Find din rejse
Voksne
- +
Børn
- +
shutterstock_354414668 Young family with two kids walking at tropical beach, family beach vacation.jpg

Børn på flyet - 10 gode råd

Det kan godt kræve lidt overvindelse at kaste sig ud i en lang flyvetur med mindre børn. Men der er mange ting, I kan gøre for at sikre en god oplevelse for både børnene, jer og de øvrige passagerer. De fleste af os medarbejdere på Check Point Travel har selv børn, og her er et par gode råd baseret på vores egne erfaringer.

Inden afrejse

1. Rejser I med små børn, er det værd at bestille i god tid og forespørge om en plads i 'Bassinet Row' ombord. Her kan I nemlig få udleveret en lift til babyen, der kan hænge på væggen. Der er selvsagt rift om disse, og de kan ikke garanteres. Men vi kan lægge en forespørgsel ind i bookingen, som flyselskabet ser, når de fordeler sæderne.

2. Prøv at time flyrejserne, så de lange stræk foregår om natten, hvor børnene typisk sover. Medbring gerne børnenes egen hovedpude, dyne og/eller sovedyr. Så falder de lettere til ro.

I lufthavnen

3. Ankom til lufthavnen i god tid. Børnene fornemmer tydeligt, hvis forældrene er stressede. Den ekstra tid kan bruges på at brænde energi af i transitområdet, så børnene er trætte, når I kommer op i flyet.

4. Om muligt pak håndbagagen, så I har hænderne fri. Det er en fordel, hvis børnene bliver trætte og skal bæres.

5. Rigtig mange flyselskaber tillader, at I checker en klapvogn ind. Denne tæller som regel ikke med i jeres tilladte bagage. En del lufthavne - deriblandt Kastrup Lufthavn - har klapvogne til fri afbenyttelse i transitområdet.

Flyveturen

6. Mange børn har svært ved at udligne trykket i ørerne, hvilket kan give kraftig ørepine. Ved spædbørn kan dette afhjælpes ved at amme eller give flaske under start og landing. En sut er også god, mens større børn kan prøve med tyggegummi.

7. Tag masser underholdning med. Både til flyrejsen og ventetiden i check-in. Ipads byder på timers underholdning i form af film, spil og tegneprogrammer. Men en lille pakke med en ny bog eller legetøj er også altid et hit.

8. Hav ekstra mad med ombord, som børnene kender og kan lide. Så er I ikke afhængige af at tilpasse jer spisetiderne ombord. Dette er især vigtigt til mindre børn.

9. Sørg for at børnene drikker rigeligt med vand, så de ikke dehydrerer. Men hold igen med colaerne og andre sukkerholdige drikke.

10. Husk skiftetøj til både børnene og jer selv, hvis uheldet skulle være ude.

Vi tilbyder rejser til flere børnevenlige destinationer såsom Thailand, Sri Lanka og USA med særligt Florida. Planlægger I en rejse med børnene, så send os en forespørgsel - så kontakter vi jer til en snak om mulighederne. 

Få et tilbud på en rejse børn