Find din rejse
Voksne
- +
Børn
- +
Khao Sok Boutique Camp (9)
Khao Sok National Park – Jungle and Lake Explorer 3 dage/2 nætter med oplevelser

Khao Sok National Park – Jungle and Lake Explorer

Denne tur på 3 dage/2 nætter er en kombination af aktiviteter og afslapning i unikke omgivelser med junglevandring, elefantbesøg, badeture og kajaksejlads. I besøger Khao Sok National Park med én overnatning i teltlejren Khao Sok Boutique Camp og én overnatning på Cheow Larn Lake, hvor I bor I i små hytter på tømmerflåder i søen.

Dag 1: Elefantbesøg, sejltur og stor natur i Khao Sok

I bliver hentet af jeres chauffør ved ankomsten til lufthavnen i Phuket eller på jeres respektive hotel i Phuket, Khao Lak eller et andet sted i Sydthailand. Turen fortsætter herefter mod Khao Sok National Park, men inden I kommer så langt, stopper I blandt andet ved et af de mest kendte mindesmærker for ofrene efter tsunamien i 2004. Det er værd at bemærke, at der i dag er indsat forskellige protokoller for, hvordan man skal agere i tilfælde af en tsunami, hvilket gør det mere sikkert for de lokale såvel som besøgende i kystområderne.

Næste stop er hos nogle lokale, der passer en mindre gruppe af gamle arbejdselefanter, der efter de thailandske myndigheder har forbudt elefanter i industrien, er gået på pension. I vil høre lidt om de asiatiske elefanter, deres hverdag før de gik på pension, samt lidt om, hvad der kræves for at holde elefanter, når de ikke længere indgår i familiens indtjening på samme måde som tidligere. Der er mulighed for at følge elefanterne til deres daglige badetid og leg i floden samt støtte de lokale ved at købe bananer til elefanterne – dette er et kosttilskud og naturligvis frivilligt.

 

373360100 1094938828135997 2630180745818619350 N

Så nærmer I jer Khao Sok National Park, men der er lige tid til at stoppe ved et lokalt tempel samt et viewpoint, hvorfra I får det første indtryk af, hvor omfattende parken er. Dette er noget af Thailands ældste regnskov, og det vil være jeres ”legeplads” de kommende dage.

Ved ankomsten til Khao Sok Boutique Camp serveres frokosten i Khao Sok Discovery Restaurant, der ligger med en spektakulær udsigt til parken og de tætbevoksede småbjerge og klipper i området. Maden består af et herligt mix af thailandske såvel som internationale retter, så der skulle være noget for enhver smag. Fokus er naturligvis på lokale råvarer. Restauranten er grundet den fantastiske udsigt og helt naturlige atmosfære et populært tilholdssted for lejrens gæster indimellem de indlagte aktiviteter.

Khao Sok Boutique Camp (13)
Khao Sok Boutique Camp (12)

Apropos aktiviteter, så skal I, efter en velfortjent frokost, afsted mod Khao Sok River, hvor en række kajakker ligger klar på bredden. Med hjælp fra de lokale guider sejler I ned ad floden, og får god tid til at læne jer tilbage og nyde den fantastiske natur. Det er på ingen måder en krævende tur, så brug energien på at se efter fugle, aber og reptiler. Guiderne er meget effektive, når det kommer til at spotte dyrene, og det sker tit, at I oplever abeflokke i trækronerne, farverige fugle, skildpadder, slanger og leguaner, der ihærdigt forsøger at kamuflere sig i den tætte bevoksning. I vil ligeledes opleve mange forskellige planter, farverige blomster, træer og de klassiske kalkstensklipper, der rejser sig lodrette op fra junglen.

Tilbage i lejren efter en spændende kajaktur, er det tid til at tjekke ind i jeres eget private safaritelt – det kan næsten ikke være anderledes, når I er på tur i junglen. Her er alle nødvendige fornødenheder og faciliteter, eget toilet, myggenet mv. samt en herlig møbleret veranda, hvorfra I kan nyde udsigten til de smukke omgivelser – I er nærmest i et med naturen, og tæt på alle lydene. Tid til afslapning inden middagen venter i restauranten.

Could not render component of type: BlockElement_slidingGallery
This likely happened because the partial view blockgrid/Components/BlockElement_slidingGallery could not be found.

Dag 2: Junglevandring og ankomst til Cheow Larn Lake

For de morgenfriske er der mulighed for at nyde det spektakulære sceneri, der kendetegner enhver morgen, når junglen langsomt vågner op. Lydniveauet fra cikader, fugle og indimellem gibbonabernes brøl, stiger i takt med at skyerne løfter sig fra trækronerne og den kølige natteluft afløses af solens varme stråler. Der er næsten ikke en bedre måde at vågne til en ny dag med spændende aktiviteter.

Efter morgenmaden, er det med at snøre vandreskoene, for nu går det til fods igennem regnskoven med jeres vidende lokale guide. Stierne kan være mudrede, og det er nemt at snuble over grene og småsten, så husk at medbringe godt fodtøj til timerne i skoven. Guiden vil fortælle om nogle af de mange planter og træer I møder på turen, og med lidt held oplever I også at komme tæt på aber, sommerfugle, egern, farverige insekter, leguaner og måske de majestætiske næsehornsfugle, der gemmer sig i huler højt oppe i trætoppene.

Det går op og ned og ind og ud mellem rødder og grene, forbi vandfald og små vandløb, og til sidst glemmer I helt, at der kun er en times kørsel til de populære strande omkring Khao Lak. I er i en helt anden Verden mere end 150 millioner år gammel.

Khao Sok Boutique Camp (11)

En velfortjent frokost venter jer efter vandreturen i junglen, inden det er tid at tjekke ud fra Khao Sok Boutique Camp. I fortsætter gennem små landsbyer og frodige omgivelser til det lille færgeleje ved Cheow Larn Lake, hvor en båd venter på at tage jer ud til det næste spektakulære overnatningssted på søen, The Cheow Larn Laguna. Her kan I se frem til at bo i små bungalows, der flyder på vandet, som en tømmerflåde. Turen ud over den 165 kvadratkilometer store sø minder meget om en sejltur på Halong Bugten i Vietnam.

The Laguna Cheow Lan Lake (10)

Surrealistiske landskaber er blevet skabt i form af stejle kalkstensklipper der bryder overfladen, små ubeboede øer spredt ud over området og junglebeklædte bjergsider, der omkranser søen og skaber en næsten eventyrligt ramme for jeres næste aktiviteter og omgivelser.

Området er i dag et vigtigt hjem for flere hundrede dyrearter og op imod 300 fuglearter, der blandt omfatter tigre, elefanter, aber og bjørne. I fortjener god tid til at lade omgivelser synke ind, så efter check-in på jeres flydende hotel, har I resten af dagen til fri disposition – om det så er at slappe af på jeres veranda med en kølig forfriskning og en god bog, eller det er en dukkert i det klare vand og måske en tur i kajak, som er til fri disposition, er naturligvis op til jer at vælge.

Roen, vandets grønne nuancer, der komplimenterer de frodige grønne omgivelser samt himlens skiftende nuancer hen mod aften er en uforglemmelig oplevelse, I vil kunne se tilbage på i mange år fremover. Aftensmaden er klar i restauranten først på aftenen.

Could not render component of type: BlockElement_slidingGallery
This likely happened because the partial view blockgrid/Components/BlockElement_slidingGallery could not be found.

Dag 3: Junglevandring, grottebesøg og afrejse

Nyd det særlige morgenlys og tag eventuelt en lille tur i kajak for at høre junglen vågne, inden der serveres morgenmad i de smukke og rolige omgivelser.

Det er tid til turens sidste aktiviteter, og I starter med junglevandring assisteret af den lokale guide, der vil fortælle historien om Cheow Larn Lake og områdets enorme betydning for Thailands dyreliv – ikke mindst de mange arter, der findes i Khao Sok National Park samt informere om dyr I ser på vejen, planter og blomster.

Efter en kort bådtur til bunden af Cheow Larn Lake venter en flot vandretur hen over en lille bakkekam til 500 Rai søen. Med bambusrafte krydser i 500 Rai søen for at gå på opdagelse i Pakarang Cave (Koral grotten), der er hjemsted for mange tusinde flagermus og andre lyssky elementer!

The Laguna Cheow Lan Lake (8)
The Laguna Cheow Lan Lake (22)

Hulen er opkaldt efter de flotte stalagmitter i hulen, der minder om koraller. Fra hulen er der en kort vandretur tilbage til båden, der tager jer samme vej tilbage til The Cheow Larn Laguna, hvor I kan nyde en velfortjent frokost. Efter frokost er det tid til at pakke bagagen sammen inden en båd bringer jer tilbage til færgelejet, hvor en bil venter på at bringe jer videre til jeres næste hotel i Khao Lak, Phuket, Khanom mv.

Bemærk: Vejrliget kan betyde, at der byttes rundt på nogle af de inkluderede aktiviteter eller at de helt aflyses ud fra en sikkerhedsvurdering. Heldigvis er det meget sjældent, at vi oplever dette.

Her kan de se vores rejser som inkluderer ophold hos Khao Sok Boutique Camp eller The Cheow Larn Laguna

The Laguna Cheow Lan Lake (9)

15

dage

BOOK ONLINE

SPAR 500 KR.

Khao Lak, Khao Sok og Khanom
  • 5 nætter på 4-stjernet resort i Khao Lak
  • 2 nætter/3 dage i Khao Sok Nationalpark
  • Jungle og Lake Safari i Khao Sok
  • 5 nætter på 4-stjernet resort i Khanom
  • Palmer, sandstrand og jungleeventyr
  • Inkl. fly, hoteller og morgenmad

kr. 14.100

Fra kr. 14.000

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn