Et paradis for par og familier.
Koh Lanta kombinerer vidunderlige strande med en jordnær, velkommende atmosfære. Her findes både hyggelige strandbarer, små butikker og stille områder med masser af natur. Øen er nem at udforske på scooter, og langs kysten venter nye favoritstrande hver dag. Et skønt valg, hvis I vil have fleksibilitet, flotte solnedgange og eventyr – uden for meget støj.
Oplevelser:
Koh Ngai (også kendt som Koh Hai) er omgivet af turkisblåt hav og dramatiske klippelandskaber, som skaber en helt betagende kulisse. Øen er lille og bilfri. Her kommer tempoet ned og naturen er i centrum. Snorkling, ro og romantik står øverst på dagsordenen. Perfekt til øhop i kombination med Koh Lanta og/eller Koh Kradan.
Stemningen er: Rolig, romantisk og meget naturskøn
Ao Nang er et livligt og hyggeligt ferieområde med nem adgang til nogle af Thailands smukkeste strande og klippeformationer. Herfra sejler I nemt til Railay Beach og små øer, der imponerer selv den mest rejselystne. Om aftenen vågner gaden langs stranden med restauranter og små barer. Et perfekt udgangspunkt for oplevelser både over og under havet.
Højdepunkter:
Læs: Oplevelser i Krabi
Khanom ligger lidt væk fra de store turiststrømme – og netop derfor er området noget helt særligt. Her finder I brede, fredelige strande med god plads og en lokal atmosfære, der føles ægte og urørt. Området er også kendt for lyserøde delfiner, som ofte ses tæt på kysten. Det perfekte sted for jer, der ønsker ro og autentisk thailandsk gæstfrihed.
Derfor vælge Khanom:
Koh Samui byder på alt fra luksuriøse strandresorts til hyggelige fiskerkvarterer og smukke udsigtspunkter. Øen er grøn og frodig, og man mærker hurtigt den lune, tropiske brise. Her kan I kombinere strandliv med udflugter til vandfald, wellness og templer. En oplagt base for øhop videre til Koh Phangan og Koh Tao.
Hvor skal I bo?
Den nordlige del af øen er en drøm for par og familier – med skønne bugter og en afslappet stemning. Her kan man finde yogasteder, små resortperler og smukke udsigter.
Her finder I små bugter med smukt vand, skønne resorts og gode muligheder for snorkling. Samtidig er der kort afstand til wellness, yoga og hyggelige spisesteder. En lille drøm for par og familier, der vil have en afvekslende badeferie.
Highlights:
Koh Tao er kendt som et af verdens bedste steder at lære at dykke – men øen er fantastisk for alle, der elsker livet under havoverfladen. Her ligger små strande i skjul mellem klipper, og udsigtspunkterne giver jer de smukkeste solnedgange over havet. Stemningen er afslappet, måske endda lidt boheme. Et perfekt stop på øhoppet i den thailandske golf.
Det bedste:
Hos Check Point Travel kan du vælge mellem de mange rejseforslag, som vi ud fra vores kendskab til Thailand har udarbejdet. Du kan også få din rejse til Thailand skræddersyet af vores dygtige rejsekonsulenter, der selv har været på rundrejse i Thailand adskillige gange.