Find din rejse
Voksne
- +
Børn
- +
Studio-værelse med en hyggelig balkon
Studio-værelse med en hyggelig balkon
Alle værelser har balkon
Alle værelser har balkon
Monolocale Con Balcone 12
MB
Alle værelser kommer med køkken, hvor der er mulighed for selv at tilberede nogen af lokalområdes skønne råvare
BAGNO
SI (2)
Sciue Sciue
DSC2929
Jeres lejlighedshotel kan arrangere strandture inkl. transport
Jeres lejlighedshotel kan arrangere strandture inkl. transport
Badia Nouva ligger i hjertet af det gamle Trapani
Badia Nouva ligger i hjertet af det gamle Trapani
Du kan også slikke sol på tagterrassen
Du kan også slikke sol på tagterrassen
1
10
Rooftop Lounge Bar Terrazza 13
Studio-værelse med en hyggelig balkon
Alle værelser har balkon
Monolocale Con Balcone 12
MB
BAGNO
SI (2)
Sciue Sciue
DSC2929
Jeres lejlighedshotel kan arrangere strandture inkl. transport
Badia Nouva ligger i hjertet af det gamle Trapani
Du kan også slikke sol på tagterrassen
1
10
Rooftop Lounge Bar Terrazza 13

Badia Nuova Apart Hotel

Trapani, Sicilien

  • Afstand strand
    Gratis shuttlebus meter

  • Afstand by
    0 meter

  • Fitness
    Nej

  • Pool/Børnepool
    Nej / Nej

  • Restauranter
    1

  • Wifi
    Ja

  • Spa
    Nej

  • Balkon/terr.
    Ja

  • Lufthavn
    1 time (Palermo)

Et gammelt palæ med moderne lejligheder i hjertet af Trapani

Den gamle bydel i havnebyen Trapani er en labyrint af smalle gader, kantet af delikatessebutikker, konditorier, butikker, restauranter og små barer og caféer, hvor de lokale sidder udenfor og lige får en hurtig espresso og en sludder, uden de skal videre med dagens gøremål. Om aftenen summer strøggaden Corso Vittorio Emanuele af liv. Folk mødes på caféer og restauranter til et glas vin eller et godt måltid mad, mens andre er til aftenmesse i Cattedrale San Lorenzo, hvor de enorme døre står åbne og lader stemningen sive ud i gaden.

Et gammelt palæ med moderne lejligheder i hjertet af Trapani

Trapani er på mange måder indbegrebet af det Sicilien, som man drømmer om at opleve. Og her bor I lige i hjertet af den gamle bydel. Byens liv og seværdigheder har I lige udenfor døren til Badia Nouva Apart Hotel. Som navnet lader antyde, så er der tale om et lejlighedshotel. Og det er lige præcis det, man har brug for i denne by, hvor I har let adgang til købmandsbutikker, bagere og restauranter. Lejlighederne er flotte, velindrettede og kommer i flere størrelser. Vincenzo Mucaria og hans forældre har forvandlet det gamle palæ med respekt for bygningens historie og særpræg. Det er derfor, at stort set alle værelser er forskellige, forklarer han.

Fantastisk tagterrasse med udsigt til byens tage og kirkekupler

Vincenzo tager mig med op på tagterrassen, der er velindrettet med både møbler, liggestole og parasoller. Om dagen er der folk, der solbader heroppe. Om aftenen kommer folk herop, nyder en drink og ser solen gå ned. Der er en fantastisk udsigt til byens røde tegltage, kirkekupler og havet i baggrunden. Han peger mod nord og fortæller, at der i den nordlige ende af byen er fine sandstrande med beach clubs, hvor man for omkring 25 Euro får to liggestole med parasol og håndklæder en hel dag. Og så er der strandcaféer med servering af mad og drikke.

Masser af gode oplevelsesmuligheder i og omkring Trapani

Meget apropos har Badia Nouva Apart Hotel også en restaurant tilknyttet. Her kan I spise aftensmad i hyggelige omgivelser eller bestille morgenmad (bestilles dagen før). I receptionen er de utroligt hjælpsomme og giver gerne råd til udflugter og oplevelser. Faktisk vrimler det med spændende muligheder. I kan tage båden til øen Favignana og udforske øen på cykel – eller el-cykel, hvis det skal lugte lidt af ferie. I kan besøge saltsletter og vingårde i Marsala, tage svævebanen op til den gamle middelalderby Erice eller bare nyde en dag på stranden sammen med de lokale. Spørg eventuelt i receptionen, om de vil bestille liggestolene til jer.

Vigtig generel information om opholdet på Badia Nouva

  • Receptionen er bemandet i tidsrummet 08.00-22.00 fra april til og med oktober. Fra november til og med marts er receptionen åben i tidsrummene 08.00-12-00 og 16.00-20.00. Ankommer I sent til hotellet, så vil der naturligvis være folk i receptionen til at tage imod jer.
  • Check-in fra kl. 16:00 (er værelset ledigt før, så får I det naturligvis)
  • Check-out senest kl. 11:00
  • Receptionen kan være behjælpelig med information, bestilling af spa-behandling, udflugter og billeje
  • Har I brug for opbevaring af bagage, så kan receptionen hjælpe jer
  • Morgenmad kan bestilles og betales i receptionen (€ 7,5 pr. voksen / € 4 Euro pr. barn 3-10 år)
  • Parkering i nærheden af hotellet er lettest og billigst ved pladsen Piazza Scarlatti (hedder “Corso Italia, 2” på Google Maps). Prisen er ca. € 0,80 pr. time i tidsrummet 08.00 til 20.00. Alternativt kan I parkere på Piazza Vittorio Emanuele, hvor prisen pr. time er nogenlunde den samme. Ved parkering rundt om på Sicilien kan I benytte app’en Easy Park til betaling. Det er den samme app som vi har i Danmark. Hotellet tilbyder også parkering mod betaling. Kontakt receptionen ved ankomst.
  • Der er offentlige strande tæt på hotellet ved Mura di Tramontana, der er strandpromenaden i den gamle bydel. Derudover er der flere flotte Beach Clubs med privat strand i den nordlige del af Trapani. Her kan I leje to liggestole med parasol på dagsbasis. Og så er der bar og frokostrestaurant, når tørsten og sulten melder sig. Hotellet kan bestille det for jer, hvis I ønsker det. En dags leje af to liggestole, med parasol og taxa tur/retur koster ca. € 30-35.
  • Der er rengøring hver dag. Sengelinned og håndklæder skiftes hver 3. dag. Hvis I ønsker linned skiftet hyppigere, så kan dette arrangeres med receptionen mod et gebyr, der betales på stedet.

Seværdigheder i området

  • Strøggaden Corso Vittorio Emanuele i Trapani
  • Cattedrale San Lorenzo i Trapani
  • Kirken Chiesa la Purgetorio i Trapani
  • Blue Beach Club i Trapani
  • Svævebane fra Trapani til den gamle middelalderby Erice
  • Oplev Segesta Templet (40 min i bil)
  • Cykeltur på øen Favignana (30 min med båd - husk badetøj)
  • Vingårde og saltsletter i Marsala (45 min i bil)
  • De hvide strande i San Vito Lo Capo (45 min i bil)
Badia Nuova Apart Hotel benyttes på følgende rejser:

Studio-værelse med en hyggelig balkon
MB 2
Lejligheden i Trapani har et mindre køkken
BAGNO

Studio with Balcony Inkluderet info-ikon

På Badia Nouva Apart Hotel indlogeres I i en lejlighed af typen Studio with Balcony. Lejligheden er på 30 kvm og er moderne indrettet. Der er en stor dobbeltseng, et spisebord med stole, et veludstyret køkken med service, køleskab, ovn, kaffe- og tefaciliteter. Derudover er der en lille balkon, wifi, TV, safetyboks, aircondition og et flot badeværelse med bruser, hårtørrer, lækre toiletartikler (elsker deres citronsæbe) med mere. Der er daglig rengøring af lejlighederne med skift af håndklæder. 

Her er plads til maksimalt 3 voksne.

OBS: Morgenmad er ikke inkluderet i opholdet.


Studio-værelse med en hyggelig balkon
Lejligheden i Trapani har et mindre køkken
BAGNO

Family Suite with Balcony Opgradering info-ikon

På Badia Nouva Apart Hotel indlogeres I i en Family Suite with Balcony. Lejligheden er på 60 m2 og er moderne indrettet. Der er 2 soveværelser, en stue med spisebord og stole, et veludstyret køkken med service, køleskab, ovn, kaffe- og tefaciliteter. Derudover er der en lille balkon, wifi, TV, safetyboks, aircondition og et flot badeværelse med bruser, hårtørrer, lækre toiletartikler (elsker deres citronsæbe) med mere. Der er daglig rengøring af lejlighederne med skift af håndklæder.

Her er plads til maksimalt 4 voksne.

OBS: Morgenmad er ikke inkluderet i opholdet.